Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Bjørner Larssen (1875 - 1955)
Larssen Bjørner, Anna Vilhelmine Johanne Dorthea

1875-1955, skuespiller, prædikant.

*12.9.1875 på Frbg., †6.3.1955 i Vedbæk sg.

Forældre: skuespiller Johan Laurids Monigatti Halberg (1837-88) og Gina Hellevig (1851-1929).

~28.8.1894 med forfatter, skuespiller Jens Otto Gyntelberg Larssen, *1.8.1864 i Kbh., †21.1.1910 på Frbg., s. af skibsreder, vicekonsul Jens L. og Caresia Møller. Ægteskabet opløst 1898.

~28.7.1912 med løjtnant, prædikant Sigurd Bjørner, *28.7.1875 i Ranum sg., †18.2.1953 i Gentofte sg., s. af seminarielærer Thomas Jensen og Anna Marie Frederikke Wulff.

Børn: Finn (1895).

ALB var et teaterbarn, vokset op mellem kulisser og klar til scenen, så snart hun kunne tale rent. Sammen med moderen og sine to søstre fulgte hun med faderen på turné, bl.a. i Norge, hvor han var rejsende teaterdirektør i nogle år. Deres første sceneroller fik pigerne i 1882 som Noras børn i Henrik Ibsens Et Dukkehjem. Da faderen fik fast engagement ved Dagmarteatret i 1885, optrådte ALB fra otteårs alderen sammen med den lidt yngre søster i forskellige barneroller på teatret. Faderen døde tidligt, og for at klare forsørgelsen måtte moderen skille sig af med de tre yngste af sine fem børn. Det blev ALBs tunge opgave at aflevere den mindste til hans nye forældre.

16 år gammel fik ALB sin egentlige debut som fransk lystspilsingenue, ung naiv uskyldighed, i A. de Mussets Man skal ikke spøge med Kærligheden. Hun vakte straks interesse som et charmerende naturtalent, men sit kunstneriske gennembrud fik hun dog først på Folketeatret i årene 1895-99 under sin foretrukne instruktør, forfatteren ◊Herman Bangs særprægede vejledning. Han gennemspillede selv hendes roller og kunne, sin aparte fremtoning til trods, i pauser og tonefald inspirere hende til at fordybe sig mere i rollerne og forme sine egne fremstillinger, som hun fik stor ros for. Det var bl.a. Kätchen i H. v. Kleists Pigen fra Heilbronn, Mizi i A. Schnitzlers Elskovsleg, Rakel i Bjørnstjerne Bjørnsons Over Evne og Mimi i H. Murgers Frie Fugle. De fleste var muntre ungpigeroller, som hun fortolkede med en usentimental uskyld og en moderne umiddelbar følsomhed.

Også uden for scenen havde ALB tilsyneladende en let gang på jorden blandt københavnerbohemer med en ubekymret livsstil, hvis man skal tro hendes delvis selvoplevede skildringer i Æventyr ude og hjemme, 1901. Forfatteren ◊•Agnes Henningsen udtrykker givet den almindelige opfattelse af ALBs skuespilkunst omkring århundredskiftet, når hun i et miniportræt siger: “Alt hos hende synes Natur (...) Der er Kunstnere, der giver Livet, tungt og virkelighedstro. Som en god Roman. Anna Larssen er Lyrikken.” 1899 var ALB tilbage på Dagmarteatret og føjede med held tragiske kvindeskikkelser til sit lystspilrepertoire, som fx Shakespeares Ophelia, ◊Adam Oehlenschlägers Valborg og symbolistdigteren M. Maeterlincks Monna Vanna. På en og samme tid kunne man se hende som vaudevilleingenue spille raffineret stilkomedie i teatrets ◊J.L. Heiberg-kavalkade, en barnlig pervers Salome i O. Wildes gyser af samme navn, og endelig en dybt bevægende Marguerite Gautier i A. Dumas d.y.s Kameliadamen.

Sammen med syv andre skuespillere brød ALB i 1905 ud fra Dagmarteatret. De ville, dristigt nok, skabe deres eget teater i Grønnegade som et interessentskab i stil med det franske nationalteater Théâtre Français i Paris, men planen forpurredes af justitsminister ◊P.A. Alberti, som ikke ville give dem bevilling. I stedet tog de på gæstespil i Norge. Året efter blev ALB genansat på Dagmarteatret, endda til forhøjet gage og med et lødigt og afvekslende repertoire. Det var ikke alle udbryderne, der opnåede det. Som 33-årig kunne hun nu fejre sit 25-års jubilæum på scenen. Forfatteren ◊Sven Lange priste hende som en “Sommerfugl – en lille oprindelig Menneskenaturs umiddelbare Udtryk for, hvad der rørte sig i den”. Selvom hun fortsat arbejdede intuitivt med sine roller, fremstod hun som en kunstnerisk tænkende skuespiller, satirisk og vittig, følsomt forstående, underfundig, men også med lysende klarhed, hvis det krævedes. Det store passionerede spil, som hendes elskede forbillede, den italienske skuespiller Eleonora Duse, præsterede, lå derimod helt uden for hendes evner. På sin karrieres højdepunkt, som inkarnationen af erotisk kvindekunst på tidens scene og som Dagmarteatrets førstekraft, tog hun afsked med teatret.

ABL havde under pinsebevægelsens indtog i Danmark, forkyndt af metodistpræsten T. Barratt, oplevet en personlig vækkelse, og hun begyndte at føle afstand til sine roller og til teatret. Umiddelbart efter en turné med Kameliadamen i 1909 opsagde hun sin kontrakt med teatret og gennemgik herefter en dyb åndelig krise. Hvor vanskeligt det var for hende at opgive den kunst, der havde været en så integreret del af hendes jeg, forstår man, når hun i sine erindringer fortæller, hvordan hun under sin krise i enrum gennemlevede scener fra forskellige stykker og spillede sine gamle roller, bedre og sandere end før, med Gud som eneste tilskuer. Men hun havde tillid til Barratts idé om, at Gud havde en højere platform til hende, og hun modstod i det følgende år fristende tilbud, også fra Det Kgl. Teater. Hendes nye livssyn var selvvalgt med bund i en dyb oplevelse. Det var ikke udtryk for flygtige griller, således som mange antog i begyndelsen. Hun følte, at hun levede et mere oprigtigt liv som evangelieforkynder. I de følgende år rejste hun sammen med sin anden mand Sigurd Bjørner rundt som prædikant ved vækkelsesmøder i Danmark og i udlandet. I 1919 var ægteparret primus motor i dannelsen af menigheden Evangelieforsamlingen, der i 1924 overgik til den apostolske kirke i Wales, England og Skotland. I 1935 udgav hun sine erindringer Teater og Tempel, hvori hun fortæller om sit liv både som skuespiller og som prædikant, og hvor hun i øvrigt tilskriver sin første mand bohemeskribenten Otto Larssen forfatterskabet til Æventyr ude og hjemme.

Mal. fra 1907 af P.S. Krøyer på Teatermus. Mal. fra 1907 af Michael Ancher. Tegning af Gudmund Hentze i Teatermus. Foto i KB.

Chris Jørgensen: Anna Larssen Bjørner, 1988. Michael Neiiendam: Frikirker og Sekter, 1927. Teatret 1901, 1919, s. 130-131.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Elin Andersen

 
Professioner
Skuespillere · Prædikanter
 
Organisationer
Folketeatret · Dagmarteatret · Evangelieforsamlingen
 
Emneord
Teater · Kristendom
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Frederiksberg Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon