Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Laura Jensen (1870 - 1953)
Jensen, Laura Julie Henriette

1870-1953, rektor.

*2.12.1870 i Kbh., †31.7.1953 i Sorø.

Forældre: bog- og papirhandler Poul Christian J. (1830-84) og Hulda Nathalie Hagelberg (1843-1921).

LJs tilværelse, der i sig selv var helt uden ydre begivenheder, formede sig med en sjælden målrettethed. Som barn af det solide kbh.ske borgerskab blev hun meldt ind i Marie Kruses Skole (MKS) i 1876, og fra første dag legede hun institutbestyrerinde ◊•Marie Kruse med sine dukker og med hvem, der ellers ville lege med. Hele resten af hendes liv var skolen et og alt for hende. Efter endt skolegang på MKS på Frederiksberg Allé 16 gik hun en etage op på samme adresse og fortsatte i Marie Kruses Formiddagsundervisning for unge Piger, særlig Privatlærerinder. Hun var i nogle år privatlærerinde på Vesterbro i Frk. Lihmes Skole, tog 1896 lærereksamen på N. Zahles Seminarium og aflagde to år senere institutbestyrerprøve. Efter et år som lærerinde i London kom hun tilbage til MKS som lærerinde og blev i 1899 forfremmet til inspektrice. Da Kruse gik på pension i 1902, overdrog hun skolen til LJ som personlig gave stort set kvit og frit, og det vil sige ikke alene bygningen, men alt, hvad der hørte til: lærerkollegium, tavlekridt, dyr i sprit etc. Hun kunne nu kalde sig institutbestyrerinde og blev dermed selvskrevent medlem af lederteamet i Bestyrerforeningen for de højere Pigeskoler i Kbh. og på Frbg.

Dette var opfyldelsen af det, der for LJ siden barndommen havde været alle ønskers mål. For hende var lærer- og skoleledergerningen et ægte kald. Skolen forblev resten af hendes liv det eksistentielle omdrejningspunkt. Hun boede, så længe moderen levede, sammen med hende på tredjesalen, var indehaver, chef og skolemoder. Det gav hende livsfylde, og, som hun selv sagde ved afskeden i 1937, hendes liv havde været rigt, fordi det var styret af et kald og et meningfyldt arbejde til gavn for samfundet, den enkelte og i tjeneste for den opvoksende generation. LJ følte, at den storsindede gave var himmelsendt. En grænseløs taknemmelighed over for Kruse gav sig udslag i en målrettet og aldrig svigtende loyalitet over for de værdier og holdninger både til liv, skole, Gud, konge og fædreland, som hun fik i arv fra forgængeren, en arv, som hun “Fuld af Arbejdsiver, Pligttroskab og Idealisme forvaltede i den faste Beslutning at føre Kruses Livsværk videre i hendes Aand”. I 1908 indførte MKS gymnasium og pigeskoleeksamen. I den anledning udnævnte LJ sig selv til rektor, 11 år før kvinder officielt fik tilladelse til at blive rektorer. Dette kunne hun gøre i kraft af sin stilling som monark i det private skoleunivers’ indskrænkede enevælde. Selvom hun ikke var cand.mag. og i øvrigt så stort på, at pædagogikum var blevet obligatorisk i 1908, underviste hun kun i gymnasiet. Det gjorde hun fortrinligt, men med en svag tilbøjelighed til fagtyranni. “Engelsk var det, man først læste på,” hed det.

Helstøbthed og stærk ansvarsfølelse over for tilværelsen, eleverne og skolearbejdet er ord, der går igen i omtalen af LJ. Hendes retlinethed og kamp mod sædernes forfald, pyntesyge og overfladiskhed var udsprunget af en ægte bekymring for, at sløseri, slaphed og slendrian og løsere omgangsformer skulle bidrage til fædrelandets fordærv. LJs personlige integritet og retsfølelse aftvang respekt. Den ægte borgerlige konservatisme blev hendes og skolens adelsmærke til alle forældres største glæde. Man vidste, hvor man havde hende. I utallige hyldesttaler blev hun rost for sin store omsorg for udviklingen af den enkeltes karakter og for sin kompromisløshed i den permanente modstand mod alt, hvad der ikke levede op til skolens motto: “Ej at synes – men at være.” LJ blev anset for at være streng, men med sit dadelfri levned og sin majestætiske skønhed gjorde hun et positivt og eksemplarisk indtryk på både elever og forældre. Som sin forgænger omfattede hun eleverne med moderlig omsorg, kendte navn på hver enkelt, som hun gav hånd hver dag ved morgensangen, og hun fulgte levende med i pigernes privatliv, så de ikke lod sig rende over ende af tidens ekstremismer og løsagtigheder. I 35 år stod hun ikke bare i spidsen for MKS. Hun var skolen og førte den så effektivt videre, at MKS i 1950’erne var den ene ud af de tre private kbh.ske pigeskoler, der var tilbage fra gamle dage. I 1937 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. Det meste af sin løn og sluttelig hele sin formue anbragte hun i Laura Jensens Fond til Fordel for Lærere og Lærerinder ved MKS. Hun blev bisat på Assistens Kirkegård et stenkast fra Kruse.

Mal. fra 1919 af Knud Larsen på MKS. Foto i KB.

Bent Essinger: “Ej at synes ...”, 1994.

MKSs arkiv i LAK.

Bent Essinger

 
Professioner
Lærere · Skoleledere · Rektorer · Legatstiftere
 
Organisationer
Marie Kruses Skole · Bestyrerforeningen for de højere Pigeskoler i København og på Frederiksberg · Laura Jensens Fond til Fordel for Lærere og Lærerinder ved MKS
 
Emneord
Pigeskoler · Folkeskolen · Gymnasieskolen · Hædersbevisninger · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon