Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Edith Olsen (1901 - 1996)
Olsen, Edith Schwartz-

1901-96, forbundsformand.

*4.10.1901 i Kbh., †17.3.1996 smst.

Forældre: skibstømrer Aksel Lauritz Nielsen (1859-1941) og Kristine Berta Nielsen (1866-1933).

~20.2.1937 (b.v.) med slagter Hans Peter Marius Olivert Schwartz-Olsen, *10.9.1882 i Vindinge sg., Kbh.s amt, †19.10.1964 i Glostrup sg., s. af murer Jens Peter O. og Else Mogensdatter.

Børn: Inga (1938).

I nekrologen i Det Fri Aktuelt kaldes EO arbejderbevægelsens sidste pioner. Hun voksede op på Christianshavn i Kbh. som den næstyngste af en søskendeflok på ni. Hjemmet var et beskedent arbejderhjem, og skønt faderen tjente en efter datidens forhold god løn, var økonomien stram, og EO måtte allerede fra syvårs alderen passe to bypladser samtidig med skolegangen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene og havde forskelligt arbejde, indtil hun i 1926 kom til rebslageriet Jacob Holm & Sønner og samtidig blev medlem af Kvindeligt Arbejderforbunds (KAD) Kbh.s afdeling 1. 1930 valgtes hun til tillidsrepræsentant for de ca. 250 KAD-medlemmer, der var ansat i virksomheden. EO blev medlem af afdelingsbestyrelsen i 1935, men allerede året efter, i 1936, valgtes hun på en generalforsamling til afdelingens faglige sekretær. Hun kom nu til at beskæftige sig med det, der skulle blive hovedparten af hendes faglige virke, nemlig de mange overenskomster, som fagforeningen dengang indgik med de enkelte arbejdspladser. Fra da af var hun heldagsbeskæftiget fagforeningsfunktionær. Få måneder senere blev hun afdelingsformand, da den hidtidige formand Johanne Jensen og forbundets hovedkasserer Kirstine Haagensen var blevet afsløret i bedrageri over for arbejdsløshedskassen. Afdeling 1 var netop i 1930’erne præget af en kommunistisk domineret opposition, og ved medlemsmøderne gik bølgerne ofte højt. Bedragerisagen gjorde ikke forholdet mindre spændt.

1938 var EO blevet medlem af KADs hovedbestyrelse. Forbundsformanden ◊•Fanny Jensen havde nu for alvor fået øje på hendes kvalifikationer, og i 1941 opfordrede hun EO til at blive faglig sekretær i forbundet. Dette blev yderligere et skridt fremad i hendes faglige karriere, og igen blev arbejdet med overenskomsterne hendes hovedopgave. Da Fanny Jensen i 1947 blev udnævnt til minister, anbefalede hun EO, der samme år var blevet næstformand, som sin efterfølger. På kongressen i 1948 valgtes EO enstemmigt og med akklamation til forbundsformand for KAD. Hun bestred denne post i 24 år, indtil hun ved kongressen i 1971 trak sig tilbage. I alle disse år var hun tillige medlem af Centralorganisationen af Metalarbejderes ledelse samt af LOs forretningsudvalg. Hendes formandsperiode var præget af en stærk økonomisk vækst, som afspejlede sig i KADs medlemstal, der steg støt og roligt fra 28.000 i 1948 til 57.000 i 1971.

Ligeløn var EOs hjertesag. Op gennem 1950’erne og 1960’erne var et af de helt centrale krav for KAD indførelse af lige løn for lige arbejde. Både løn og dyrtidsregulering udgjorde for de ufaglærte kvinder kun totredjedel af mændenes. Allerede i 1930’erne havde KADs afdeling 5 med ◊•Inger Gamburg i spidsen krævet ligeløn. På forbundsplan blev kravet første gang fremsat i 1945, og i 1951 lykkedes det at få det med i de generelle overenskomstforhandlinger. 1969 opnåede kvinderne samme dyrtidstillæg som mændene, men der skulle gå endnu nogle år, før kravet om ligeløn endeligt blev indfriet. I 1970 engagerede den nydannede rødstrømpebevægelse sig effektfuldt i kampen for ligeløn. Mange faglige kvinder sluttede op om deres initiativer, bl.a. de kvindelige bryggeriarbejderes formand •Margit Fogh Jensen. EO forholdt sig tøvende over for samarbejdet med rødstrømperne, men de vellykkede aktioner ændrede ligeløn fra at være et isoleret spørgsmål for den kvindelige fagbevægelse til at blive et generelt kvindekrav. Ved overenskomstforhandlingerne i 1971 var EO derfor indstillet på at stå fast og udtalte, at uden ligeløn ville hun ikke anbefale et mæglingsforslag. Og sådan blev det; da ligelønskravet heller ikke denne gang kom til at indgå i mæglingsforslaget, blev det forkastet af KADs medlemmer. EO var kendt for sit farverige og bramfrie sprog, og overenskomstforhandlingerne i 1971 var ingen undtagelse. For åben tv-skærm slog hun i bordet og anklagede formanden for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund ◊Anker Jørgensen for at have snydt kvinderne. Under forhandlingerne havde de to lavtlønsforbund kørt solidarisk parløb, men Anker Jørgensen sprang i målet, og de sidste 20 øre i mæglingsforslaget gik til de ufaglærte mænd. Det bestyrkede EO i hendes klare afvisning af specialarbejderforbundets opfordring til KAD om at indgå i et industriforbund: de ufaglærte kvinders interesser blev nu engang bedst varetaget i et kvindeforbund. Hun nåede ikke selv som forbundsformand at opleve gennemførelsen af ligelønnen. Det skete først i 1973 under hendes efterfølger •Toni Grøn.

At EO generelt var afvisende over for kvindebevægelsen, kom fx frem i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1968. Dansk Kvindesamfunds (DK) forretningsudvalg havde i et åbent brev til hende erklæret, at KADs overenskomstkrav var “for tamme”. Dette affødte en skarp tilbagemelding til DKs formand ◊•Eva Hemmer Hansen, idet EO kort og fyndigt erklærede, at “kvindesagsdamerne” ikke skulle blande sig i ting, de ikke havde forstand på. Allerede nogle år tidligere havde der været uenighed mellem KAD og hattedamerne, som EO også kaldte dem. DK havde foreslået deltidsarbejde til kvinder med den begrundelse, at det ikke var forsvarligt, at kvinder skulle passe både hus og hjem ved siden af deres fabriksarbejde. Dette blev dog afvist af KAD ud fra den betragtning, at særkrav for kvinder ikke harmonerede med ligelønskravet. Først godt 20 år senere opgav KAD sit skarpe forbehold over for deltid.

EOs udgangspunkt var arbejderklassen. Gennem sit mangeårige faglige virke var det de lavtlønnede ufaglærte kvinders sag, hun førte, og som den smidige og udholdende forhandler hun var, lykkedes det hende at opnå betydelige resultater. Kvinderne hædrede hende ved i 1971 at udnævne hende til æresmedlem af KAD.

Mal. fra 1971 af Helge Frederiksen i KADs forbundshus. Foto i ABA, KB.

Poul Andersen: Edith Olsen, 1994.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Karin Sandvad

 
Professioner
Forbundsformænd · Fagforeningsformænd
 
Organisationer
Jacob Holm & Sønner · Kvindeligt Arbejderforbund - KAD (se Det kvindelige Arbejderforbund) · LO - Landsorganisationen i Danmark · Centralorganisationen af Metalarbejdere
 
Emneord
Fagforeninger · Fagforeningspolitik · Overenskomster · Fagbevægelsen · Ligeløn · Ufaglærte
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon