Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Caroline Kellermann (1821 - 1881)
Kellermann, Caroline Wilhelmine

1821-81, solodanser.

*26.2.1821 i Kbh., †20.5.1881 på Frbg.

Forældre: lakaj Rasmus Hansen Fjeldsted (1784-1847) og Cornelia Wilhelmine Charlotte Lefland (1793-1864).

~26.9.1849 med violoncellist ◊Christian Laurentzius K., *27.1.1815 i Randers, †3.12.1866 i Kbh., s. af handskefabrikant Olaus Christian K. og Martha Hofgaard.

CK var ligesom ◊•Lucile Grahn-Young og ◊•Augusta Nielsen blandt de betydningsfulde elever, som ◊August Bournonville værdigede en særlig interesse efter at være blevet dansedirektør, fra 1835 balletmester ved Det Kgl. Teater. Hun debuterede med succes som Fatme i Brama og Bayaderen, 1837, og blev i 1840 udnævnt til solodanserinde.

Skønt CK var en talentfuld danserinde, måtte hun i teknisk kunnen og publikumstække se sig overgået af begge sine nærmeste kolleger. Da Grahn-Young rejste fra Danmark i 1839, var CK imidlertid det mest oplagte emne til at overtage en stor del af hendes gamle partier. Indtil også Augusta Nielsen forlod teatret i 1849, blev de fleste af ballettens hovedroller delt mellem de to danserinder, hvis styrke og evner lå på vidt forskellige områder. I virtuositet og kølig skønhed overgik Augusta Nielsen langt sin medsøster i dansen. CK var ikke dårlig i sine partiers tekniske udførelse og besad med Bournonvilles ord en “ikke ringe Virtuositet” i dansen, men hun nåede ikke Augusta Nielsens plastiske ynde og ekstra overskud. På det mimiske område havde CK dog et oplagt talent. Hun fik derfor især ros i de mimisk-dramatiske partier som Astrid i Valdemar, 1837, Margaretha i Faust i 1842, Maria i Toreadoren i 1840 og til en vis grad i ◊•Andrea Krætzmers gamle glansrolle som Therese i Søvngængersken, 1836. Partiet som Teresina i Napoli, 1842, havde Bournonville ligefrem komponeret til CK. Det samme gjorde sig gældende med Eliza i Konservatoriet, 1849, som ◊•Juliette Price dog måtte overtage, da CK samtidig opnåede tilladelse fra teatrets direktion til at rejse udenlands. Også på de udenlandske scener blev hun vel modtaget, fx på operaen i Stockholm, hvor hun gæsteoptrådte i 1839 og året efter i Kristiania, det nuværende Oslo.

CK følte sig ofte tilsidesat i forhold til Augusta Nielsen. Det skabte udbrud af misundelse og førte til sammenstød med balletmesteren, som til stadighed lå i personlig strid med de fleste af sine solodanserinder. Augusta Nielsen forlod imidlertid teatret, før situationen udviklede sig yderligere, og CK måtte i et brev sande om Bournonville, at der “udfordres megen Klogskab og Besindighed for ikke at komme i Trætte og Uenighed med ham”. Det lykkedes hende i årene efter 1849 at undgå de store sammenstød med den egenrådige balletmester, og som sådan nød hun en omfattende, langvarig karriere på Det Kgl. Teater frem til sin afskedsforestilling i en pas de deux i 1861.

Tegn. fra 1847 og 1850 af Edvard Lehman i Teatermus. Tegn. af August Schiøtt i KB. Foto smst.

Elsebeth Aasted: Sylfide og heks, 1996. Klaus Neiiendam: Romantikkens teater i Danmark, 1994. Robert Neiiendam: En Danserinde, 1918. August Bournonville: Mit Theaterliv, 1848-1878.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Elsebeth Aasted

 
Professioner
Dansere · Solodansere
 
Organisationer
Det Kgl. Teater
 
Emneord
Ballet · Dans · Internationalt arbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1850'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon