Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elisabeth Mac (1886 - 1919)
Mac, Jørgine Theodora Elisabeth

1886-1919, fagligt og politisk aktiv.

*6.1.1886 i Kbh., †2.1.1919 smst.

Forældre: vaskeriejer Theodor Christian Jørgensen (1855-1936) og Elin Cederholm (1847-98).

~15.4.1910 (b.v.) med telegrafist Georg Reinhold M., *28.8.1881 i Nykøbing F., †20.3.1969 i Sønder Mern, Mern sg., s. af bager Carl Månsson og Maren Rasmusdatter.

Børn: Reinhold Georg (1918).

Den unge kvinde, der i 1910 var hovedarrangør af den internationale socialistiske kvindekongres i Kbh., vakte beundring for sin myndighed, veltalenhed og sprogbegavelse. Der var ingen tvivl om, at EM måtte have en strålende politisk fremtid foran sig. Hun var udgået af en småborgerlig middelstandsfamilie. Ikke desto mindre indledte hun sit politiske engagement på den yderste venstrefløj, og i den korte årrække hun var virksom, kom hun både fagligt og politisk til at indtage en fremtrædende position.

EM fik en kontoruddannelse og siden arbejde som kontorassistent. Hun sluttede sig tidligt til fagbevægelsen og blev medlem af Kontormedhjælpernes Afdeling i Kbh., en afdeling under Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger (HK). Ved sine talrige, velformulerede artikler i fagbladet Dansk Handels- og Kontormedhjælper-Tidende gjorde hun sit navn kendt, og herudover var hun en fremtrædende agitator og taler, “livlig og med det særegne agitatoriske Point, der altid sikrer hende en interesseret Tilhørerkreds”, som fagbladet engang skrev om hende. 1909 foretog hun en vellykket agitationsrejse til Fyn og Jylland og var med stor succes hovedtaler på et medhjælperstævne på Skamlingsbanken. Året før var det på en generalforsamling blevet besluttet, at de kbh.ske afdelinger af HK skulle slås sammen under navnet Handels- og Kontormedhjælpernes Fagforening. EM deltog ivrigt i diskussionen, hun havde altid været en af fortalerne for, at forbundet åbent skulle markere sit tilhørsforhold til den øvrige fagbevægelse, og at ordet fagforening skulle indgå i organisationens navn. Hun blev nu medlem af bestyrelsen og fra 1910 næstformand i den nydannede afdeling. 1909 havde hun deltaget som dansk repræsentant i den engelske medhjælperkongres, og hun skrev efterfølgende en række artikler til fagbladet om kongressen og om engelske arbejdsforhold. Da den internationale medhjælperkonference i 1910 blev afholdt i Kbh., var EM den ene af de danske repræsentanter. På denne konference var hun selv en af talerne, og samtidig fungerede hun som tolk. Som nygift i 1910 optrådte hun igen som en af hovedtalerne ved et stævne, hvor emnet var kravet om sommerferie. Men da Handels- og Kontormedhjælpernes Fagforening på en generalforsamling i 1911 besluttede at vende tilbage til det neutrale navn medhjælperforening, valgte hun sammen med den øvrige bestyrelse at træde tilbage. Dette blev afslutningen på hendes faglige virke.

Sideløbende med det faglige arbejde var EM politisk aktiv. Hun var først en af de førende agitatorer for Socialistisk Ungdomsforbund (SUF) og profilerede sig klart som anarkist. Bl.a. talte hun i 1907 ved den anarkistiske redaktør Sophus Rasmussens båre. Han havde begået selvmord, da han som kulmination på politiets årelange forfølgelse havde dræbt en politibetjent. I 1908 gik EM imidlertid over til Socialdemokratiet. Hun havde i SUF mødt sin kommende ægtefælle Reinhold M., og det skulle få konsekvenser for hendes videre politiske løbebane. Sammen med ham stiftede hun oplysningsforeningen Socialistklubben, der ved en aggressiv og effektiv agitation skulle udkonkurrere og splitte ungsocialisterne. Hun var ligeledes med i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, der var stiftet af en gruppe SUF-udbrydere, og hun valgtes i 1909 til forbundets næstformand. Hun gik også aktivt ind i kvindearbejdet, og da de socialdemokratiske kvinder i 1908, stik imod partiets ledelse, stiftede en særskilt kvindeforening Socialdemokratisk Kvindeforening blev EM den første formand. Hun sad på denne post til 1910, og i den række af fremtrædende kvinder, der efterfulgte hende, var bl.a. foreningens mangeårige formand ◊•Andrea Brochmann.

I sin egenskab af kvindeforeningens formand blev EM i 1910 hovedarrangør af den anden internationale socialistiske kvindekonference, der fandt sted i Kbh. med deltagelse af 99 faglige og politiske kvinder fra arbejderbevægelsen i 17 lande. Fra dansk side deltog lidt over 30 kvinder. Den første socialistiske kvindekonference var blevet afholdt i 1907 i Stuttgart, hvor Det internationale Kvindesekretariat stiftedes med den tyske socialdemokrat Clara Zetkin som leder. Det var således hende, der var præsident for kvindekonferencen i Kbh., og den sprogkyndige EM var konferencens vicepræsident. På de danske kvinders vegne aflagde hun beretning om den socialistiske kvindebevægelse i Danmark. Et af konferencens vigtige resultater var indstiftelsen af en international kvindedag, der skulle bruges til agitation for at få flere kvinder med i organisationerne og til en fælles manifestation af arbejderkvindernes krav, bl.a. stemmeret og valgbarhed til parlamenter. Den internationale kvindedag er siden blevet afholdt hvert år, efterhånden fastlagt til 8. marts. Kvindekonferencen fandt sted umiddelbart før den internationale socialistiske kongres, hvor Reinhold M. deltog som delegeret og referent til Social-Demokraten. Men allerede i 1912 førte han an i et nyt splittelsesforsøg i Socialdemokratisk Ungdomsforbund. Resultatet var imidlertid, at han denne gang måtte forlade partiet. Og med ham forsvandt også EM fra den politiske arena. 1918 fødtes parrets eneste fællesbarn, og knap et år efter sønnens fødsel døde hun, kun 33 år gammel.

Foto i ABA.

Arbejderhistorie 29/1987.

Karin Sandvad

 
Professioner
Agitatorer
 
Organisationer
Handels- og Kontormedhjælpernes Fagforening (se Centralorganisationen af danske Handels- og Kontormedhjælperforeninger og HK) · Socialistisk Ungdomsforbund · Socialdemokratiet · Socialistklubben · Socialdemokratisk Ungdomsforbund · Socialdemokratisk Kvindeforening
 
Emneord
Politik · Fagforeningspolitik · Kvindepolitik · Fagforeninger · Socialisme · Ungdomsorganisationer
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1900'erne · 1910'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon