Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Sophie Keller (1850 - 1929)
Keller, Sophie Helene Henriett

1850-1929, operasanger.

*14.11.1850 i Kbh., †1.5.1929 smst.

Forældre: komponist, syngemester ◊Henrik Rung (1807-71) og Frederikke Charlotte Pauline Lichtenstein (operasanger ◊Pauline Rung 1818-90).

~14.11.1877 med skolebestyrer Emil Charles Thorvald K., *12.8.1835 i Kbh., †5.10.1896 smst., s. af fængselsinspektør Christian Nicolai K. og Sophie Henriette Magdalene Pers.

Børn: ◊Paul Sophus (Rung-Keller, 1879).

“Ikke noget blændende dramatisk Stjærne-Emne, men en sjælden sikker og ægte Musikbegavelse, en smuk og stærk Stemme, der er ude over al Famlen, sikker paa sig selv og sin Færdighed og i Stand til at taale et ganske usædvanligt Arbejde og store Fordringer.” Sådan skrev et musikblad om SK, da hun havde arbejdet ved Det Kgl. Teater i 20 år. I modsætning til mange af sin tids operasangerinder var hun en dygtig musiker. Måske var det derfor, at komponisterne så gerne skrev værker til hende. ◊Niels W. Gade tilegnede hende således sin Kirkearie og ◊Peter Heise sine Dyvekes Sange med tekst af ◊Holger Drachmann. Hun var også en betydelig sangpædagog, der søsatte såvel et konservatorium for damer som en kvindelig koncertforening. Blandt hendes mange elever var ◊•Elisabeth Dons, ◊•Emilie Ulrich, ◊•Ida Møller, •Fanny Gætje og ◊•Ingeborg Steffensen. Som operasangerinde var hun især den pålidelige, dygtige arbejdskraft uden egentligt kunstnerisk særpræg, ligesom hendes robuste skikkelse til en vis grad hindrede hende i at illudere ungpigeroller.

Som barn af musikere fik SK en grundig musikalsk uddannelse, der omfattede undervisning i guitar, klaver, orgel og violin. Fra hun var 13 år, blev hun undervist i sang af sin fader, syngemester ved Det Kgl. Teater Henrik Rung. Han sendte hende senere til videreuddannelse hos F. Lamperti i Milano og Romani i Firenze. I 1851 havde faderen stiftet korsammenslutningen Cæciliaforeningen, og SK deltog tidligt i foreningens koncerter, og i 1869 debuterede hun kun 19 år gammel på Det Kgl. Teater som Agathe i Jægerbruden. Hun blev på fordelagtig måde sammenlignet med sin moder, den afholdte operasangerinde Pauline Rung, og rost for sin fortrinlige vokale skoling. Typisk for biedermeiertiden påskønnede man hendes “tiltalende og tækkelige Væsen”. Hendes dramatiske evner stod imidlertid ikke mål med den sanglige formåen. Selvom hun arbejdede på at udvikle sig dramatisk, så var det altid hendes musikalske præstation, der blev fremhævet på det dramatiskes bekostning. Ejendommeligt nok beskrives stemmen i reglen som en høj mezzosopran, men hun sang kun ganske få lyriske mezzoroller som fx Cherubino og Siebel, men derimod et utal af sopranroller. Blandt dem var der en række Mozartroller som Donna Anna, Donna Elvira og grevinde Almaviva, Verdiroller som Leonora i Troubaduren og Aïda samt Beethovens Fidelio. Hun udførte også en række af de lyriske Wagnerroller, Elisabeth, Elsa og Sieglinde, foruden Senta i Den flyvende Hollænder. Selvom der ikke er bevaret optagelser med SKs stemme, så tyder de nævnte roller på, at stemmen var en mørktfarvet lyrisk-dramatisk sopran. I disse partier søgte hun at udvikle sig dramatisk, hvad der til en vis grad lykkedes. Da hun ikke ejede Sentas temperament, gjorde hun figuren “nordisksværmerisk, blond som hos Oehlenschläger”, konstaterer teaterhistoriker ◊Robert Neiiendam. Men stadig var det hendes musikalske intelligens og solide vokale kunst, der først og fremmest blev rost, dog også hendes foredrag, der var “præget af en Følelse og en Energi, som gjorde betydelig Virkning.” Blandt hendes danske roller var Aase, som hun sang ved uropførelsen af Drot og Marsk, fru Ingeborg i samme værk og titelpartiet i ◊P.E. Lange-Müllers Tove. Som stærkt benyttet koncertsangerinde sang hun bl.a. i Bachs Matthæuspassion under Niels W. Gade, i Brahms Ein deutsches Requiem under ◊Otto Malling og i Mozarts Idomeneo under sin broder ◊Frederik Rung. I reglen rostes hun også her for sin præcision og dygtighed. Samtidig med sin debut begyndte SK at undervise, og i 1880 sang hun sammen med sin kun 16-årige talentfulde elev Elisabeth Dons ved en vellykket koncert i Cæciliaforeningen.

1888 grundlagde SK sammen med Gætje Kjøbenhavns Sang- og Musikkonservatorium for Damer, som hun dog allerede to år efter overlod til sin medstifter. I forbindelse med sit 25-års jubilæum 1894 udnævntes hun til kgl. kammersangerinde. Det følgende år, hvor hun tog sin afsked fra Det Kgl. Teater, startede hun Privat kvindelig Koncertforening, hvis kor og orkester nåede op på 130 medlemmer. Hun udgav også et bind sangøvelser, der er stærkt præget af Mathilde Marchesis sangskole.

Foto i KB, Musikhist. Mus.

Robert Neiiendam: Det kongelige Teaters Historie 1874-1922, 1921-30.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Sten Høgel

 
Professioner
Sangere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater · Kjøbenhavns Sang- og Musikkonservatorium for Damer · Privat kvindelig Koncertforening
 
Emneord
Sang · Opera · Musikskoler · Udenlandske uddannelser · Undervisning
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon