Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Laura Feyring (1874 - 1962)
Feyring, Laura Johanne Sutermeister

1874-1962, sygeplejerske, forstander.

*17.8.1874 i Hals sg., Ålborg amt, †3.6.1962 i Kbh.

Forældre: løjtnant, toldforvalter Mads Lauritz F. (1840-1913) og Johanne Oline Hansine Christensen (1848-74).

~26.8.1916 med fabrikant Karl Hans Sutermeister, *27.11.1881 i Zofingen, Schweiz, †9.6.1977 i London, s. af fabrikant Johann Peter S. og Katharina Obertüfer. Ægteskabet opløst 1935.

Børn: Bolette Merete (1920).

LF voksede op hos en faster og onkel i Ålborg i et godt borgerligt kobbersmedemesterhjem, præget af humanitære interesser og sysler. Som lille pige ledsagede hun fasteren på daglige besøg, bl.a. med sygemad til værdigt trængende ældre, og hun fik dermed indblik i social nød og sygdom. Som skolepige var hun hver eftermiddag hos en skrantende bedstemoder for at læse højt for denne, bl.a. af ◊•Leonora Christinas Jammersminde. Efter konfirmationen fulgte hun tegneklasser på teknisk skole, men ønskede brændende at blive jordemoder. Da dette erhverv ansås for upassende for borgerskabets unge døtre, blev hun sendt til en landlæge på den jyske hede i et år for at blive oplært i husførelse. I lægehjemmet stillede hele husstanden op inden morgenmaden, og doktoren uddelte med den samme ske den daglige dosis levertran til alle. I stedet for at hellige sig det huslige gik LF til hånde i lægens praksis, efter at denne havde erkendt hendes evner som plejerske. Snart blev hun kendt som “Doktorfrøkenen”, der som lægens højre hånd kørte omkring på besøg i vogn med kørekarl.

På lægens foranledning kom LF til Kbh. i 1897 og blev elev hos professor ◊Thorkild Rovsing på Dansk Røde Kors’ (DRK) klinik på Platanvej. Samme år tiltrådte hun som elev på Kommunehospitalet. Eleverne boede på tre- og fire-sengs kamre, lønnen var 12 kr. om måneden plus kost og arbejdsdragt, og fridag havde man en gang om ugen efter kl. 13. I 1897 blev hun ansat som sygeplejerske på stedet. På opfordring af plejemoder Henriette van Eyndhoven blev LF engageret i det sygeplejefaglige arbejde, der ledte frem til dannelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899. Dette arbejde var sat i gang af ◊•Charlotte Norrie for at skabe en kvalificeret sygeplejerskestand til erstatning af hospitalets utidssvarende stue- og vågekonesystem og drikkepengeordning. LF avancerede hurtigt til oversygeplejerske, og hendes værelse med kakkelovn, servante, viftepalmer og en altid snurrende samovar stod døgnet rundt åben for sygepersonale og oppegående patienter. I sin sparsomme fritid fulgte hun malekurser.

I 1904 oprettede LF i en ejendom på Strandboulevarden en medicinsk privatklinik Frk. Feyrings Klinik, som hun drev indtil 1910. En stampatient var forfatteren ◊Herman Bang. Han stillede særlige krav til sin sygestues indretning: sengetøj af sort silke, sorte gardiner og portierer, og væggene beklædt med sort stof. Under bygningen af Rigshospitalets børneafdeling fungerede klinikken som børnehospital for 40 børn. Af Kommunehospitalets læger blev LF opfordret til at starte og drive et rekreationshjem. Denne plan tiltalte hende af administrative og plejemæssige grunde, men det udfordrede samtidig også hendes kunstneriske evner at indrette sådan et sted, især da hun netop havde arvet sine bedsteforældres store indbo fra købmandsgården i Nibe. En forfalden lystgård Montebello vest for Helsingør var gunstigt til salg, og sponsorer muliggjorde, at LF kunne købe den. Sammen med arkitekt Alfr. Jørgensen forestod hun hele restaureringen, således at Kuranstalten Montebello i 1912 kunne indvies med fin presseomtale. LF fik ret til at uddanne to sygeplejersker årligt for Kommunehospitalet, og kuranstalten havde først 24, senere 60 pladser. I brochurer for Montebello reklameredes med wc og elektrisk lys, kælkebakke og hvilehaller, hvor patienter i al slags vejr kunne ligge indpakket i fåreskindsposer.

I 1915 blev LF udpeget som leder af den danske ambulance, som DRK under Første Verdenskrig sendte til vestfronten i Frankrig med 12 sygeplejersker. Under gruppens karantæneophold i Schweiz før indrejsen til Frankrig traf hun sin kommende schweiziske mand. Hun fratrådte tjenesten og overgav ambulancens ledelse til overlæge ◊E.A. Tscherning og vendte hjem for at afhænde Montebello. Kuranstalten stod da for at skulle udvides efter hendes planer og dekorationsudkast. Et konsortium overtog den, og overlæge Erik Faber førte fra 1916 Montebello videre efter hendes direktiver, bl.a. havde hun fået tinglyst nøjagtigt, hvordan senere eventuelle udvidelser skulle bygges de næste 50 år. Det kendte kursted eksisterede som sådan til 1950.

Ved sit giftermål i 1916 i Schweiz kom LF ind i en gammel handelsfamilie, der drev landets største pastafabrik. I 1920 som 46-årig fik hun sit eneste barn. Hun helligede sig hjem og familie samt forestod den private omsorg for arbejdernes familier med hjemmebesøg, hvor hun med en håndkærre udbragte naturalier, børnetøj og sygeplejehjælpemidler. Desuden holdt hun foredrag og skrev artikler om den danske kvindesag. I 1934 blev hun skilt og flyttede med sin datter tilbage til Kbh., hvor hun engagerede sig i velgørende arbejde. Hun konverterede til katolicismen og var i 1940’erne i en årrække formand for Danmarks Katolske Kvindeforbund og bestyrelsesformand for den katolske institution Prinsesse Margrethes Feriehjem i Trørød. LF døde i 1962, 87 år gammel.

Mal. fra 1914 af Robert Bryde i privateje. Foto i KB.

Esther Petersen: Fra opvarter til sygeplejerske, 1988.

Jytte Hestbech

 
Professioner
Sygeplejersker · Oversygeplejersker · Forstandere
 
Organisationer
Kommunehospitalet i København · Frk. Feyrings Klinik · Dansk Røde Kors · Kuranstalten Montebello · Danmarks Katholske Kvindeforbund (se Danske Kvinders Katholske Forbund) · Prinsesse Margrethes Feriehjem
 
Emneord
Sygepleje · Rekreationshjem · Udlandsophold · Filantropi · Kirkeligt arbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1940'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon