Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Astrid Paludan-Müller (1873 - 1930)
Paludan-Müller, Astrid

1873-1930, fuldmægtig, kvindesagsforkæmper.

*18.8.1873 i Kbh., †30.3.1930 smst.

Forældre: grosserer, jernstøber Eggert Christopher P.-M. (1842-1915) og Jacobine Emilie Andersen (*1846).

APM indvalgtes i 1903 som suppleant i styrelsen for Dansk Kvinderaad, fra 1905 Danske Kvinders Nationalråd (DKN). Hun blev indenlandsk sekretær, og i 1904 var hun rådsdelegeret ved International Council of Women’s konference i Berlin, der blev fulgt op af dannelsen af International Woman Suffrage Alliance (IWSA). Etableringen af IWSA manifesterede en splittelse i kvindesagen om stemmeretskampens prioritering på den kvindepolitiske dagsorden, og organisationen var et forsøg på at radikalisere kampen. Ved disse Berlinbegivenheder fungerede APM også som udsendt korrespondent for Kvindernes Blad, og hun hilste den nye organisation velkommen. I 1909 overtog hun formandsposten i DKN efter ◊•Charlotte Norrie. Selvom hun, især sammenlignet med forgængeren, hører til blandt de mindre markante i rækken af DKN-formænd, ekspanderede antallet af DKNs medlemsorganisationer og -institutioner under hendes ledelse. Ved hendes tiltrædelse i 1909 talte rådet 18 foreninger, i 1911 24, og i 1913 var 35 organisationer tilsluttet med et samlet medlemstal på ca. 39.000. Hun bidrog således til at styrke DKNs gennemslagskraft efter rådets langsomme og træge opstart. I hendes formandstid blev de oprindelige forbehold fra bl.a. de kristelige kvindeorganisationer delvis overvundet, og antallet af stående udvalg øgedes. Selv lagde hun mest arbejde i emigrationsudvalget. APM nedlagde sit formandshverv i 1913 af personlige grunde, men fortsatte efter ◊•Henni Forchhammers overtagelse af formandssædet som styrelsesmedlem frem til 1921, i starten som næstformand. Hun satte sit sidste punktum som rådets revisor 1922-26.

APM var næstældste barn i en søskendeflok på fem. Hun stammede på sin faders side fra en slægt, der havde et stærkt akademisk islæt og talte adskillige ugifte kvinder, der markerede sig som lærerinder og privatskolebestyrere. Selv var hun som ung privatlærerinde på godset Korselitse på Falster, der var ejet af Det Classenske Fideikommis. Siden kom hun ind på herresædets godskontor, og hendes lønarbejderkarriere blev primært administrativt præget. Efter at have frekventeret Handelsskolen for Kvinder, ledet af ◊•Caroline Testman, fastansattes hun fra 1892 ved den Classenske hovedadministration i Kbh. Her avancerede hun til bogholder og fra 1912 til sin død i 1930 med status som betroet fuldmægtig. Hun blev knyttet til fideikommiset i en tid, hvor den administrative ledelses indflydelse voksede i forhold til direktionen og i relation til vurdering af ansøgninger om støtte og tildeling af betydelige beløb, bl.a. til mindrebemidlede kvinder og nødlidende børn samt kvindefilantropiske institutioner og foreninger. I mange år understregedes hendes tætte kontakt til arbejdspladsen ved, at hendes privatbolig var at finde i fideikommisets ejendomme i Classensgade og Amaliegade. Som den pligtopfyldende datter hun var, delte hun gennem mange år hjem med sin moder i dennes enkestand og med søsteren Gudrun. De to enlige søstres barnløshed blev kompenseret ved, at deres niece •Sigrid Ammitzbøll, der blev landets første kvindelige amtsrådssekretær, under sin skolegang og sine studier 1902-21 blev optaget i sine slægtninges hjem.

APM var medlem nr. 248 i Kvindernes Handels- og Kontoristforening, Hegnet, og hermed mellem de første lønarbejdere, der gik ind i foreningen efter dens lancering i 1898 af •Louise Hansen og ◊•Emma Gad. Hun blev indvalgt i repræsentantskabet, der var introduceret som et første skridt imod at omforme Hegnet i en mere medlemsdemokratisk retning og sideordnet bestyrelsen. I samarbejde med Louise Neergaard oprettede hun foreningens engageringsbureau, hvis bestyrer hun blev indtil 1902. Samme år blev hun formand for repræsentantskabet, indtil det i 1905 blev nedlagt og afløst af menige medlemmers formelle integration i den hidtil noget overklasseprægede bestyrelse. I et par år var APM ansvarlig for tilrettelæggelse af foreningens aftenkursusvirksomhed, og hun holdt foredrag og viste lysbilleder ved medlemsarrangementer. 1919-26 var hun medlem af administrationsgruppen for legatet fra Handelsskolen for Kvinder og for det Testmanske Legat.

Modsat mange danske kvindestemmeretstilhængere anså APM kvinders partimæssige tilknytning som en naturlig konsekvens af kvindestemmerettens erobring. Hun støttede således ikke tanken om et særligt kvindeparti, bl.a. fremført af ◊•Gyrithe Lemche, idet hun gik ind for samarbejde med mænd og først kunne acceptere et kønsseparatistisk parti, “naar disse svigtede os, og alle Sunde saa lukkedes for os”. Som Venstrekvinde blev hun dog anfægtet af sin følelse af selv at tilhøre en lille og vigende kvindegruppe af “tordenskjoldske Soldater”, der uden nye impulser og aktiv støtte enten ville uddø “eller bliver Grammofoner, der kun kan lire de samme 4-5 Melodier af, som ingen har Lyst til at høre paa”, som hun skrev i 1919. Selv stillede hun op som kandidat ved borgerrepræsentationsvalget i 1909, hvor kvinder for første gang havde ret til at vælge kommunale repræsentanter, men med sin lave placering på den borgerlige fællesliste indvalgtes hun ikke. I 1910 havde hun dog en kort tid sæde i Borgerrepræsentationen, hentet ind som suppleant. 1908-12 var APM medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Kbh.s Venstreforening, og 1916 blev hun medlem af bestyrelsen for Venstrevælgerforeningen for Kbh. og Frbg. i lighed med bl.a. Gerda Welding. Desuden fungerede hun som repræsentant i Venstres samvirkende Vælgerforeninger på Sjælland og Bornholm indtil 1924. 1919-20 var hun med pause medredaktør af partiorganet Venstre sammen med bl.a. ◊C.N. Starcke. Sit gode skrivetalent udfoldede hun desuden som habil amatørhistoriker. En af hendes forfædre var den originale 1800-tals historiker ◊Casper P.-M., en anden var ◊Fr. P.-M., forfatter til den kendte versroman Adam Homo, 1842-49. APMs historiske hovedværk Generalmajor Classen 1725-1792, 1923, handler om fideikommisets stifter ◊J.F. Classen. Arbejdet, der var baseret på grundige kildestudier, vidner om hendes nære kendskab til sin arbejdsplads, dens særlige fortid og funktion samt til stifterens biografi. Hun udgav desuden Uddrag af Breve fra Inspektør H. Smidth paa Corselitze til General Classens Fuldmægtig, Agent J. Koustrup i København i Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog, 1922, og flere andre historiske artikler i tidsskrifter og årbøger.

Harald Jørgensen: Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar, 1942. Kvinden og Samfundet 7/1930. Morgenbladet 5.4.1930.

Tinne Vammen

 
Professioner
Kvindesagsforkæmpere · Fuldmægtige · Bogholdere · Foredragsholdere · Kommunalpolitikere · Forfattere · Revisorer
 
Organisationer
Dansk Kvinderåd (se Danske Kvinders Nationalråd) · Det Classenske Fideikommis · Hegnet - Kvindernes Handels- og Kontoristforening · Legatet fra Handelsskolen for Kvinder · Testmanske Legat · Borgerrepræsentationen · Venstre
 
Emneord
Administration · Kvindepolitik · Stemmeret · Politik · Historie · Faglitteratur · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1890'erne · 1900'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon