Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Johanne Frydensberg (1877 - 1949)
Frydensberg, Anna Johanne Elisabeth

1877-1949, rådmand.

*13.8.1877 i Kbh., †17.12.1949 på Frbg.

Forældre: godsejer ◊Lars Jørgen Wendelboe Larsen (1851-1931) og Engeline Margrethe Thorn (1857-1950).

~5.3.1901 med kaptajn Peter Edvard F., *10.3.1870 i Kbh., †26.9.1950 på Frbg., s. af universitetskasserer, komponist ◊Carl Johan F. og Johanne Augusta Henriette Klingsey.

AJF voksede op på godset Gårdbogård i Nordjylland. Hendes fader var landbrugsfagligt særdeles foretagsom og også politisk engageret. Efter sit giftermål med officeren P.E. F. boede hun på Frbg., og hun blev i Mellemkrigstiden en af Det Konservative Folkepartis (DKF) markante kvindeprofiler.

Da kvinder havde opnået valgret til Rigsdagen i 1915, stiftede AJF sammen med bl.a. ◊•Charlotte Norrie Kvinde-Vælger-Klubberne, et netværk for Højre- og Venstrekvinder. Målet var gennem oplysningsvirksomhed at kvalificere medlemmerne til at bruge deres nyvundne politiske rettigheder. AJF afløste Norrie som formand i 1920 og ledede klubberne til 1925, da de blev nedlagt. I samme periode indledte hun et langvarigt engagement i Danske Kvinders Konservative Forening (DKKF), oprettet i 1914 som den første partipolitiske kvindeorganisation. 1921 overtog •Fritze Teisen i forbindelse med et generationsskifte formandskabet, AJF blev bestyrelsesmedlem, i 1926 næstformand og 1930-48 formand. Ved sin afgang på grund af helbredsproblemer udnævntes hun til æresmedlem. DKKF var projekteret som en landsdækkende organisation, men blev allerede i 1915 en afdeling af Den konservative Vælgerforening for Kbh. og Frbg. Gennem studiekredse og foredrag skolede foreningen medlemmerne til politisk deltagelse, og den var især inden etableringen af partiets kvindeudvalg i 1936 samlingsstedet for aktive konservative kvinder.

1928-46 var AJF medlem af Frbg. kommunalbestyrelse. Partiets stærke stilling i kommunen var med til at placere hende som medlem af en række betydningsfulde udvalg, der dog alle tilhørte de kulturelle, sociale, skole- og sundhedsmæssige områder, hvor kvindelige politikere som regel gjorde sig gældende. I 1937 blev hun rådmand som den første konservative kvinde og den første uden for Kbh., hvor ◊•Alvilda Harbou Hoff bestred hvervet fra 1925. Rådmanden var valgt af kommunalbestyrelsens midte, kunne fungere på lige fod med borgmesteren og være stedfortræder for denne. AJF fik sæde i en række institutionsbestyrelser, og hendes arbejde havde i det hele taget nærmest embedsmandskarakter i den sidste halvdel af hendes kommunalpolitiske karriere. I 1926 var hun opstillet som folketingskandidat, 1939 blev hun suppleant i Landstinget, men tættere nåede hun ikke på Rigsdagen. Til gengæld var hun centralt placeret i partiet som medlem af repræsentantskabet fra 1927 og af hovedbestyrelsen 1935-38.

AJF var blandt de konservative medlemmer af Dansk Kvindesamfund (DK), der i begyndelsen af 1930’erne tog initiativ til en landsdækkende partipolitisk organisering. Bestræbelserne resulterede i, at DKF oprettede et centralt styret kvindeudvalg under ledelse af ◊•Lisbet Hindsgaul, som samtidig meldte sig ud af DK. AJF gjorde hende ikke følgeskab, og en vis rivalisering mellem det nye kvindeudvalg og DKKF var medvirkende til, at hun først blev medlem af udvalget i 1940, hvor hun til gengæld trådte ind som næstformand. Hun var tillige aktiv for kvindesagen som formand for erhvervskvindeklubben Zonta 1941-42, medlem af bestyrelsen for Kvindernes Bygning, og i 1940 kom hun i præsidiet for Danske Kvinders Samfundstjeneste. Ved DKFs 20 års jubilæum i 1936 gav hun udtryk for det i partiet udbredte synspunkt, at kvinder tenderer mod konservatisme, fordi der er en sammenhæng mellem hjemmets værdier og mærkesager som social ansvarlighed, nationalisme og forsvarsvilje. Selv engagerede hun sig ved siden af parti- og kvindepolitik som bestyrelsesmedlem i Dansk Røde Kors’ samaritterforening 1916-30, Dansk Forsvarsforbund 1925-29 og Foreningen til unge Kvinders Oprejsning.

Foto i KB.

Lisbeth Haastrup

 
Professioner
Kommunalpolitikere · Rådmænd
 
Organisationer
Det Konservative Folkeparti (se Højre) · Danske Kvinders konservative Forening · Det Konservative Folkepartis Kvindeudvalg · Kvindernes Bygning · Danske Kvinders Samfundstjeneste · Dansk Røde Kors · Dansk Forsvarsforbund · Foreningen til unge Kvinders Oprejsning · Zontaklubben for selverhvervende kvinder
 
Emneord
Politik · Kvindepolitik · Forvaltning · Kommuner · Forsvarssagen · Socialpolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon