Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ella Jensen (1907 - 2002)
Jensen, Ella Dagny

*1907, forbundsformand.

*21.10.1907 i Glostrup sg.

Forældre: træskomager, cigarhandler Lars Peter Petersen (1862-1926) og syerske Ane Sophie Rasmussen (1865-1923).

~1.5.1937 (b.v.) med jord- og betonarbejder Carlo Christian Olsen, *21.5.1905 i Kbh. Ægteskabet opløst 1944.

~31.10.1959 (b.v.) med cigarmager, klasselotterikollektør Sigurd Jørgen Christian J., *15.3.1906 i Hjørring, s. af murer Jens Peter J. og cigarruller Jørgine Vilhelmine Pedersen.

EJ blev i 1963 valgt til forbundsformand i Tobaksarbejderforbundet som den første kvinde i et blandet forbund. Hermed var en milesten sat i det banebrydende arbejde, hun gennem hele sit liv udførte som fagligt aktiv og vedholdende forkæmper for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien. Både før og efter valget til forbundsformand kom hun ved sine faste meninger og sin dygtighed til at bryde de traditionelle kønsbarrierer, der var i fagbevægelsen.

EJ startede sin karriere i “tobakken” i 1929 på P. Wulffs tobaksfabrik, hvor hun blev ansat som stripper, et kvindearbejde, som bestod i at fjerne stilken fra tobaksbladene, så cigarmagerne kunne rulle cigarer af dem. Hun var ikke ukendt med arbejdet, for som stor skolepige havde hun strippet tobaksblade til flere af sine brødre, der var tobaksmagere. Hun voksede op i en arbejderfamilie i Glostrup, som yngste barn af en børneflok på otte. Faderen arbejdede på en træskofabrik, og moderen var syerske og havde indimellem hjemmearbejde, som hun passede sammen med den store familie. Som andre arbejderbørn på denne tid måtte EJ hjælpe til, men hun havde en harmonisk barndom, hvor der også var tid til leg og fornøjelser. Hun ville gerne have været lærerinde, men det kom ikke på tale, for faderen havde brug for hende i den kiosk, han havde erhvervet. Efter hans død i 1926 blev hun ekspeditrice i en cigarforretning, men de utilfredsstillende arbejdsforhold med lang arbejdstid og lav løn fik hende til at søge ind på tobaksfabrikken, hvor hun var ansat i 29 år. Efter i nogle år at have været tillidsrepræsentant hos Wulff blev EJ i 1944 valgt ind i bestyrelsen for Enigheden, Tobaksarbejderforbundets Kbh.s-afdeling. Dette førte i 1948 til en plads i Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse. Fra 1944 engagerede hun sig også i politisk arbejde og var en årrække næstformand for den socialdemokratiske partiforening i Vanløse. 1954-58 var hun medlem af Borgerrepræsentationen, hvor hun bl.a. sad i budgetudvalget. En af de sager, der særligt optog hende, var udbygningen af husmoderafløsningsordningen, der var blevet vedtaget i 1949.

Tillidsposterne i Tobaksarbejderforbundet førte i 1950’erne og 1960’erne EJ ind i en række nationale og internationale udvalg, hvor hun arbejdede for bedre forhold for tobaksarbejderne. Det var dog især bestræbelserne på at forbedre arbejderkvindernes forhold, der gjorde hende kendt i offentligheden. Hun deltog i de uformelle og formelle netværk, arbejderbevægelsens kvinder opbyggede under og efter Anden Verdenskrig, bl.a. Kredsen, en forening af aktive socialdemokratiske kvinder, stiftet 1942 på initiativ af •Margrethe Høst Neerup. 1953-58 var EJ sekretær i Fagbevægelsens Kvindesekretariat (FK). FK eksisterede fra 1949-70 med •Helyett Simonsen som den første formand. Det var sekretariatets opgave gennem møder og kurser at øge kvindernes interesse for fagligt arbejde, men det fik aldrig samme status som de tilsvarende organisationer i de andre skandinaviske lande, da den danske fagbevægelse ikke ønskede en selvstændig tværgående kvindeorganisation og derfor ikke støttede FK økonomisk. I en programartikel fra 1952 fremlagde EJ sine kvindepolitiske synspunkter: Mænd og kvinder skulle være ligestillet på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Dette indebar, at kvinderne skulle have lige mulighed for uddannelse og arbejde. Der skulle bygges daginstitutioner, sambeskatningen, som skattemæssigt stillede de udearbejdende kvinder dårligere end hjemmearbejdende, skulle afskaffes, og manden skulle opdrages til at tage sin del af husarbejde og børnepasning. I modsætning til bl.a. Kvindeligt Arbejderforbund gik hun ind for deltidsarbejde for begge køn i perioder, hvor familien var ekstra belastet. Indførelsen af ligeløn arbejdede hun med, fra kravet for første gang blev stillet ved de generelle overenskomstforhandlinger i 1952. Dette arbejde fortsatte frem til 1973, da hun som medlem af LOs forhandlingsudvalg var med til at forhandle ligelønnen igennem.

I 1955 blev EJ valgt til LOs forretningsudvalg, i øvrigt som den eneste, der ikke var forbundsformand. Herefter steg hun hurtigt opad i sin faglige karriere: I 1958 valgtes hun til faglig sekretær i Tobaksarbejderforbundet, og ved kongressen i 1963 blev hun med knebent flertal forbundsformand på trods af hovedbestyrelsens modvilje mod at opstille en kvinde til denne post. Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet havde kvinderne udgjort langt over halvdelen af Tobaksarbejderforbundets medlemmer, og da EJ blev forbundsformand, udgjorde de 78%. Hun kunne nu på fuldtid koncentrere sig om det faglige arbejde. Tobaksfaget var i disse år præget af mekanisering og rationalisering. Selvom denne udvikling førte til arbejdsløshed, mente hun, at arbejdsvurdering, som var en del af rationaliseringskonceptet, kunne hjælpe kvinderne til at få ligeløn. Arbejdet med kvindeproblemerne fortsatte i international sammenhæng, idet hun fra 1959 var LOs repræsentant i Fri Faglige Internationales kvindekomité og fra 1960 skandinavisk repræsentant i det rådgivende kvindeudvalg i International Union of Food and Allied Workers’ Associations. Herhjemme var hun fagbevægelsens repræsentant i bl.a. Kvindekommissionen, udvalget vedrørende ægtefællers beskatning og Arbejdsretten. Ofte var hun den første og eneste kvinde i de mandsdominerede forsamlinger. Hun talte igen og igen for uddannelse af kvinderne som en vej til ligestilling. Selv havde hun som voksen uddannet sig i sprog og samfundsforhold på Den socialdemokratiske Arbejderskole, længerevarende fagforeningskurser og studierejser til USA og Frankrig.

EJ fratrådte som forbundsformand i 1975 på grund af alder og gik ud af LOs forretningsudvalg året efter. I 1975 udnævntes hun til æresmedlem af Tobaksarbejderforbundet. Hun deltog fortsat i den offentlige debat om ligestillingsspørgsmål og opsummerede i 1976 sin holdning således: “Det kræver en mentalitetsændring hos både mænd og kvinder at få accepteret, at alle job, både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, skal besættes efter evner og ikke efter køn.” I 1996 udkom hendes erindringer Et liv indenfor Tobakken.

Foto i ABA, KB.

Privatarkiv i ABA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Anette Eklund Hansen

 
Professioner
Tobaksarbejdere · Kommunalpolitikere · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Socialdemokratiet · Tobaksarbejderforbundet · P. Wulffs tobaksfabrik · Enigheden - Tobaksarbejderforbundets afdeling i København · Borgerrepræsentationen · Fagbevægelsens Kvindesekretariat · LO - Landsorganisationen i Danmark · Fri Faglige Internationales kvindekomité · International Union of Food and Allied Workers' Associations · Kvindekommissionen af 1965
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Politik · Fagbevægelsen · Kvindepolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Københavns Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon