Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Thelma Jexlev (1920 - 2018)
Jexlev, Thelma Mortensen

*1920, arkivar.

*11.10.1920 i Stilling sg.

Forældre: snedkermester Valdemar Mortensen J. (1881-1966) og Herdis Kold (1896-1970).

~1.10.1955 med grosserer, genealog Alfred Larsen, *8.6.1900 i Nakskov, †13.2.1964 i Glostrup sg., s. af manufakturhandler Ludvig M. L. og Ida Holm.

~3.4.1967 med afdelingsgeolog Peter Ingwersen, *15.11.1912 i Skovbøl, Slesvig, †7.10.1995 i Hillerød, s. af gårdejer Johann Peter I. og Cäsarine Rerup.

Børn: Kirsten (1956), Niels (1959).

TJs betydning som historiker og arkivar hviler både på hendes skriftlige arbejder og på hendes mundtlige formidling af sin store viden til yngre forskere, herunder til et netværk af kvindelige forskere. Hun blev cand.mag. i historie og dansk i 1947 og tilbragte sit første kandidatår i Norge som amanuensis. 1948-62 var hun ansat ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor hun arbejdede med Diplomatarium Danicum og fra 1955 tillige som historisk konsulent ved Gammeldansk Ordbog. I denne periode blev hun gift med genealogen Alfred Larsen og fik to børn. Hun bemærkede senere, at “børnene er min disputats”. I 1962 blev TJ ansat som arkivar ved Rigsarkivet. Efter den daværende obligatoriske turnusuddannelse ved de forskellige afdelinger blev hun fast tilknyttet 1. Afdeling med de ældre samlinger, professionelt hendes rette element. Hun havde allerede før ansættelsen etableret en basisgruppe af kvindelige studiekammerater og skabt sig et netværk, før disse begreber blev almene. Siden blev netværket udvidet med historie- og arkivarkolleger. Et håndgribeligt udtryk herfor er festskriftet Fromhed & verdslighed i middelalder og renaissance, 1985, som en kreds af ældre og yngre kvindelige forskere udgav i anledning af hendes 65-års fødselsdag. Karakteristisk for gruppen var der enighed om to ting: der skulle kun være kvindelige bidragydere, og emnerne skulle ikke kun ligge inden for kvindehistorie. Det er også karakteristisk, at en mandlig fagfælle følte sig lidt stødt over ikke at kunne være med til at hylde en kær kollega og derfor separat udgav en artikel med kvindehistorisk emne dediceret til hende.

I sin tidlige akademiske produktion ignorerede TJ kvindehistorie, men fik senere interesse for emnet. I 1974 skrev hun en sober og konstruktiv kritik af vennen, professor ◊Niels Skyum-Nielsens bog Kvinde og slave, 1971. Samme år forelæste hun om nonneklostrene i Roskilde på Odense Universitet. Forelæsningerne blev udgivet som Fra dansk senmiddelalder, 1976, der bl.a. indeholder en grundig udredning af klostrenes økonomiske vilkår og nonnernes antal og sociale afstamning. Bogen har henvisninger til den kildeudgave af Roskilde Skt. Agnetes Klosters jordebøger og regnskaber 1508-15, TJ har arbejdet på, men som foreløbig kun findes som manuskript. I 1982 udgav hun ◊Joh. Steenstrups Den danske Kvindes Historie fra 1917 i genoptryk med indledning, og i 1983 kom i Festskrift til Poul Enemark en perle af en artikel med tre kvindeportrætter fra Senmiddelalderen og en kritisk gennemgang af senere historikeres holdning til de tre kvinder. Et andet emne for TJs mange artikler er anvendelsen af helgener og helgenfester i dateringerne af de middelalderlige breve. Hun har påvist den rigdom af kulturhistoriske oplysninger, der kan findes i de formelle dele af de middelalderlige diplomer og derved bragt helgenforskningen ind i et nyt og spændende spor med aner tilbage til ◊•Ellen Jørgensens disputats Helgendyrkelse i Danmark fra 1909. Et tredje emne, hvor hun også har være banebrydende, er lensregnskaber, som hun dels har ordnet og registreret i Lensregnskaberne, 1978, dels har brugt sin indsigt i til en række punktundersøgelser. Derudover har TJ bidraget flittigt til danske og udenlandske opslagsværker, herunder 3. udgave af Dansk biografisk leksikon, hvor hun har skrevet biografier om kvinder og mænd fra Middelalder og Renæssance samt udarbejdet slægtsoversigter. Kendetegnende for artiklerne er, at de er kyndige, solide og velskrevne, og som hendes øvrige produktion vidner om en imponerende flid og bred interesse. Hertil skal føjes hendes store registrerings- og ordningsarbejde for Rigsarkivet, hvor hun var ansvarlig for omordningen af alle middelalderbrevene indtil 1450 i Ny Kronologisk Række og for udgivelsen af arkivregistranterne Lokalarkiver til 1559 og Gejstlige arkiver I-II, 1973-77. Hun har været tilsynsførende på flere udgaver af middelalderlige kilder, bl.a. som medlem af Kildeskriftselskabet, og deltaget i Det nordiske Ødegårdsprojekt 1970-77 og i styregruppen for projekt Middelalderbyen fra 1977. Desuden har hun holdt utallige foredrag for lærde og læge. Hendes energi er legendarisk.

TJs indflydelse er dog større end de konkrete beviser i form af artikler, registraturer og nyordninger og rækker ud over de officielle poster ved projekter og i lærde selskaber. Hun har haft en enestående evne til at formidle sin omfattende viden og erfaring med de middelalderlige diplomer til yngre forskere på en måde, der opfordrede til at stille endnu flere spørgsmål og til at lytte. Et besøg på Rigsarkivet var altid en oplevelse, hvis TJ blev involveret. Krævede besvarelserne mere tid, end der af hensyn til andre besøgende på læsesalen nødvendigvis kunne tilstås på stedet, blev den spørgende inviteret op på TJs kontor til te og en enetime i middelalderhistorie, kildekritik og ofte også forskningsstatus. Undertiden løb hendes begejstring for emnet af med hende, så hun glemte, at den spørgende ikke var så fortrolig med alle de personer, hun omtalte, som hun selv, og vedkommende kunne forundret opdage, at den stakkels Birgitte, som TJ så levende og med så stor sympati fortalte om, ikke var en veninde, men en middelalderlig adelsdame. Trådene blev dog redt ud, og “veninden” fra 1400-tallet formidlet til kollegaen fra 1900-tallet.

Foto i RA.

Marianne Reimer (red.): Personale i Rigsarkivet og landsarkiverne, 1990.

Grethe Jacobsen

 
Professioner
Arkivarer · Akademikere · Forskere
 
Organisationer
Det danske Sprog- og Litteraturselskab · Rigsarkivet · Kildeskriftselskabet
 
Emneord
Historie · Nordisk filologi · Udlandsophold · Kvindehistorie · Middelalderen · Arkiver
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
· Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon