Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Esther Jegind (1913 - 2006)
Jegind, Esther Dieckmann

*1913, husholdningslærer, kogebogsforfatter.

*24.8.1913 i Bruderup, Næstelsø sg.

Forældre: købmand Alfred Christiansen (1883-1970) og Johanne Dieckmann (1886-1971).

~26.5.1937 med fuldmægtig Aage J., *18.4.1911 i Vesterbjerge, Sønder Felding sg., †11.9.1960 i Gentofte sg., s. af førstelærer Niels Mathias J. og organist Louise Hansen.

Børn: Ebbe (1937), Lars (1941).

EJ blev født i en købmandsfamilie på Sydsjælland. Inspireret af sin dygtige moder og af seminarieforstander ◊•Magdalene Lauridsen besluttede hun allerede som 14-årig at læse til husholdningslærerinde. Hun forberedte sig ved et fem måneders husholdningsskoleophold og ved en plads i huset hos en konsul i Kbh. 20 år gammel tog hun i 1933 eksamen fra Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Gennem forskellige beskæftigelser som økonoma, husjomfru og diætassistent fandt hun, at hendes kundskaber i kemi og mikrobiologi ikke slog til, hvorfor hun tog kurser på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Samtidig tjente hun til livets ophold som middagskogejomfru hos en ung grevefamilie med megen selskabelighed. I 1935 blev hun lærerinde på Vældegaard Husholdningsskole i Gentofte. To år efter giftede hun sig med Aage J., og i årene efter fulgte sønnerne Ebbe og Lars.

Med Anden Verdenskrig blev udbudet af fødevarer begrænset, og EJ fik for alvor brug for sin snusfornuft i kombination med sit store kreative talent. Først var hun ansat som konsulent i Hovedstadens Brugsforening, hvor hun rådgav om, hvorledes penge og rationeringsmærker bedst kunne slå til, senere havde hun studiekredse i AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund). Både under og efter krigen var der stor interesse for disse studiekredse, som ofte foregik i hendes eget hjem. Her underviste hun i, hvorledes man kunne få mest muligt ud af få midler til stor glæde og gavn for de kvinder, der deltog. Lige efter krigen fik hun en plads i Social-Demokratens søndagstillæg, hvor hun bl.a. opfandt sine Charlottecauserier og -retter. Pseudonymet var hentet i det hjemlige: havde EJ fået en datter, skulle hun have heddet Charlotte. Omkring 1950 begyndte hun også at skrive til Social-Demokratens fredagstillæg samt til Politikens tirsdagstillæg, hvor de almene råd om husførelse nu i langt højere grad fokuserede på maden. Det blev til ti år med to madplaner i Politiken, en dyr og en billig. Priserne på fødevarerne kunne nok svinge fra uge til uge, men der var på dette tidspunkt ingen priskrig mellem de handlende, så det var muligt at sætte faste priser på madplanerne. I begyndelsen af 1960’erne var interessen for økonomien i husførelsen dalet så meget, at EJ nu fik mulighed for at udfolde en anden side af sit talent, nemlig det raffinerede og kreative i en altid enkel og tilgængelig form. 1962-87 var hun fast madskribent på Alt for damerne, i de første mange år med Kaj Dorph-Petersen som chefredaktør. Her var hun i samarbejde med fotograferne Jarl Kaas og senere Jes Buusmann i høj grad med til at præge den æstetiske udvikling af madfotografiet.

EJs mange gøremål blev forvaltet med stilfærdig hånd samtidig med, at hun i 1960 mistede sin mand og skulle underholde to studerende sønner. Alligevel fortsatte hun også sit arbejde som medarbejder på Kvindens hvem-hvad-hvor, som hun var tilknyttet fra begyndelsen i 1952 og 30 år frem. Endnu mere markant var hendes store og grundige arbejde med de mange kogegrundbøger, som hun, ofte i samarbejde med •Else Algreen, var med til at redigere. Fra 1959 var hun medarbejder på Politikens stribede kogebøger, bl.a. Vi laver mad, der kom i utallige oplag, og i 1964 bidrog hun til Gyldendals blå kogebog. Sammen med Algreen var hun 1971 redaktør af Gyldendals store kogebog, og i 1993 redigerede hun sammen med Hanne Bloch og •Grete Grumme Gyldendals kogebog. Meget af dette arbejde blev udført i en altruistisk ånd uden stor økonomisk vinding, ligesom de artikler som EJ 1950-96 leverede til støtteblade for tuberkuloseramte og lungehandicappede.

Som pioner i en tid, hvor hele husmoderbegrebet grundlæggende skiftede indhold, fulgte EJ med tiden, og hun var som en af frontfigurerne med, når der skulle skiftes ud i køkkenregionerne. Fra ca. 1950 til 1965 arbejdede hun som konsulent for Glud & Marstrand i et moderniseringsprojekt for husholdningsartikler og opfandt i den forbindelse de emaljerede bradepander, der i deres farvestrålende ydre var med til at revolutionere tænkningen om køkkentøj som mere end blot funktion. Da 1960’erne og 1970’erne muliggjorde en gastronomisk ekspansion, var hun blandt de første, der hvert år tog af sted for at hjemføre opskrifter fra Italien, Grækenland, Spanien, Tunesien og senere Orienten, så alle kunne være med og have glæde af det. EJ formåede igennem en menneskealder og i flere forskellige samfundslag med diskretion at påvirke vore madvaner.

 

Politiken 23.8.1983.

Helle Brønnum Carlsen

 
Professioner
Lærere · Forfattere · Redaktører · Konsulenter
 
Organisationer
Vældegaard Husholdningsskole · Hovedstadens Brugsforening · Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) · Social-Demokraten (se Aktuelt og Det Fri Aktuelt) · Politiken · Alt for Damerne · Kvindens hvem-hvad-hvor · Glud & Marstrand
 
Emneord
Husholdning · Kogebøger · Husholdningsteknologi · Ugeblade · Aviser
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon