Home
spacer spacer
KVINFO Nyt
Biblioteks Nyt
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Marie Grubbe (ca. 1643 - ca. 1718)
Grubbe, Marie

ca. 1643-ca. 1718.

*ca. 1643 formentlig på Århusgård, Århus, †ca. 1718.

Forældre: godsejer, lensmand ◊Erik G. (1605-92) og Maren Juul (ca. 1608-47).

~16.12.1660 med statholder ◊Ulrik Frederik Gyldenløve, *4.6. eller 20.7.1638 i Flensborg eller i Bremen, †17.4.1704 i Hamburg, s. af kong ◊Frederik 3. (1609-70) og Margrethe Pape. Ægteskabet opløst 1670.

~1673 med godsejer Palle Dyre, †17.2.1707 i Holstebro, s. af oberst Claus D. og Edel Rodsten. Ægteskabet opløst 1691.

~efter 23.3.1691 med færgemand Søren Sørensen Møller, †efter 1711.

Om MGs barndom vides stort set ikke andet end, at hun mistede sin moder som lille og voksede op hos faderen Erik G. på den jyske herregård Tjele. Hun kom ind i de allerhøjeste kredse, da hun i 1660 blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve, der var uægte søn af Frederik 3. MG var et godt parti, for ud over at være født ind i en velanskreven adelsslægt bragte hun sin mødrene arv på 12.000 rigsdaler med ind i ægteskabet. Forbindelsen mellem hende og Gyldenløve blev sandsynligvis etableret af slægtningen ◊Regitze G., der var enke efter ◊Christian 4.s søn med ◊Karen Andersdatter og stod hoffet nær. Året efter brylluppet tog Gyldenløve uden MG på en toårig udenlandsrejse. Efter hjemkomsten blev han i 1664 udnævnt til det vigtige embede som statholder i Norge, hvor parret bosatte sig på Akershus. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og i 1667 sendte Gyldenløve hustruen hjem til Tjele. Formodentlig under pres fra sin fader forsøgte MG adskillige gange at opnå forlig med ægtefællen. Men intet formildede Gyldenløve, der ønskede at blive skilt. På grundlag af en kommissionsbetænkning afgav ◊Christian 5. i 1670 en dom, der lød på skilsmisse. MG fik henstilling om først at indgå nyt ægteskab efter nogen tid, og da i stilhed og uden pragt. Hun fik tilbagegivet sin mødrene arv, som hun brugte på en flerårig udenlandsrejse umiddelbart efter skilsmissen. Ifølge dommen havde MG i løbet af sit ægteskab stået i forhold til Gyldenløves sekretær Joachim Lambert og en franskmand ved navn Blanquefort. Rygter sagde, at hun også havde et forhold til svogeren Stygge Høeg, men det er ikke omtalt i skilsmisseakterne og kan ikke verificeres. Ifølge lovgivningen var der dødsstraf for utroskab. I et brev til Gyldenløve fra ca. 1668 takkede MG derfor for sit liv og lovede aldrig mere at anvende navnet Gyldenløve, ligesom hun ikke ville påberåbe sig, at hun havde været gift med ham.

I 1673 fik Erik G. arrangeret ægteskab mellem MG og den jyske adelsmand Palle Dyre. Parret flyttede ind på Trinderup, som var en af de gårde, Dyre fik i medgift. Omkring 1685 bosatte de sig på Tjele, som de forpagtede. Kort tid efter indledte MG et forhold til den yngre Søren Sørensen Møller, der var kusk og senere ladefoged på Tjele. Erik G., der havde gjort hende til enearving, indsendte i 1690 et andragende til Christian 5., hvori han bad om tilladelse til at gøre hende arveløs og spærre hende inde på Bornholm på grund af hendes opførsel over for såvel Gyldenløve, Dyre som ham selv, og da faderen døde to år senere, arvede MG ingenting. Det lader ikke til, at Dyre tog sig videre af hendes utroskab, før kongen på grundlag af Erik G.s skrivelse fra 1690 bad om hans ord i sagen. Som svar skrev han, at MG ikke havde opført sig som en hustru burde, og parret blev skilt ved dom i 1691. På kongens befaling var hun under sagen sat i husarrest. Ved skilsmissen beholdt Dyre sin medgift, mens hun gik tomhændet ud af ægteskabet. Skilsmissedommen udstak den klausul, at hun ikke måtte indgå ægteskab for en offentlig myndighed i Danmark, hvorfor hun og Møller efter et tysk ægtebrev at dømme blev gift i Holsten. Efter at de havde flakket omkring en tid, opholdt de sig i 1699 på Møn, hvor han bl.a. ernærede sig som bådsmand og kvartermester. Senere kom de til Falster. Her boede de, formentlig takket være enkedronning ◊•Charlotte Amalie, i det såkaldte Borrehus ved Grønsund Færgested. Meget tyder på, at MG havde en beskytter i enkedronningen, som hun sandsynligvis kendte fra sit ægteskab med Gyldenløve. Charlotte Amalie døde i 1714, og fra det år vides det, at MG modtog fattighjælp. Selvom hun over for ◊Ludvig Holberg under hans ophold på Falster i 1711 gav udtryk for, at hun havde været mere lykkelig sammen med Møller end i sit ægteskab med Gyldenløve, kan ægteskabet med ham ikke altid have været ideelt. Flere gange blev han stillet for en domstol, og da han i drukkenskab havde skudt en skipper, blev han i 1712 dømt til straffearbejde på Bremerholm. Herefter så MG ham aldrig mere. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår hun døde, men det var sandsynligvis omkring 1718.

MG fremstår som en viljestærk og egensindig kvinde, der insisterede på kærlighedens ret og var villig til at betale dens pris. Det betød, at hun brød alle normer og satte sin sociale status over styr. Som fascinerende myte har hendes liv og skæbne gennem flere hundrede år inspireret forfattere fra Holberg til Juliane Preisler, der udgav Kysse-Marie i 1994. Gennem klassikere som ◊Steen Steensen Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824, og ◊J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe, 1876, har generationer af danske skolebørn stiftet bekendtskab med MGs skæbne, som også ◊H.C. Andersen tog op i eventyret Hønse-Grethes Familie, 1869. Endelig har komponisten ◊Ebbe Hamerik komponeret operaen Marie Grubbe, 1940, over et drama af ◊Sven Lange fra 1905.

Jens Meier: Om Marie Grubbe, 1982. August Fjelstrup: Marie Grubbe, 1904. Severin Kjær: Erik Grubbe og hans Døtre, 1904.

Privatarkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Frederikke Hasselsteen

 
Professioner
Adelige
 
Organisationer
 
Emneord
Romanfigurer · Retssager
 
Tidsperioder
1600-tallet · 1700-tallet
 
Regioner
Århus Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon