Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Julie Laurberg (1856 - 1925)
Laurberg, Julie Rasmine Marie

1856-1925, fotograf.

*7.9.1856 i Grenå, †29.6.1925 i Ordrup sg.

Forældre: prokurator, godsforvalter Peter Adam Severin L. (1819-59) og Johanne Jørgine Schou (1824-1907).

JL kom som ganske ung i lære hos portrætmaler og fotograf Leopold Hartmann og tog efter læretiden til udlandet for at studere videre og dygtiggøre sig som fotograf. Hun var først i Paris og senere i Italien. I 1895 etablerede hun sig som fotograf på Kongens Nytorv 13 i Magasin du Nords ejendom. I 1907 blev Franziska Gad, der havde været hendes første elev og med fra begyndelsen, optaget som kompagnon. Julie Laurberg & Gad, som de kaldte sig, opnåede hurtigt stor anseelse, og i 1910 fik firmaet status som kgl. hoffotograf. I offentligheden var JL kendt som portrætfotograf, men også i tidens kvindesag var hun aktiv. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund (DK) og sammen med kniplingshandler •Thora Davidsen og redaktør •Thora Daugaard medstifter af Kvindernes Boligselskab, der opførte Clara Raphaels Hus på Østerbro i 1920. I arbejdet for sin stands interesser tænkte hun også kvindesagligt, idet der ved det fotografiske fag var mange kvinder ansat, dels som medhjælpere, dels som selvstændige erhvervsdrivende. Selv beskæftigede Julie Laurberg & Gad næsten udelukkende kvinder i den store virksomhed. Da firmaet fejrede 25-års jubilæum fik hver medarbejder tildelt et minde, en firkløver med en lille diamant i midten.

JL var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Dansk Fotografisk Forening (DFF). Her sad hun i det tekniske udvalg, hvor hun havde til opgave at besvare alle spørgsmål af teknisk natur, som medlemmerne måtte stille. Med sin kunstneriske sans og tekniske dygtighed besad hun en naturlig myndighed som ordfører for sin stand. Hun havde den gode vane at medtage sine bedste arbejder til møderne i DFF. I foreningens beretninger blev hun fremhævet som en særligt fremragende arkitekturfotograf, bl.a. blev hendes billeder af den nye godsbanegård og hallen i Kbh.s Rådhus rost. 1908-10 gennemfotograferede hun Christian IX’s Palæ ved Amalienborg, og flere af optagelserne er bevarede som meget store og fint forarbejdede kopier. JL skrev også artikler til fagtidsskrifter, bl.a. om Fotografiers Beskyttelse efter Bernerkonventionen og Parisertillægsakten, 1902, hvilket vidner om en juridisk og tidlig ophavsretlig interesse for faget. Hendes fagpolitiske profil var markant også inden for de traditionelle mandlige fagområder, fx det tekniske. Da DFF oprettede en fagskole i 1917, var hun kasserer her indtil sin død og medredaktør af Kortfattet Lærebog i Fotografi, skolens lærebog fra 1921.

I bevaringsmæssigt øjemed var JL fra slutningen af 1910’erne ansat af staten til at optage en række detaljebilleder fra danske slotte. Selv benyttede hun et litograferet prospekt af Magasinbygningen Hotel du Nord på bagsiden af sine fotokartoner. Hun blev et forbillede og en læremester for yngre generationer af kvindelige fotografer, fordi hun var en fremtrædende kunstner, men også synlig både fag- og kønspolitisk. Selvom hun ikke brugte mange kræfter på at deltage i det internationale kunstliv, vandt hun sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1900, og sit professionelle udgangspunkt til trods fulgte hun også med i fotografiets mere kunstneriske strømninger. I begyndelsen af 1900-tallet tog hun således de nye pictorialistiske strømninger op, karakteriseret bl.a. ved det diffuse omrids, og begyndte at eksperimentere med fotografiske ædeltryk, også til brug for de egentlige kundeportrætter. Og da teknikken gjorde det muligt at fotografere uden for atelier, var hun tidligt med. I 1909 var hun medlem af censurudvalget på Landsudstillingen i Århus sammen Georg Burcharth, Georg Lindström og ◊Erick Struckmann.

JL var en skarp og meget kompetent fagpolitisk kvindeprofil ved det 20. århundredes begyndelse, hvor fotografien som et moderne fag gav kvinder mulighed for at skabe deres egen virksomhed og en uafhængig tilværelse. Med sin store faglige viden og sit venlige og rolige, men også bestemte væsen, satte hun sit præg både på DK og sit fags hovedorganisation. I lighed med fotografen •Mary Steen portrætterede hun mange af pionererne inden for den tidlige kvindebevægelse. Disse billeder opbevares i DKs lokaler og i DKs arkiv på Statsbiblioteket. En del af hendes negativer og protokoller findes på Det Kgl. Bibliotek. JL var høj og rank af skikkelse, om end i de sidste år let bøjet. Livet igennem led hun af et svagt helbred, men ikke desto mindre viede hun kræfter til sit fags foreningsarbejde, også det velgørende. Det er karakteristisk, at firmanavnet efter hendes død i 1925 bevaredes og blot ændredes til Julie Laurberg & Gads Eftf. Firmaet ophørte 1939.

Foto i KB.

Clara Raphaels Hus 1920-1945, 1945. Dansk Fotografisk Tidsskrift 5/1920, 7/1925. Kvinden og Samfundet 13/1925.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Tove Thage

 
Professioner
Fotografer · Virksomhedsejere
 
Organisationer
Julie Laurberg & Gad · Dansk Fotografisk Forening · Dansk Fotografisk Forenings Fagskole · Kvindernes Boligselskab
 
Emneord
Fotografi · Boligselskaber · Kvindepolitik · Portrætter
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon