Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elline Gøye (ca. 1510 - 1563)
Gøye, Elline

ca. 1510-63, godsejer.

*ca. 1510, †20.2.1563 på Ringkloster, Hylke sg.

Forældre: godsejer, rigshofmester ◊Mogens G. (†1544) og Mette Bydelsbak (†1512) .

~før 1534 med godsejer, lensmand ◊Mourits Olufsen Krognos, †24.11.1550 på Skjoldenæs, Valsølille sg., s. af godsejer, rigsråd ◊Oluf Stigsen K. og Anne Mouritsdatter Gyldenstierne.

~5.2.1559 med godsejer, lensmand Vincents Juel, †28.9.1579, s. af godsejer Jens J. og Vibeke Lunge.

Børn: ◊Oluf (1535), Mogens, Mette.

EG var datter af 1500-tallets godsrigeste herremand, rigshofmesteren Mogens G. Kendskabet til hans omfattende godsbesiddelser er først og fremmest hendes fortjeneste, idet hun 1552 lod udarbejde den såkaldte Fru Eline Gøyes Jordebog. Det er egentlig en lidt misvisende betegnelse, for jordebogen indeholder foruden fortegnelsen over hendes eget og Mourits Krognos’ gods også afskrifter af jordebøger over moderens og faderens arvegods, faderens købegods samt en afskrift af en jordebog fra kort efter 1500 over svigermoderen Anne Mouritsdatter Gyldenstiernes omfattende gods. Derudover er der for faderens og moderens vedkommende en brevbog, der registrerer skøder og andre breve vedrørende det gods, der er opført i de pågældende jordebøger. EG skabte med sit jordebogsinitiativ den vel nok vigtigste enkeltkilde til adels- og godshistorien i især 1400-tallet og første halvdel af 1500-tallet.

Nu var Mogens G. ikke blot rig på gods, men også på børn, så EGs arv efter forældrene var forholdsvis beskeden, nemlig halvdelen af herregården Clausholm ved Randers, som hun arvede sammen med broderen ◊Albert G. Hertil kom dog godt 100 fæstegårde spredt over det ganske land. Desuden fik hun 1558 af sønnen Oluf og svigersønnen ◊Holger Rosenkrantz livsbrev på sin afdøde mands gods Bregentved på Sjælland, hvor hun vistnok gerne opholdt sig. Måske hang dette sammen med den strid og ufred, der trods flere aftaler om deling af bygningerne m.v. prægede samlivet på Clausholm med broderen og hans hustru ◊•Anne Rosenkrantz. Særlig galt gik det efter Albert G.s død 1558, hvor de to svigerinder efter bedste evne generede hinanden ved forskellige byggeforetagender på gården, bl.a. opførte Rosenkrantz et nyt stenhus, som hindrede frit tagdryp fra EGs hus. Konflikten gik i hårdknude, og 1560 måtte ◊Frederik 2. nedsætte en kommission af adelige standsfæller, som året efter fik et forlig i stand. Om end det sjældent kom så vidt, afspejler stridighederne de problemer, der ofte fulgte af 1500-tallets adelige skiftepraksis, hvor man ved delingen anvendte et retfærdighedsprincip om lige godt gods til alle arvinger uanset køn. Dette var egentlig i strid med samtidens lovgivning, idet en reces fra 1547 fastslog, at herregårdene og det nærmestliggende fæstegods skulle holdes samlet hos sønnerne. Der var dog stadig langt til moderne ligestilling, idet døtre kun arvede halvt så meget som sønner.

I striden med svigerinden på Clausholm var EG givet ikke den mest stridbare af de to, og af et brev til søsteren ◊•Birgitte G. fremgår, at hun faktisk følte sig dårligt behandlet ved forliget 1561. Hun havde i almindelighed et noget anspændt forhold til kongen, der også på anden vis begunstigede svigerinden, idet han samme år, måske som en slags straf for hendes utilfredshed, fratog EG lenet Skjoldenæs, som hun havde haft siden sin første mands død i 1550, og gav det til Rosenkrantz. Derimod synes EG at have haft et forholdsvis nært forhold til kongens moder enkedronning ◊•Dorothea, som hun undertiden besøgte på Koldinghus, og som viste sympati for hende i svigerindestriden. Støtte har hun også fået fra sin anden mand Vincents Juel, som hun ægtede i 1559. Han stammede fra det forholdsvis beskedne gods Hesselmed ved Varde, og giftermålet med EG har givet betydet en social opstigning for ham, der senere bl.a. blev lensmand på Koldinghus. Ægteskabet blev imidlertid kortvarigt, for allerede fire år senere døde EG hos Birgitte G. på Ringkloster, som svogeren ◊Herluf Trolle da havde i pant af kronen. EG, og i øvrigt også sønnen Oluf, stod Birgitte G. nær og delte hendes kirkelige og teologiske interesser, hvad der bl.a. gav sig udslag i anskaffelse af den tyske reformator Martin Luthers samlede værker.

Relief på ligsten fra ca. 1555 af Morten Bussert i Skt. Bendts Kirke.

A. Thiset (red.): Fru Eline Gøyes Jordebog, 1892. G.L. Wad (red.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, 1893. C.H. Brasch: Gamle Ejere af Bregentved, 1873. C.F. Bricka: Kong Frederik den Andens Ungdomskærlighed, 1873.

Privatarkiv fælles med ægtefællen Mourits Olufsen Krognos i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jens Villiam Jensen

 
Professioner
Adelige · Godsejere
 
Organisationer
 
Emneord
Godser
 
Tidsperioder
1500-tallet
 
Regioner
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon