Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

A. D. Orla-Jensen (1883 - 1963)
Orla-Jensen, Anna Dorthea Lund

1883-1963, kemiingeniør.

*15.6.1883 i Kbh., †18.6.1963 smst.

Forældre: fabrikant Ludvig Michael Lund Gjerulff (1840-1903) og Caroline Mathilde Holbech (1844-1914).

~9.12.1910 med professor ◊Sigurd O.-J., *28.11.1870 i Kbh., †24.6.1949 smst., s. af grosserer Jens Jensen og Alethe Cathrine Walther.

Børn: Ib (1915), Sigurd (1919).

ADOJ hørte til i et miljø af kemikere. Hendes fader var farmaceut og oprettede Tagenhus Cikoriefabrik, hvor han med held fremstillede kaffetilsætning af denne hjemlige råvare. ADOJ var den yngste af fire børn. De to ældste søstre blev i overensstemmelse med traditionen undervist i hjemmet af en huslærer. Broderen fik en systematisk skolegang, og da turen kom til ADOJ, var tiderne ændret, og hun fulgte den samme bane som han. Han klarede sig fint i skolen, og ADOJ fulgte trop. 1902 blev hun matematisk student fra N. Zahles Skole, og året efter tog hun filosofikum på Kbh.s Universitet. Som broderen før hende besluttede hun sig for en uddannelse som fabriksingeniør, og i 1907 tog hun eksamen som cand.polyt. fra Polyteknisk Læreanstalt, som Danmarks Tekniske Universitet hed dengang. Herefter skiltes de to søskendes veje. Broderen kastede sig over anvendt elektrokemi. ADOJ havde flere muligheder. Hun havde lige fået papir på, at hun var en dygtig kemiker, men hun havde også et kunstnerisk talent: hun kunne synge. Hun valgte dog kemien, og i 1908 blev hun ansat som laboratorieforstander på Teknologisk Institut. Hurtigt blev hun vellidt af ledelsen, som betalte for, at hun kom på en studierejse til udlandet for at bese tilsvarende institutioner og deres arbejde. Samme år opsøgte hun professor Sigurd O.-J. og bad om tilladelse til at følge hans forelæsninger i gæringsfysiologi og landboteknisk kemi, da hun fandt, at hendes viden inden for disse områder trængte til at underbygges og udvides. “Og saa varede det ikke ret længe, før vi blev gift,” som hun senere sagde.

ADOJ havde svært ved at kombinere stillingen på Teknologisk Institut med rollen som husmoder, og i 1911 valgte hun det meste af sit faglige arbejde fra, men beholdt undervisningen på et enkelt hold. 1913 blev der normeret en stilling som assistent på Laboratoriet for Gæringsfysiologi og Landboteknisk Kemi på Polyteknisk Læreanstalt. Den fik ADOJ, og derefter havde hun resten af sit professionelle liv sin mand som chef. Hun fik det arrangeret således, at hun var på laboratoriet fire timer hver formiddag. “Resten af Dagen flyver for mig, der er nok at gøre med tre store Mandfolk i Huset, selv om jeg har god Hjælp,” forklarede hun i et interview i 1932. At det huslige var hendes ansvar, var hun ikke i tvivl om: “En Kvinde maa være klar til at ofre sig alene for sit Hjem, hvis hendes Kræfter ikke rækker længere,” mente hun.

Som biokemiker drev ADOJ det vidt. Hun forskede bl.a. i bakteriekulturer og vitaminer, især i forbindelse med bageprocesser og madvarer som mælk, smør og ost. Ikke mindre end 11 videnskabelige afhandlinger fra tiden 1912-41 bærer hendes navn. Otte af afhandlingerne kom i internationale tidsskrifter, en af dem er udgivet af Videnskabernes Selskab. Hun er eneforfatter til afhandlingen fra 1912 med titlen Beretning om Maltpræparaters Værdi som Bagehjælp, som hun skrev, mens hun arbejdede på Teknologisk Institut. Men hun kunne lide samværet og samarbejdet med andre, og de ti afhandlinger, der er skrevet under ansættelsen på Polyteknisk Læreanstalt, er alle udført i fællesskab med andre. Oftest skrev hun i samarbejde med sin mand, men hun har også arbejdet sammen med andre forskere, bl.a. ingeniør Betzy Meyer, professor P.A. Hansen og nobelpristageren professor ◊Henrik Dam. ADOJ var et venligt og beskedent menneske, som fx ikke selv udarbejdede fortegnelse over sine publikationer. Ved siden af sit videnskabelige arbejde ydede hun en langvarig indsats i Kvindelige Akademikere. Hun var medstifter af foreningen i 1922 og var derefter medlem af bestyrelsen indtil 1940. Også politik interesserede hende, og 1924 var hun opstillet til Folketinget for Det Konservative Folkeparti, dog uden at opnå valg.

Foto i KB.

Ole Bostrup

 
Professioner
Akademikere · Ingeniører · Forskere
 
Organisationer
Teknologisk Institut · Det Konservative Folkeparti (se Højre) · Kvindelige Akademikere · Polyteknisk Læreanstalt (se Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Tekniske Universitet)
 
Emneord
Kemi · Biokemi · Ernæring · Udlandsophold
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon