Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Lucie Jensen (1862 - 1935)
Jensen, Lucie Nicoline Henriette

1862-1935, lærer.

*2.12.1862 i Tårup, Frørup sg., Svendborg amt, †4.5.1935 i Middelfart.

Forældre: lærer Michael Christian J. (1824-1909) og Metha Christine Utzen (ca. 1828-1900).

Navneforandring til Jerking 1927.

LJ valgte landsbyskolen som sit virkefelt ligesom sin fader, der var lærer i landsbyen Tårup ved Nyborg. Efter at have uddannet sig i sprog hos skolebestyrerinde Frk. Wilde i Nyborg rejste hun til Kbh. og tog i 1888 lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium. I 1889 blev hun ansat som pogelærerinde i Gelsted ved Middelfart. Pogeskolen var den offentlige skole for de mindste børn på landet. Hun skrev senere, at 1880’erne og 1890’erne var år, hvor det var vanskeligt for de eksaminerede lærerinder at få plads ved byskolen, og mange af dem måtte tage til takke med de usselt lønnede pogeskoleembeder. Som pogelærerinde kom JL på egen krop til at stifte bekendtskab med de hårde og skiftende forhold, som mange landsbylærerinder levede under. Først i 1900 opnåede hun endelig, at hendes stilling ved Gelsted Stationsskole blev omdannet til et embede for en eksamineret lærerinde, svarende til hendes uddannelse. Spørgsmålene om løn og pension, dårlige boliger og massivt overarbejde var blandt de vigtigste, der mobiliserede landsbylærerinderne til kamp for deres interesser. For at forbedre disse forhold indkaldte LJ sammen med to andre lærerinder i 1906 deres fynske kolleger til en sammenkomst i Odense. Det blev starten på landsbylærerindernes organiseringsbestræbelser, og LJ markerede sig snart som deres førende talsmand. Mødet blev fulgt op med indlæg i Danmarks Lærerforenings (DLF) blad Folkeskolen, med taler på skolemøder og med LJs opstilling til DLFs hovedbestyrelse. I 1909 havde hun opnået så stærk opbakning, at hun blev indvalgt sammen med •Bolette Sørensen fra Hald. Hun genvalgtes senere to gange til 1918. I 1910 var hun medstifter af Landsbylærerindernes Forbund, et valgforbund for landsbylærerinder, og 1910-15 formand for Lærerindernes Hjælpekasse, stiftet 1908, en understøttelseskasse, der på solidarisk vis skulle støtte gamle og syge lærerinder.

Som medlem af DLFs hovedbestyrelse blev LJ en energisk og initiativrig repræsentant for landsbylærerinderne. Lærerindernes krav blev fremsat i andragender til ministeriet, med en vis succes, og LJ placerede sig i det hele taget centralt i hovedbestyrelsens arbejde som medlem af en række udvalg, bl.a. forretningsudvalget, det vigtige §8-udvalg vedrørende afskedigelse af lærere og understøttelsesudvalget. Hendes rolige og besindige optræden gjorde hende til en vellidt samarbejdspartner også blandt de mandlige lærere, i modsætning til forskolelærerindernes mere konfrontationssøgende repræsentant •Marie Mortensen. I 1909 blev LJ udpeget som eneste kvinde til Kultusministeriets 22 mand store kommission vedrørende en ændring af folkeskolens tilsyn. Her kæmpede hun med held for at undgå, at lærerinderne på landet blev underlagt førstelærerens ledelse, og i betænkningen fra 1911 blev det slået fast, at kvinder fremover burde have adgang til alle lærerembeder og hverv, herunder skolekommissioner, i skolen.

LJs arbejde for lærerindernes sag var båret af et stærkt socialt og kvindesagligt engagement. Også på lokalt plan blev hendes solidaritet med svage grupper omsat i praktisk arbejde. Hun var medstifter af og formand for Dansk Kvindesamfunds Gelstedkreds 1907-12, og ved det første hjælpekassevalg i 1908 blev hun indvalgt og udpeget formand. Hun blev dermed én af en lille håndfuld kvinder, der i 1908 overtog ledelsen af denne del af det kommunale forsørgelsesapparat. Ved sit 25-års jubilæum som lærerinde i 1914 blev LJ genstand for omfattende opmærksomhed, både lokalt og fra landsbylærerinderne, der skænkede hende en større pengegave i guld. Men hendes indsats på mange fronter sled på hende, og allerede i 1918 måtte hun på grund af sygdom forlade skolen og DLFs hovedbestyrelse. Efter sin pensionering bosatte hun sig i Middelfart. LJ mobiliseredes til kamp for landsbylærerindernes interesser både på grundlag af sin egen “Kamp for Tilværelsen” og sin medfølelse med de mange lærerinder, der var endnu dårligere stillet end hun selv. På grund af lærerindernes spredte og isolerede situation var det en uhyre krævende opgave, hun havde påtaget sig. LJ var en varmhjertet og loyal kampfælle, der gjorde meget for at skabe velvilje for lærerindernes sag.

Foto i KB.

Lærerne og Samfundet, 1913-14. Landsskolemødet, Beretning om Danmarks Lærerforenings 7. almindelige Skolemøde i Aarhus 1909. Folkeskolen 36/1914, 24/1935.

Hanne Rimmen Nielsen

 
Professioner
Lærere
 
Organisationer
Gelsted Stationsskole · Danmarks Lærerforening · Landsbylærerindernes Forbund · Lærerindernes Hjælpekasse · Dansk Kvindesamfund
 
Emneord
Folkeskolen · Fagforeningspolitik · Kvindepolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Fyns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon