Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ida Falk (ca. 1358 - 1399)
Falk, Ida Pedersdatter

ca. 1358-99, godsejer, klosterstifter.

*senest 1358 muligvis på Gisselfeld, Bråby sg., †15.8.1399.

Forældre: ridder Peder Eskildsøn F. (†ca. 1370) og Ida Olufsdatter (†ca. 1370).

~5.4.1370 med godsejer, høvedsmand Torkild Nielsen Bing, †1384, s. af Niels Børgesøn B.

~mellem 1385 og 1389 med godsejer, ridder Johan Snakenborg, †før 13.10.1389, s. af Herman S.

Børn: Pernille, Inger.

IF blev født ind i slægten Falk på Gisselfeld, som i slutningen af 1300-tallet var på retur både politisk og godsmæssigt. Hun havde som voksen betydeligt mere gods og indflydelse end nogen af sine tre brødre, ikke mindst takket være sine ægteskaber og sin nære forbindelse med dronning ◊•Margrete 1. og biskoppen af Roskilde ◊Peder Jensen Lodehat. Det første giftermål førte hende ind i kredsen af det skånske aristokrati og gav hende tillige adgang til store godsmasser, især i det sydøstlige Skåne med centrum i godset Gladsax. Med det andet giftermål udvidedes hendes familiekreds til medlemmer af indvandrede mecklenburgske slægter. Hun fik kun børn i sit første ægteskab, to piger, der døde som små.

IF arvede gods efter ægtefæller og børn og kunne i sin enkestand disponere selvstændigt over fast ejendom og løsøre. Det gjorde hun, dels i gavebreve til Lund Domkirke, dels i sit testamente, som er hovedkilden til hendes liv og personlighed. I testamentet, udfærdiget 1398, tegnes et billede af en from og myndig dame med styr på sine godser og ejendele samt en stor kreds af venner og slægtninge både fra egen og fra begge ægtefællers familier at støtte sig til. Hun betænkte i testamentet både slægtninge og tjenestefolk, og der var en plan i gaverne, der i iøjnefaldende grad tilgodeså kvinders behov i datidens samfund. De kvindelige tjenestefolk skulle hver arve en seng med sengetøj, klæder og en sum penge, hvormed de kunne købe sig plads i et kloster og dermed være sikret en behagelig alderdom. De kvindelige slægtninge fik klæder, smykker og penge, ugifte mere end gifte, sikkert som tilskud til medgift. Når IF betænkte en hel familie ved en gave, huskede hun at nævne, at gaven også skulle gå til hustruen og børnene. Hun skænkede derudover penge til spedalske og fattige, til kirker på Sjælland og i Skåne, bl.a. den kirke, “hvor mine smaa børn ligger begravet”, og til alle nonneklostre og mange munkeklostre på Sjælland og i Skåne.

Størstedelen af sin ejendom forbeholdt IF et nonnekloster, som hun ville grundlægge i Gladsax. Hun bad sine “allermest særlige” venner, dronning Margrete og biskop Peder, om at være eksekutorer for testamentet og opfylde hende ønsker. Det gjorde de to venner ikke til punkt og prikke. Efter IFs død blev Gladsax omdannet til kongeligt len, og Margrete og Peder stiftede i stedet et dominikanerindekloster ved Gavnø på Sjælland med den begrundelse, at Gladsax var for udsat et sted til nonner. Af klosterbygningerne er kirken bevaret. Et andet synligt spor af IFs gaver er den smukke altertavle af træ, hun skænkede Lund Domkirke, og som i dag står ved højaltret.

Curt Wallin: Ide Pedersdatter Falk till Gladsax, 1954. Kr. Erslev (red.): Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil 1450, 1901.

Grethe Jacobsen

 
Professioner
Godsejere · Klosterstiftere · Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
Klostre
 
Tidsperioder
1300-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon