Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Laura Engelhardt (1856 - 1941)
Engelhardt, Laura Amalie Marie

1856-1941, rektor.

*25.2.1856 i Flensborg, †15.10.1941 i Kbh.

Forældre: arkæolog ◊Helvig Conrad Christian E. (1825-81) og Laura Dorothea Eleonore Petersen (1825-1908).

LE, som var den næstældste af seks søskende, havde en lidt omtumlet opvækst. Hendes fader Conrad E. var adjunkt ved Flensborg lærde Skole og blev leder af den arkæologiske samling i byen. I 1864 måtte han på grund af krigen i huj og hast sammen med kone og børn forlade Flensborg og tage til Kbh., hvor han senere blev tilknyttet Nationalmuseet. LE tog lærerindeeksamen fra N. Zahles Skole i 1879 og institutbestyrerprøven i 1881 med hovedfag i tysk. Efter at have undervist et par år i N. Zahles Skole grundlagde hun i 1881 sin egen højere pigeskole Laura Engelhardts Skole. Undervisningen begyndte med én elev i forældrenes spisestue i Stormgade. Samme år døde faderen, og moderen oprettede et pensionat i ejendommen. Allerede to år efter havde skolen 73 elever, og den voksede yderligere i de følgende år.

LE lagde megen vægt på, at skolen også var et hjem, hvor bestyrerinde, lærere og elever havde et nært forhold til hinanden. Hun knyttede lærerinder til skolen, der passede ind i miljøet. Hendes nærmeste medarbejder i alle årene blev søsteren Ellinor E., som hun også i en årrække delte bolig med. LE underviste selv i religion og tysk, søsteren i fransk. Skolen blev udbygget, så den kom til at indeholde ni klasser og en forberedelsesklasse, en slags børnehaveklasse. Fra 1886 blev den udvidet med klasser til almindelig forberedelseseksamen. Desuden oprettede LE et formiddagskursus for unge piger og i 1892 et toårigt privatlærerindekursus. Senere tilknyttede hun også en børnehave, så eleverne kunne optages allerede ved tre-fireårs alderen. Intet under, at skolen ikke længere kunne rummes i Stormgade, selvom hele ejendommen efterhånden var inddraget. I 1895 flyttede den ind i en nyopført skolebygning i Rysensteensgade. Samtidig opbyggede LE en eksamensafdeling og fik i 1897 ret til at holde 4. klasses hovedeksamen, og i 1903 studentereksamen.

Dette betød ikke, at LE opgav pigeskolens særpræg. Tværtimod var hun særdeles aktiv i pigeskolernes kamp for overlevelse. Hun var i modsætning til mange af sine samtidige kbh.ske kolleger aktiv i foreningen Den danske Pigeskole, der var blevet stiftet 1893 af ◊•Th. Lang, og lagde ved adskillige lejligheder hus til foreningens årsmøder. Samtidig tog hun sammen med bl.a. ◊•Ingrid Jespersen og ◊•Henriette Skram initiativ til, at man i Bestyrerforeningen for de højere Pigeskoler i Kbh. og på Frbg. forsøgte at få optaget en bestemmelse om en særlig højere pigeskoleeksamen i Skoleloven af 1903. Denne skulle erstatte mellemskole- og realeksamen og først aflægges ved 17-års alderen, så pigerne kunne undgå overanstrengelse i puberteten. Pigeskoleeksamen afholdtes ved en række højere pigeskoler i Kbh. og på Laura Engelhardts Skole indtil 1926.

I 1907 indtrådte Laura Engelhardts Skole i institutionen De forenede Pigeskoler, oprettet samme år med det formål at skabe bedre forhold for lærerne. Men LE påpegede, at hun stadig over for forældre og myndigheder var skolens ansvarlige leder. Selvom det lykkedes hende at knytte store personligheder til den som fx ◊•Elna Munch, ◊•Nina Bang, ◊•Ellen Jørgensen og ◊•Kirstine Meyer, så kunne den som mange andre privatskoler ikke fortsætte på det hidtidige grundlag. I 1919 blev den overtaget af Kbh.s kommune og skiftede navn til Rysensteen Gymnasium. LE accepterede, at hun ikke uden akademisk uddannelse kunne fortsætte som skolens leder, og ◊•Maria Nielsen blev udnævnt til rektor. LE fortsatte med at komme på skolen, bl.a. i elevforeningen Engelhardianersamfundet.

LEs skoleledelse var ikke præget af særlige pædagogiske idéer, men hun følte, at hvervet var et kald. Skolen skulle være et hjemligt sted for børn og unge piger. Hendes væsen var præget af varm hjertelighed, og hun kunne begejstres bl.a. af litteratur, som hun gerne citerede. Hun var dybt religiøs og var, ikke overraskende, når hendes baggrund i det slesvigske tages i betragtning, fyldt med nationalfølelse. Både det religiøse og det nationale prægede hendes undervisning og væremåde. Den kirkelige interesse førte til medlemskab af menighedsrådet for Helligånds sogn 1916-20, hvor hun fungerede som sekretær. Hun var også medlem af tillidsrådet for kolonien Filadelfia.

LE hørte til det første slægtled af bestyrerinder, der som pionerer skabte de højere pigeskoler. De grundlagde de senere store gymnasieskoler ved at annoncere efter elever og byggede skolerne op uden nogen form for offentlig støtte. Dette lod sig gøre takket være deres personlighed, og fordi skolerne imødekom tidens behov for en videregående uddannelse for piger, en opgave, som det offentlige højere skolevæsen forsømte. For LE og nogle af hendes samtidige som fx Ingrid Jespersen, ◊•Louise Winteler og •Karen Kjær var skolevirksomheden en livsopgave. Deres hjem og skole kunne ikke adskilles, og de forblev ugifte. Efter Første Verdenskrig var pionerernes tid forbi. Deres egne elever, der fik den akademiske uddannelse, som de ikke selv havde fået, stod nu klar til at overtage ledelsen af skolerne. LE modtog Fortjenstmedaljen i guld 1919.

Mal. fra 1922 af Bertha Dorph på Rysensteen Gymnasium. Foto i KB.

Kendte danske Kvinder, 1934. Rysensteen Gymnasium 1881-1981, 1981. Årsberetning fra Rysensteen Gymnasium, 1920, 1956, 1957. Gymnasieskolen 17/1941.

Erik Nørr

 
Professioner
Skoleledere · Rektorer · Lærere
 
Organisationer
Laura Engelhardts Skole (se Rysensteen Gymnasium)
 
Emneord
Pigeskoler · Gymnasieskolen · Uddannelsespolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Flensborg
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon