Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Fanny Gætje (1860 - )
Gætje, Fanny

*1860, sangpædagog, kordirigent.

*1.9.1860 i Kbh.

Forældre: bagermester Jørgen Ferdinand G. (1817-82) og Johanne Henriette Schrøder (1825-75) .

FG er antagelig den første professionelle kvindelige kordirigent i Danmark. Efter en kort karriere som koncertsangerinde og et forsøg som operasangerinde skabte hun sig en tilværelse som sangpædagog og kordirigent. Hun endte som hotelværtinde ved Rivieraen. FG var fra et velstående bagerhjem på Nørrebro. Hendes broder var den senere oldermand for bagerne ◊Valdemar G., der også var værdsat for sin smukke sangstemme. Familien var ikke begejstret, da FG ville hellige sig musikken, men fjorten år gammel fik hun dog lov til at tage sangundervisning hos ◊•Sophie Keller. FG debuterede med en koncert i Christiansborg Slotskirke i 1881. Derefter videreuddannede hun sig i Paris hos professor S.-Y. Bax og blev efter en koncert i 1885 beskrevet som “en talentfuld Romancesangerinde”. 1887 debuterede hun med held som operasangerinde på Det Kgl. Teater i Ortruds parti i Lohengrin. Hendes mezzosopran, der var mørk og dyb i klangen, behagede. Men det blev ikke til noget engagement, hvad enten det nu skyldtes, at der var fyldt op på teatret, eller, som hun selv sagde, at det var nærsynethed, der tvang hende til at opgive scenen. Hun havde mange opgaver i det kbh.ske koncertliv. ◊Niels W. Gade satte megen pris på hendes assistance, og hun sang en række partier under hans taktstok, fx i Beethovens 9. Symfoni og i Gades egen Der Strom. Ved den nordiske musikfest i 1888 var hun solist ved to koncerter, bl.a. i en kantate af ◊J.P.E. Hartmann og som moderen i Elverskud. I 1889 indviedes Koncertpalæets store sal med Festsang af Hartmann for solister, kor og orkester, og her var FG altsolist. I Koncertforeningen sang hun under Grieg og ◊Frederik Rung.

Sammen med sin tidligere lærerinde Keller dannede FG i 1888 Kbh.s Sang- og Musikkonservatorium for Damer “til Uddannelse af Dilettanter, Lærerinder samt Kunstnerinder, saavel for Koncertsalen som for Scenen”. Forbilledet var antagelig ◊Albert Meyers sangkonservatorium, som var dannet i 1876, og til hvis kreds FG havde tilknytning. Keller og FG underviste selv i solosang og havde engageret timelærere til de øvrige fag. Som noget nyt var der “Forsøg med Anstands- og Holdningsøvelser”. Men, forsikrede et ugeblad, der blev ikke undervist i musikteori: “De unge Damer føres ikke her ind paa det for de kvindelige Hjerner ofte farefulde spekulative Omraade.” I 1889 blev der afholdt eksaminer i solosang, korsang, klaverspil, deklamation og musikdramatik. Der var stor interesse for disse prøver, og i 1890 rejste FG til Berlin for at studere ved det berømte konservatorium, der var grundlagt af J. Stern. Samme år overlod Keller konservatoriet til FG, der førte det videre på egen hånd. 1892 dannede hun en korskole på konservatoriet, som blev grundlaget for Frk. Gætjes Damekor. 1895 var hun medlem af komitéen bag Kvindernes Udstilling. Konservatoriet trivedes fremdeles godt i 1906, men FG synes fra da af at have satset mere ensidigt på korsang ved siden af sangundervisningen. Hun arbejdede med mange kor, bl.a. Kunstakademiets Sangkor, Oplysningsselskabet Godthaabs Kor og Euphrosynes Kor. I 1910 havde hun et stort blandet kor, der optrådte i Tivolis Koncertsal og var engageret ved palækoncerter og ved kirkekoncerter. FG var med sit robuste, kække væsen en dygtig, noget skrap korleder. Hun “dirigerede med en for en Kvinde sjælden Myndighed”, hed det. På et fotografi ses den kraftige dame iført lorgnetter og lang sort kjole stående med løftet arm på et podium foran et stort blandet kor.

Som sangpædagog fik FG det smukke skudsmål, at hun som ingen anden forstod “at klarlægge for Eleverne Musikens og Digtets Væsen og Indhold, saaledes at det smelter sammen til en Enhed i deres Bevidsthed.” At hun havde en vis sans for publicity viser de ret hyppige bladomtaler. I 1924 var FG at finde som værtinde på et hotel ved Cap Martin ved Rivieraen. Under Første Verdenskrig var undervisningen åbenbart ikke gået, “som den energiske Dame ønskede, og derfor rejste hun ud i det Fremmede for ligesom at begynde paa ny.”

Lars Børge Fabricius: Træk af dansk musiklivs historie, 1975. Charles Kierulf: Gift og Hjemfaren, 1917. Louiseforeningens Blad 11/1924. Husmoderens Blad 45/1910.

Sten Høgel

 
Professioner
Sangere · Dirigenter · Skoleledere
 
Organisationer
Københavns Sang- og Musikkonservatorium for Damer · Frk. Gætjes Damekor · Kunstakademiets Sangkor · Oplysningsselskabets Godthaabs Kor · Euphrosyne
 
Emneord
Sang · Undervisning · Emigranter · Musikskoler · Udlandsophold · Pædagogik
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon