Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Helen Clay Pedersen (1862 - 1950)
Clay Pedersen, Helen

1862-1950, kvindepolitisk aktiv.

*27.5.1862 i London, †16.4.1950 i Kolding.

Forældre: sagfører Samuel Hobbs (1834-88) og Martha Clay (1838-1916).

~2.9.1893 med handelsgartner Anders Simonsen Pedersen, *5.12.1868 i Jordrup sg., †28.12.1958 i Kolding, s. af lærer Jens Rasmussen P. og Maren Simonsen.

Plejebørn: Marie Magdalene (1894).

HCP var engelsk af fødsel og lærte aldrig at tale det danske sprog perfekt, selvom hun på andre punkter blev en loyal og aktiv samfundsborger i sit nye fædreland. Hun var vokset op i et konservativt advokathjem i London og mødte sin tilkommende, da han var i England for at studere gartneri. I 1893 fulgte hun med ham til Danmark, og de fik deres hjem på gartneriet Ålykke ved Kolding, der blev et meget benyttet lærested for unge.

HCP tog snart med utrættelig energi og udholdenhed fat på det, der skulle blive hendes livsopgave, arbejdet for kvinders dygtiggørelse og rettigheder. Dansk Kvindesamfunds (DK) Koldingkreds, der var stiftet 1905, fik med HCPs overtagelse af formandskabet 1910 en idérig og dynamisk kraft på posten. Hendes første store initiativ var den landsomfattende Kvindernes Udstilling, der blev afholdt i Kolding 1912, og hvis formål var at vise eksempler på det høje stade, som kvinders håndværk, kunst og håndarbejde havde nået. Udstillingen blev en bragende succes, en optakt til DKs spektakulære fællesmøde i byen samme år, der foregik i historiske rammer på Koldinghus og Skamlingsbanken. For første gang talte en kvinde, ◊•Jutta Bojsen-Møller, fra Skamlingsbanken og udtrykte den stærke forventning om kvindestemmerettens snarlige gennemførelse. HCPs næste store initiativ var Kvindernes Bygning i Kolding, der stod færdig 1922. Kolding var den første by, hvor kvinder i DK opførte deres eget hus, 14 år før Kvindernes Bygning i Kbh. endelig kunne indvies. Huset blev rammen om en betydelig kursusvirksomhed inden for områder som husholdning, samfundslære og seksualoplysning. DK i Kolding blev en foregangsafdeling, og HCPs succes førte til valget af hende til DKs fællesstyrelse 1913-24 og som distriktsformand i det sydlige Jylland fra 1916.

Kommunalvalget 1913 blev en markant succes for kvinderne i Kolding, idet hele fire kvinder opnåede valg til byrådet, foruden at HCP indtrådte i Kolding landsogns sogneråd 1913-17 på en borgerliste. Under den spanske syge ved afslutningen af Første Verdenskrig oprettede hun et frivilligt hjælpekorps på 70 kvinder i byen, og 1924 blev hun som den eneste kvinde valgt til Vejle Amts Sundhedskommission. HCP var internationalt orienteret og havde fordelen af at tale engelsk. Hun deltog fra 1911 i en række internationale kvindekongresser, og på International Woman Suffrage Alliance’s kongres i Berlin 1929 var hun blandt initiativtagerne til en ny organisation, Open Door International, der skulle forsvare gifte kvinders erhvervsrettigheder. Året efter kom hun i ledelsen af Den åbne Dør i Danmark. HCP gik ikke af vejen for de mere opsigtsvækkende mediebegivenheder, som fx i 1935, da hun inviterede USAs første kvindelige ambassadør Ruth Bryan Owen til Kolding, et besøg, der formede sig som en storstilet reklame for DK. Ved DKs jubilæer 1930 og 1935 var HCP genstand for stærk hyldest, ligesom hendes egne fødselsdage nærmest fejredes som DK-begivenheder. Symbolværdien var klar, når hun blev sammenlignet med ◊•dronning Dorothea, der som virksom og myndig enke præsiderede på Koldinghus i 1500-tallet. Begge “kom fra et fremmed Land, men gik fuldstændig op i dette (nye) Lands Velfærd”. Efter 35 år som formand for DK i Kolding trak HCP sig tilbage i 1945 og udnævntes samtidig til æresmedlem. Hun blev også æresmedlem af Den åbne Dør. Efter hendes død rejste DK en mindesten på hendes grav. I mindetalen blev hun karakteriseret som “Gnisten”, den, der havde evnen til at tænde begejstringen for kvindesagen hos andre.

Mal. fra 1932 af Bodil Scharling på Koldinghus.

Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds 1905-1930, 1930. Kvinden og Samfundet 9/1932, 5/1950. Sydjylland 18.4.1950. Kolding Folkeblad 30.4.1945, 17.4.1950.

DKs Koldingkreds’ arkiv i Kvindehistorisk Samling.

Hanne Rimmen Nielsen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere · Kommunalpolitikere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Kvindernes Bygning i Kolding · Vejle Amts Sundhedskommission · Open Door International · Den åbne Dør
 
Emneord
Gamle kvindebevægelse · Kvindepolitik · Politik · Sundhedspolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
England
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon