Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ingrid Jespersen (1867 - 1938)
Jespersen, Ingrid

1867-1938, rektor.

*24.1.1867 i Lyngby sg., Kbh.s amt, †22.11.1938 i Ullerød, Karlebo sg.

Forældre: forlagsboghandler Edvard Julius Marie J. (1831-1904) og Henriette Klein (1831-1922).

Bofælle ca. 1925-38: sløjdlærer Emilie Dorthea Richardt, *13.2.1872 i Århus, †6.6.1945 i Hørsholm sg., d. af kaptajn Christian Henrich Ferdinand Raymund R. og Marie Caroline Frederikke Hald.

IJ voksede op i Kbh. sammen med sine søskende, bl.a. broderen ◊Halfdan J., den senere forlagsboghandler. Allerede i 11-års alderen bestemte hun, at hun ville være skolebestyrer og tegnede sin fremtidige skole. Da hun var 17-18 år, begyndte hun at undervise seks yngre elever. IJ gik i N. Zahles Skole og dimitteredes fra N. Zahles Seminarium, først med lærerindeeksamen i 1889, dernæst med institutbestyrerprøven i 1891. Efter en studierejse til England blev hun 1891-94 bestyrer af Elisabeth Gads Skole. I disse år underviste hun samtidig gratis i Den gensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere ved professor ◊L.I. Brandes’ kvindekursus. 1894 startede hun med 19 elever og en meget lille driftskapital sin egen skole i en villa på Nordre Frihavnsgade. Den blev hurtigt en overvældende succes, og allerede tre år efter havde den 100 elever og måtte udvide sine bygninger. Sådanne udbygninger af det gamle hus skete gentagne gange: 1897, 1900, 1911-12 og igen 1931-32, hvor IJ havde købt nabogrundens politistation og nu lod en gymnastiksal og en række faglokaler opføre. I 1898 kunne skolen afholde almindelig forberedelseseksamen, hvilket den fortsatte med indtil 1907. To år tidligere var den blevet anerkendt som gymnasieskole og dimitterede sine første studenter i 1908.

IJ stod sammen med andre fremtrædende bestyrere af hovedstadens pigeskoler, bl.a. ◊•Henriette Skram, i kampen for en særlig ordning for højere pigeskoler i forbindelse med indførelsen af den nye skolelovgivning i 1903, der åbnede op for kvinders adgang til den højere almenskole. Det lykkedes skolebestyrerne at få gennemført en særlig pigeskoleordning med ubrudt undervisning til pigeskoleeksamen i 11. klasse. I 1909 afholdtes den første højere pigeskoleeksamen på Ingrid Jespersens Skole. IJ ejede selv sin skole, men gjorde den i 1912 til en selvejende institution og skænkede den 100.000 kr. Da staten og Kbh.s kommune overtog en række gymnasieskoler ifølge 1918-loven om statens overtagelse af private skoler, holdt et par gymnasier sig udenfor, heriblandt Ingrid Jespersens Skole. Det ubrudte skoleforløb fra forberedelses- til afgangsklasse var en af IJs mærkesager, og hun så nødigt, at det blev ødelagt. Dette kunne kun garanteres, hvis skolen forblev på private hænder. IJ blev som rektor indtil 1930, hvor hun pegede på ægteparret ◊Carl og •Lily Gad som sine efterfølgere. Det var første gang i dansk skolehistorie, at et ægtepar udnævntes til et fælles rektorat. IJ fortsatte selv som formand for skolens bestyrelse til sin død i 1938.

IJ skabte flere pædagogiske nybrud; i 1903 lod hun det første danske fysik- og kemilaboratorium indrette på skolen. Samtidig med N. Zahles Skole indførte Ingrid Jespersens Skole som de første husgerning som egentligt skolefag. Som den eneste pigeskole havde skolen også sløjd som eksamensfag til studentereksamen. Også med udlandsrejser var skolen banebrydende; fra 1923 begyndte skolerejser, der i de første år gik til Dolomitterne, Italien, Schweiz og Tyrol. Ingrid Jespersens Skoles Samariterforening blev startet i 1929. Dansk litteratur var IJs store interesse, og hun underviste selv i faget. Hun krævede af sine gymnasieelever, at de skulle kunne et pensum, der var langt mere omfattende end det, som skolekommissionen forlangte. Hun var og blev barn af 1880’erne, og hendes gennemgang af det moderne gennembruds mænd og deres tanker var legendarisk. Hun elskede poesi, og hun kunne under metrikundervisningen sætte sine elever til at digte, og selv ubehjælpsomme forsøg blev ikke latterliggjort. IJ skrev som en af de første herhjemme et par ungpigebøger Kursuskammerater, 1894, og Ungdom, 1896, begge udgivet under pseudonymet Hella S. Lynge. De synes stærkt inspireret af pensions- og skolelivet på N. Zahles Skole. Hun oversatte også Mabel Wottons ungdomsbog Vovehalsene, 1901. Desuden fik IJ en række tillidshverv som medlem af opgavekommissionen for studentereksamen 1910-31, ministeriets repræsentant i bestyrelsen for faglærerindeeksamen 1923-38 og medlem af det ministerielle udvalg af 1928 til revision af gymnasiets undervisningsplan.

Der stod både respekt og “et Vejr af Energi” om IJ, når hun trådte ind i en klasse. “Jeg ser alt, hører alt og opfatter alt,” var et af hendes yndlingsudtryk. Hun var en myndig og streng, til tider meget spids, lærer og rektor. Alligevel havde hun et lune og en humor, der af hendes samtidige blev beskrevet som tindrende og hjertevarm. I daglig tale blev hun kaldt “Jesper”. Hun blev af samtidige beskrevet som blændende intelligent, med organisatorisk talent og overblik, en målbevidst pligtfølelse og sprængfyldt af idéer. Da hun gik af som rektor, købte hun et landsted i Kokkedal, hvor hun boede sammen med sløjdlærer Titte Richardt. Sit otium brugte hun bl.a. på oversættelser til dansk af en række af Pearl S. Bucks værker, bl.a. Den gode Jord. IJ modtog Fortjenstmedaljen i guld i 1930. Efter hendes død i 1938 stiftedes i henhold til hendes testamente Rektor Frøken Ingrid Jespersens Legat.

Mal. fra 1920 af V. Irminger på Ingrid Jespersens Skole. Mindesten efter udkast af Carl Brummer i Egebæksvang, Espergærde. Foto i KB.

Tidens Kvinder 34/1919. Kvinden og Samfundet 2/1927. Bog og Naal 6/1930, 3/1938, 1/1945. Gymnasieskolen 20/1938.

Ingrid Jespersens Skoles arkiv i LAK.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Birgitte Possing

 
Professioner
Rektorer · Skoleledere · Lærere · Legatstiftere
 
Organisationer
Elisabeth Gads Skole · Den gensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere · Ingrid Jespersens Skole · Rektor Frøken Ingrid Jespersens Legat
 
Emneord
Pigeskoler · Folkeskolen · Gymnasieskolen · Uddannelsespolitik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon