Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Alvilda Harbou Hoff (1862 - 1951)
Harbou Hoff, Vilhelmine Ulrike Alvilda

1862-1951, læge, politiker.

*16.12.1862 i Rendsborg, Holsten, †12.3.1951 i Kbh.

Forældre: generalmajor ◊Johannes Wilhelm Anthonius Harbou (1810-91) og Louise Ulrikke Mariane Hellesen (filantrop •Louise Harbou 1833-97).

~23.6.1899 (b.v.) med stadslæge ◊Hans Emil Emanuel Madsen Hoff, *18.9.1844 i Kbh., †14.5.1929 smst., s. af skomagermester Christen Madsen og Karen Hansen.

Officersdatteren AHH voksede op i en frisindet konservativ familie med stærkt udadvendte familiemedlemmer. I de unge år blev hun som sine tre søstre inddraget i moderens storstilede filantropiske engagement og påvirket af hendes syn på velgørenhedsarbejde som en pligt for samfundets velsituerede og privilegerede. Sammen med søsteren Inger og med litteraturforskeren ◊Valdemar Vedels pædagogiske bistand gav hun i en periode i 1880’erne gratis privatundervisning for at forberede unge piger til almindelig forberedelseseksamen. Selv havde hun gået i Louise Westergaards Pigeskole. Hendes læselyst førte til, at hun 1885 dimitterede som matematisk student fra Lyceum, efter at hun med sine søstre Inger og •Dagmar (g. Hjort) havde forberedt sig på N. Zahles Skole. Hvor storesøsteren ◊•Charlotte (g. Norrie) havde ungdomsdrømme, der pegede i retning af sygeplejen, tog AHH i 1895 medicinsk embedseksamen efter i nogle år at have studeret matematik. Det uafsluttede matematikstudium gav hende en sikker sans for talstørrelser, der senere skulle komme hende til gode som kommunalpolitiker og medlem af Borgerrepræsentationens finansudvalg.

AHH savnede ikke bejlere i studietiden, men giftede sig først i 1899 med den 18 år ældre, fraskilte stadslæge Emil Hoff. Efter eksamen var hun på studierejse i udlandet og var derefter i et par år knyttet til den gynækologiske afdeling på Kbh.s Poliklinik. Hun supplerede sin uddannelse med hospitalstjeneste ved flere hospitaler. Efter giftermål blev hun afskediget fra det kommunale hospitalsvæsen, da hospitalsborgmester ◊L.C. Borup ikke ville acceptere gifte kvinder som læger. 1900-03 fik hun sin gang ved mere kvindevenlige private hospitaler, det katolske Skt. Josephs Hospital på Nørrebro og i samme kvarter den nyoprettede indremissionsk drevne Skt. Lukas Stiftelsen. Hendes hovedindsats kom dog til at ligge som privatpraktiserende læge 1897-1927.

Da AHH opstillede som Det Radikale Venstres (RV) kandidat ved kommunalvalget 1909, blev hun en af de første syv kvinder, der efter kommunalvalgretsreformen fik sæde i Borgerrepræsentationen. Modsat søstrene Dagmar Hjort og Charlotte Norrie lagde AHH ikke sin politiske hovedinteresse i kvindesagen. Selvom hun bl.a. var medlem af Kbh.s Kvindevalgretsforening og skrev i Landsforbundet for Kvindevalgrets organ Kvindevalgret, var det først og fremmest partipolitik med et bredere socialpolitisk sigte, der fangede hendes opmærksomhed. Til gengæld blev AHH i forhold til søstrene den mest trofaste med hensyn til at videreføre og udvikle moderens filantropiske indsats. Hun var i mange år tilsynsførende læge og bestyrelsesmedlem i Børnesanatorierne for Kbh. og Omegn, skabt på moderens initiativ i 1890 for fejlernærede og tuberkuløse børn. Ved Louise Harbous død i 1897 fik begge ægtefæller sæde i bestyrelsen, Emil Hoff som formand indtil 1914 og AHH som næstformand 1915-34. Kort efter at ◊•Vibeke Salicath havde etableret Kvindehjemmet i 1902, blev AHH tilknyttet som hjemmets første læge indtil 1908. Endvidere var hun i årene 1911-32 aktiv i Julemærkekomitéen, der var blevet oprettet for at bekæmpe tuberkulose, 1912-25 som formand for forretningsudvalget. I en årrække sad hun desuden i bestyrelsen for Den sjællandske Aandssvageanstalt.

Partipolitisk brød AHH med familietraditionen og demonstrerede en personlig udvikling hen imod den liberale venstrefløj. Hun indtrådte 1904 i Kbh.s Liberale Vælgerforenings hovedbestyrelse, bl.a. sammen med fagfællen ◊•Nielsine Nielsen og blev et mangeårigt medlem. Da hun i 1909 indvalgtes i Borgerrepræsentationen for RV, kunne hun trække på sit læge- og sanatoriearbejde samt værgerådshvervet, hun påtog sig 1905-18. I 1913 blev hun som den første kvinde valgt til viceformand for Borgerrepræsentationen, en post, hun varetog indtil 1921 og igen 1922-25. Af det første kuld kvinder, der indvalgtes i kommunalforsamlinger, blev hun således en af de højest placerede. I adskillige år var hun sin gruppes budgetordfører. Efter partifællen ◊Gustav Philipsens død blev hun 1925-29 den første kvindelige rådmand i Magistratens fjerde afdeling, der varetog vej- og bygningsområdet samt sundhedsvæsenet. Hendes nedsatte hørelse fik hende til at trække sig tilbage i 1929 efter 20 års uafbrudt gang på Rådhuset. Her havde hun ydet en stabil kommunalpolitisk indsats, og hun var omgærdet med respekt for sin redelighed, saglige indsigt og socialpolitiske energi, især på hjælpekasse- og hospitalsområdet og det boligpolitiske felt. Således blev hun af indenrigsministeren udpeget som medlem af Boligkommissionen af 1916 og 1918, hvor hun deltog i arbejdet med at undersøge og overveje boligforholdene for mindrebemidlede befolkningsgrupper.

Det barnløse ægteskab med den ambitiøse og alsidige ægtefælle blev smedet sammen af fælles profession og interesser, men blev periodevis drastisk påvirket af ægtefællens forskellige konflikter med lægestanden. Da AHH trak sig ud af politik, levede hun tilbagetrukket i sin enkestand efter en sej, offentlig indsats, karakteriseret ved hendes diskrete fremtoning og en resultat- og reformsøgende stil.

Foto i KB.

Helge Larsen: Fra liberalisme til radikalisme, 1985. Årsberetninger for Børnesanatorierne for København og Omegn, 1915, 1934. Københavns Borgerrepræsentations Forhandlinger 1929-30. Politiken 15.12.1932, 14.3.1951.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Tinne Vammen

 
Professioner
Læger · Akademikere · Kommunalpolitikere · Rådmænd
 
Organisationer
Det Radikale Venstre · Borgerrepræsentationen · Julemærkekomitéen · Kvindehjemmet i Læssøesgade (se Herberg for hjemløse Kvinder og Kvindehjemmet på Jagtvej) · Den sjællandske Aandssvageanstalt · Boligkommissionen · Børnesanatorierne for København og Omegn · Københavns liberale Vælgerforening (se Københavns Radikale Venstreforening)
 
Emneord
Medicin · Filantropi · Politik · Socialt arbejde · Kommuner · Forvaltning · Boligpolitik · Trafikpolitik · Sundhedspolitik
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne · 1920'erne
 
Regioner
Holsten
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon