Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Maren Grosen (1882 - 1961)
Grosen, Maren

1882-1961, sygeplejerske, forstander.

*16.11.1882 i Hjortshøj sg., †21.5.1961 i Århus.

Forældre: gårdejer Jens Sørensen G. (1853-1931) og Anne Christensen (1855-1931) .

Bofælle 1927-61: forstander •Ingrid Elisabeth Kaae, *19.6.1898 i Kværndrup sg., †18.3.1992 i Århus, d. af sognepræst Alfred Cameron K. og Ellen Magdalena Johanna Bjørnsen.

MG var det ældste barn i en grundtvigsk gårdmandsfamilie. Trods pengeknaphed kom børnene, syv drenge og tre piger, i friskole. Det var en opvækst præget af “det levende ord”, hvilket senere dannede grundlag for, at MG kunne opbygge en sygeplejeforskole på Testrup Højskole, og som den første fik held til at kombinere højskoletanken med en faglig uddannelse. Som ung tjente hun i huset hos Kristian Hanssen Nørremølle i Sønderjylland, en broder til politikeren ◊H.P. Hanssen. Sønderjyllands sag både før og efter Genforeningen i 1920 fik herigennem hendes store interesse. I 1904 tog hun en gymnastikuddannelse på Vallekilde Højskole, hvor en broder ◊Uffe G. senere blev forstander. Efter at have haft huslige pladser begyndte hun 1914 sin sygeplejerskeuddannelse ved Kommunehospitalet i Århus. Her fortsatte hun som assistent, indtil hun blev oversygeplejerske på Hammel Sygehus i 1920.

I 1927 opfordrede Dansk Sygeplejeråd (DSR) MG til at opbygge en sygeplejeforskole på Testrup Højskole. DSR havde købt højskolen af Kristian Tårup med tanke på eleverne fra landets små provinssygehuse, der ikke havde økonomisk mulighed for at etablere egne forskoler som de store hospitaler. ◊•Cornelia Petersen, den egentlige initiativtager til forskolen på Testrup, anbefalede MG på grund af hendes pædagogiske evner og hele personlighed. Af betydning for beslutningen om at påtage sig stillingen som skoleleder var også en tilskyndelse fra ◊•Charlotte Munck, DSRs næstformand. I et brev til MG skrev hun, at det var vigtigere at hjælpe unge til at udøve god sygepleje end selv at udøve den. I august 1927 flyttede MG til Testrup, hvor Tårup fortsatte som forstander de første år, mens hun blev tituleret oversygeplejerske. •Ingrid Kaae ansattes fra begyndelsen som instruktionssygeplejerske, og det blev indledningen til et livslangt og lykkeligt samarbejde mellem hende og MG. Efter Tårups afsked i 1930, blev MG forstander, og lærerparret •Elin Appel og Erik Dahlerup varetog derefter de almindelige højskolefag. Testrup blev den første af efterhånden ti sygeplejehøjskoler, bl.a. Rødkilde, der åbnede 1936 med ◊•Maria Madsen som leder.

Grundtanken i sygeplejehøjskolen var gennem undervisning og dagligt samvær at fremme de unges udvikling samt at give dem et bedre og mere ensartet grundlag, inden de begyndte deres praktiske uddannelse på hospitalerne. Sygeplejehøjskolen kom fagligt til at betyde meget for elevuddannelsen, og den var forudsætning for, at statsautorisationen i 1933 kunne få gennemslagskraft. Opholdet var af fem måneders varighed, og der blev undervist både i almindelige højskolefag og i sygepleje. Testrups to første hold var på 70 elever, men holdene blev hurtigt større. Det var i høj grad MGs fortjeneste, at det lykkedes at kombinere de to skoleformer, og hun blev indbegrebet af forskolen i højskolen. Som leder nærede hun dyb ydmyghed over for de stillede krav og en varm kærlighed til arbejdet. Hun underviste selv i sygeplejens historie og etik samt i teoretisk og praktisk sygeplejelære. På et møde for oversygeplejersker i 1937 sagde hun i foredrag om skolens pædagogik, at det var den ånd, i hvilken et emne blev behandlet, der afgjorde, om det hørte hjemme på en højskole. Som årene gik, kom spørgsmålet om vægtningen af det faglige og det almene dog flere gange til debat. Både i sin fratrædelsestale i 1947 og senere i 1951 ved Kursus for Hjemmesygeplejersker gav hun udtryk for sin bekymring over udviklingen. Med den stigende rationalisering og effektivisering mente hun, at der var risiko for, at sygeplejen blev afsjælet og mekanisk. Denne holdning deltes af mange menige sygeplejersker, mens især forstanderinderne ønskede, at det faglige skulle danne grundlag. MG fastholdt idéen om forskolen i højskolen til sin sidste tale i 1961. Indtil 1958, da en ny uddannelsesreform trådte i kraft, begyndte en meget stor del af de kommende sygeplejersker deres uddannelse på en sygeplejehøjskole.

MG sad i bestyrelsen for DSR 1927-34, og hun var blandt initiativtagerne til Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker ved Århus Universitet, der startede 1938 som forløberen for Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Forud for Testrup Sygeplejehøjskoles 25-års jubilæum i 1952 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrogordenen samt æresmedlem af DSR. For MG var målet med højskolen ikke at gøre noget færdigt, men snarere at sætte i gang.

Mal. fra ca. 1949 af Agnes Smidt på Testrup Højskole. Foto i KB.

DSRs arkiv i Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Testrup Højskoles arkiv på Testrup Højskole.

Inger Gøtzsche: Sygeplejen og Højskolen 1927-1981, 1996. Tidsskrift for Sygeplejersker 11/1961, 12/1961. Højskolebladet 23/1961. Tidens Kvinder 2/1953.

Anne Mette Olesen

 
Professioner
Lærere · Sygeplejersker · Forstandere · Oversygeplejersker · Skoleledere
 
Organisationer
Hammel Sygehus · Testrup Højskole · Dansk Sygeplejeråd
 
Emneord
Højskoler · Sygeplejeuddannelser · Sygepleje · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1920'erne · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon