Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Caroline Testman (1839 - 1919)
Testman, Caroline Sophie

1839-1919, forstander, kvindesagsforkæmper.

*6.2.1839 i Kbh., †1.9.1919 smst.

Forældre: postmester, kaptajn Peder Otto T. (1806-90) og Henriette Marie Hohlenberg (1808-74).

CT var 1871 medstifter af landets første kvindesagsforening, Dansk Kvindesamfund (DK), sammen med lærerinderne Tagea Johansen og •Elisabet Ouchterlony og politikerfruen ◊•Matilde Bajer, der blev DKs første formand med CT som sekretær og kasserer. I starten var DK en dansk afdeling af Association Internationale des Femmes, oprettet 1868 med et mere radikalt ligestillingsprogram end det, der efter DKs rekonstruktion som en national kvindesagsforening senere i 1871 blev foreningens officielle hovedmål. Da Bajer i forbindelse med rekonstruktionen trådte tilbage som formand, blev ◊•Severine Casse i første omgang opstillet til posten. Da Casse af private årsager ikke kunne påtage sig hvervet, blev CT i 1872 valgt som ny formand.

CT førte i sin formandsperiode 1872-83 en praktisk betonet kvindesagslinie. Hun var initiativtager til oprettelsen af to skoler ud fra vurderingen, at reformer af kvinders uddannelses- og erhvervsvilkår var af afgørende kvindesaglig betydning. I 1872 blev Handelsskolen for Kvinder oprettet for at øge kvinders jobmuligheder og forbedre deres lønmæssige status inden for de ekspanderende handels-, kontor- og bankområder. Til fremme af DKs erhvervs- og uddannelseslinie blev der 1873 stiftet et fagskolefond, der opnåede finansiel støtte fra private, stat og kommune. Handelsskolen fik i 1883 status som selvejende institution. CT fungerede som handelsskolens forstander fra dens start og indtil 1906, hvor den blev nedlagt. På det tidspunkt havde omkring 1.200-1.300 kvinder taget eksamen fra skolen. Separat kvindeuddannelse var ikke mere en oplagt nødvendighed, efter at den nye Købmandsskole i 1903 gav adgang for både kvinder og mænd.

Søndagsskolen for Kvinder (SK) blev lanceret 1874 også med CT som forstander og drevet af gratisarbejdende lærerkræfter. Den tiltrak bl.a. fabriksarbejdende kvinder, tjenestepiger og butiksansatte og var tænkt som en pendant til de søndagsskoler for mænd, som præsten ◊N.H. Massmann langt tidligere havde oprettet. Undervisning i elementære skolekundskaber og oplysende foredrag blev i SK givet til ca. 100 elever ad gangen. Det var CTs ønske at stimulere kvinders evne til selvhjælp, og hun anså det ikke for DKs formål at være filantropisk. SK blev nedlagt 1890, overflødiggjort af Studentersamfundets Arbejderundervisning. Under CTs formandskab blev også Tegneskolen for Kvinder med ◊•Charlotte Klein som leder oprettet 1876.

CT havde i sin ungdom oplevet faderlig modvilje mod sin lyst til at studere. Kvindesagsengagementet gav hende en livsopgave og en livssammenhæng. I sine unge år havde hun skrevet artikler fra en udenlandsrejse i Italien til den nationalliberale avis Fædrelandet, og allerede fra 1860’erne drev hun freelancejournalistik, bl.a. under mærket C.T. ved ◊C.V. Rimestads avis Dags-Telegrafen, senere også ved Dagbladet i ◊Vilhelm Topsøes redaktørtid. Som DKs formand indtil 1883 leverede hun artikler til det svenske Tidskrift för hemmet, redigeret af den ledende kvindesagskvinde Sophie Adlersparre, og til ◊•Elfride Fibigers Tidsskrift for Kvinder i de tre nordiske Riger om kvindesagstemaer.

I forbindelse med et generationsskifte i DK afgik CT som handlekraftig, resultatsøgende formand i 1883. CT var en af DKs ivrigste kvindevalgretsfortalere. I 1884 slog hun som menigt medlem til lyd for at få kravet om kvinders stemmeret og valgbarhed indskrevet i foreningens formålsparagraf, men uden held. Hun engagerede sig stærkt i DKs igangsatte underskriftsindsamling 1887 til støtte for ◊Fredrik Bajers lovforslag om kvinders valgret og valgbarhed til den kbh.ske Borgerrepræsentation. I 1887 var hun at finde blandt kritikerne af, at DK var gået ind i Sædelighedsfejden med redaktør ◊•Elisabeth Grundtvigs foredrag om kønsmoralen, der fik stærke eftervirkninger i og uden for DK. At fastholde foreningen på det forgangne årtis erhvervs- og uddannelseslinie blev et af oppositionens hovedkrav sammen med opprioritering af kvindevalgretsspørgsmålet. Kvindesagligt kom CTs indsats til at ligge i DKs to første årtier, men hun fortsatte som aktiv indtil sine sidste leveår. Efter forældrenes død levede hun sammen med sin søster Emilie T. I sit eget og søsterens navn og til deres forældres minde oprettede hun testamentarisk det store Testmanske Legat til støtte for kvindelige studerende inden for kunst, videnskab, handel, håndværk og det sociale område.

Foto i Kvindehistorisk Samling.

Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939. Kvinden og Samfundet 3/1919, 15/1919. Tidens Kvinder 34/1919. Politiken 3.9.1919.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Tinne Vammen

 
Professioner
Skoleledere · Forstandere · Kvindesagsforkæmpere · Legatstiftere
 
Organisationer
Dansk Kvindesamfund · Handelsskolen for Kvinder · Søndagsskolen for Kvinder · Testmanske Legat
 
Emneord
Kvindepolitik · Handelsskoler · Søndagsskoler · Journalistik · Stemmeret · Gamle kvindebevægelse
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon