Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anine Frølich (1762 - 1784)
Frølich, Anine Marie Magdalene

1762-84, balletdanser.

*15.3.1762 i Kbh., †6.11.1784 smst.

Der er ingen tvivl om, at AF rent kronologisk bør placeres som den første i rækken af bemærkelsesværdige danske balletdanserinder. Hun var sin periodes uovertrufne primadonna. AF blev uddannet hos hofdansemester ◊Pierre Laurent, der 1771 grundlagde den første balletskole i Danmark i tilknytning til Hofteatret. Dette teater var i 1767 åbnet i Christiansborg Slots søndre ridebanefløj, hvor det udgjorde en konkurrent til Den danske Skueplads, senere Det Kgl. Teater. Kun 11 år gammel debuterede AF 1773 i en krævende, såkaldt seriøs solo på Hofteatret. Det var ikke bare hendes meget smukke ydre fremtoning, der betog publikum, men også hendes usædvanlige plastiske yndefuldhed og armbevægelsernes skønhed gjorde et uudsletteligt indtryk. Hertil kom en levende og sjælfuld mimik, som i høj grad var en fornyelse i forhold til ballettens gængse og mere stereotypt anlagte smil.

Det fik ganske afgørende betydning for AFs videre kunstneriske udvikling, at den italienske koreograf ◊Vincenzo Galeotti i 1775 blev hentet til Danmark som balletmester på Det Kgl. Teater. I tiden frem til 1816 hvor Galeotti fungerede som balletmester, formåede han at skabe stor interesse om balletten og at give den en ledende position ved teatret. Galeotti havde blik for AFs enestående talent og betroede hende alle de store hovedroller i sit repertoire. Hun var således medvirkende til, at Galeottis overvejende pantomimiske balletter blev en stor succes. Tidligere havde der i Hofballetten været tale om en række danseoptrin, der var uafhængige af hinanden, og som ikke rummede nogen gennemgående handling. Det var dans for dansens egen skyld. Galeottis balletter baserede sig derimod på et dramatisk sammenhængende forløb med udgangspunkt i en dramatisk tekst og en gennemgående handling. Dans og mimik blev således fortællende betydningsbærende elementer, og det mimisk dramatiske stod centralt. Sit egentlige gennembrud oplevede AF med partiet som den ulykkelige dronning i Den forladte Dido, 1777, som hun dansede i et gribende samspil med balletmesteren. Blandt hendes øvrige betydelige og krævende roller var Idamea i L’Orphelin de la Chine, 1780, hvor hun på ny viste sin ganske særlige evne til at give de tragiske figurer i Galeottis handlingsprægede reformballetter liv. Samme år markerede hun sig ligeledes som Anette i Kærlighedens og Mistankens Magt.

Også på det private plan blev Galeotti fra første færd betaget af AF. Skønt der var en aldersforskel på næste 30 år mellem dem, var forelskelsen gensidig, og hun blev hans elskerinde. Forholdet endte imidlertid ulykkeligt. AF blev svigtet, og hendes personlige hjertesorger kombineret med en voldsom fysisk overanstrengelse som følge af de mange roller gjorde hende alvorligt syg. Til sidst brød hun sammen under en prøve og måtte bringes hjem, hvor hun efter en tid gav op og døde, kun 22 år gammel. Fortidens stemme taler pludselig til os, når en indskrift skrevet med sminkestift i en af Hofteatrets garderober fortæller: “AF er dejlig men for tyk.” Måske led hun af en sygdom, der fik kroppen til at svulme op og i sidste ende som den afgørende faktor tog livet af hende. Hendes alt for tidlige og tragiske død satte et brat punktum for et betydeligt og usædvanligt talent, der på det mimisk-plastiske område blev nyskabende i ballettens historie. Samtidig står hendes skæbne som et billede på, hvor galt det ofte gik, når balletmesteren udnyttede sin position til at stå i forhold til den mest fremtrædende af sine danserinder. AF var kun en af mange primaballerinaer, der kom til at opleve denne situation, der både kunne medføre væsentlige ændringer i danserindernes karriereforløb og ikke sjældent et ødelagt sjæleliv.

Tegn. fra 1770’erne af Peter Cramer i Kobberstiksaml. Tegn. fra 1786 af Wilhelm Andreas Müller i Teatermus.

Svend Kragh-Jacobsen (red.): Den kongelige danske ballet, 1952. Torben Krogh: Danske Teaterbilleder fra det 18de Aarhundrede, 1932. Fr. Schwartz: Lomme-Bog for Skuespilyndere, 1784-86. Peder Rosenstand-Goiske: Kritiske Efterretninger om Den Kongelige danske Skueplads, 1839.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Elsebeth Aasted

 
Professioner
Dansere
 
Organisationer
Hofteatret · Det Kgl. Teater
 
Emneord
Dans · Ballet
 
Tidsperioder
1700-tallet
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon