Caroline Kellermann (1821 - 1881)
Kellermann, Caroline Wilhelmine

1821-81, solodanser.

*26.2.1821 i Kbh., †20.5.1881 på Frbg.

Forældre: lakaj Rasmus Hansen Fjeldsted (1784-1847) og Cornelia Wilhelmine Charlotte Lefland (1793-1864).

~26.9.1849 med violoncellist ◊Christian Laurentzius K., *27.1.1815 i Randers, †3.12.1866 i Kbh., s. af handskefabrikant Olaus Christian K. og Martha Hofgaard.

CK var ligesom ◊•Lucile Grahn-Young og ◊•Augusta Nielsen blandt de betydningsfulde elever, som ◊August Bournonville værdigede en særlig interesse efter at være blevet dansedirektør, fra 1835 balletmester ved Det Kgl. Teater. Hun debuterede med succes som Fatme i Brama og Bayaderen, 1837, og blev i 1840 udnævnt til solodanserinde.

Skønt CK var en talentfuld danserinde, måtte hun i teknisk kunnen og publikumstække se sig overgået af begge sine nærmeste kolleger. Da Grahn-Young rejste fra Danmark i 1839, var CK imidlertid det mest oplagte emne til at overtage en stor del af hendes gamle partier. Indtil også Augusta Nielsen forlod teatret i 1849, blev de fleste af ballettens hovedroller delt mellem de to danserinder, hvis styrke og evner lå på vidt forskellige områder. I virtuositet og kølig skønhed overgik Augusta Nielsen langt sin medsøster i dansen. CK var ikke dårlig i sine partiers tekniske udførelse og besad med Bournonvilles ord en “ikke ringe Virtuositet” i dansen, men hun nåede ikke Augusta Nielsens plastiske ynde og ekstra overskud. På det mimiske område havde CK dog et oplagt talent. Hun fik derfor især ros i de mimisk-dramatiske partier som Astrid i Valdemar, 1837, Margaretha i Faust i 1842, Maria i Toreadoren i 1840 og til en vis grad i ◊•Andrea Krætzmers gamle glansrolle som Therese i Søvngængersken, 1836. Partiet som Teresina i Napoli, 1842, havde Bournonville ligefrem komponeret til CK. Det samme gjorde sig gældende med Eliza i Konservatoriet, 1849, som ◊•Juliette Price dog måtte overtage, da CK samtidig opnåede tilladelse fra teatrets direktion til at rejse udenlands. Også på de udenlandske scener blev hun vel modtaget, fx på operaen i Stockholm, hvor hun gæsteoptrådte i 1839 og året efter i Kristiania, det nuværende Oslo.

CK følte sig ofte tilsidesat i forhold til Augusta Nielsen. Det skabte udbrud af misundelse og førte til sammenstød med balletmesteren, som til stadighed lå i personlig strid med de fleste af sine solodanserinder. Augusta Nielsen forlod imidlertid teatret, før situationen udviklede sig yderligere, og CK måtte i et brev sande om Bournonville, at der “udfordres megen Klogskab og Besindighed for ikke at komme i Trætte og Uenighed med ham”. Det lykkedes hende i årene efter 1849 at undgå de store sammenstød med den egenrådige balletmester, og som sådan nød hun en omfattende, langvarig karriere på Det Kgl. Teater frem til sin afskedsforestilling i en pas de deux i 1861.

Tegn. fra 1847 og 1850 af Edvard Lehman i Teatermus. Tegn. af August Schiøtt i KB. Foto smst.

Elsebeth Aasted: Sylfide og heks, 1996. Klaus Neiiendam: Romantikkens teater i Danmark, 1994. Robert Neiiendam: En Danserinde, 1918. August Bournonville: Mit Theaterliv, 1848-1878.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Elsebeth Aasted