Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anette Fischer (1946 - 1992)
Fischer, Anette

1946-92, bibliotekar, forkæmper for menneskerettigheder.

*13.7.1946 på Frbg., †11.7.1992 i Italien.

Forældre: Anders Peter Klavsen (*1922) og Klara Emilie Mikkelsen (1921-96).

~18.12.1971 (b.v.) med ingeniør Carl Eli Seidel F., *14.6.1949 i Munkebo sg., †11.7.1992 i Italien, s. af snedkermester Erik S.F. og Ulla Nielsen.

AF voksede op i en forstad til Kbh. og tog i 1965 studentereksamen fra Ballerup Gymnasium. Hun var 1965-70 elev på Danmarks Biblioteksskoles linie for folkebibliotekarer. Allerede inden hun havde taget eksamen, fik hun et vikariat som bibliotekar ved skolens eget bibliotek. 1971 blev hun ansat som undervisningsassistent, men forlod efter eget ønske stillingen samme år for i begyndelsen af 1972 at rejse til Tanzania med ingeniør Carl Eli F., som hun netop var blevet gift med. Parret virkede som ulandsfrivillige de følgende år, hun som bibliotekar ved biblioteket i Dar-es-Salaam, han som ingeniør ved landets jernbaner. Efter hjemkomsten til Danmark 1974 var AF et års tid ansat ved Filmmuseets Bibliotek, hvorefter hun blev bibliotekar ved Rødovre Bibliotek. Resten af sit liv arbejdede hun med at vedligeholde bibliotekets omfattende referencesamling. Hun var så værdsat, at hun fra 1986 fik en særaftale, som satte hende i stand til samtidig at varetage sit ulønnede arbejde inden for menneskerettighedsorganisationen Amnesty International (AI).

AF havde i mange år været aktivt medlem af AI, inden hun først blev kampagnekoordinator og i 1983 indvalgtes i den kollektivt ledede bestyrelse for den danske afdeling. I 1986 blev hun valgt som den første formand for den danske afdeling. AI havde da eksisteret i Danmark i 22 år, men altid haft en udpræget flad struktur. Mange medlemmer opfattede snarere AI som en bevægelse end som en organisation, og bølgerne gik højt, inden man kunne blive enige om, at det måske trods alt var praktisk med en person, der officielt kunne repræsentere AIs danske afdeling. 1989 blev AF valgt ind i den internationale bestyrelse, der er det øverste besluttende organ for AI. To år efter blev hun i 1991 som den første dansker og den første kvinde valgt til formand for bestyrelsen og dermed leder af hele den internationale organisation. Året efter omkom hun og hendes ægtefælle ved en bilulykke i Italien.

Trods den korte tid AF stod i spidsen for AI, nåede hun at præge arbejdet i bevægelsens top. Som person var hun beskeden, og hendes fremmeste mærkesag var at mindske afstanden fra græsrødderne til ledelsen. Det var derfor i mere end en forstand lidt af et paradoks, at netop hun skulle stå i spidsen for en bevægelse, der i 1992 talte mere end 1,1 mio. medlemmer jorden over. Men hun var også en samlingsfigur og et ihærdigt, varmt og stærkt menneske, der på sin egen stilfærdige måde forstod at tackle samarbejdet såvel på nationalt plan som i den internationale bestyrelse, hvis medlemmer kommer fra lande over hele jorden og derfor har meget forskellige baggrunde. Gennem hele sit liv forberedte hun sig grundigt til de opgaver, hun påtog sig, så hun kendte til og kunne danne sig sin egen mening om en sag. Samtidig lyttede hun til andres synspunkter, så de kunne indgå i de beslutninger, hun skulle træffe, ligesom hun vedblev at arbejde på lokalt plan sideløbende med sine ledelsesopgaver og den omfattende rejsevirksomhed, de indebar. AF havde således den sjældne evne at kunne arbejde som græsrod i Valby og samtidig være lederen, der var i stand til klart og effektivt at præsentere og forsvare AIs holdninger over for myndigheder og presse i de lande, hvor menneskerettighederne blev overtrådt.

Foto i AI.

Politiken 13.7.1992. Berlingske Tidende 22.9.1991.

Birgit Berg

 
Professioner
Bibliotekarer
 
Organisationer
Rødovre Bibliotek · Amnesty International
 
Emneord
Internationalt arbejde · Menneskerettigheder · Græsrodsbevægelser · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1980'erne · 1990'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon