|
Pernille Bramming er debatredaktør og journalist på Weekendavisen. Her skriver hun om forhold i de arabiske lande. I perioden 1991-1996 har hun været bosat i Cairo og arbejdet som Mellemøsten-korrespondent for Dagbladet Politiken. I 1990-1991 har hun været leder af Center for Mellemøst-Information, Syddansk Universitet.
Janne Bjerre Christensen er antropolog og ph.d. studerende med særlige kompetencer inden for den sociale og politiske demokratiseringsproces i Iran, politisk islam, kulturanalyse køn, seksualitet og ægteskab i Iran og Mellemøsten samt NGO’er, civilsamfund og staten.
Connie Carøe Christiansen er kultursociolog, ph.d. og ansat som adjunkt på Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitetscenter. Hun har særlig viden om: Tyrkiet og tyrkiske migranter i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika, etnicitet, islam, Euro-islam, reformbevægelser og uddannelse i Mellemøsten, muslimske kvinder og aktivisme samt islamisme i Marokko, Tyrkiet og Egypten.
Ulla Holm er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Centrale områder er fredsforskning og konfliktforskning i Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten, etniske konflikter, sikkerhedsforskning, forholdet mellem Nordafrika og Europa, nordafrikansk immigration til Europa, europæisk immigrationspolitik. immigrationspolitik og medborgerskab, islam i Nordafrika og Europa.
Trine Pertou Mach er uddannet cand.scient.pol og ansat som programkoordinator. Hun har den arabiske verden - Nordafrika og Mellemøsten som specialeområde. Her har hun arbejdet med demokratisering og menneskerettigheder, international politik civilsamfundsudvikling, udviklingsbistand og udviklingsteori, kvinderettigheder og islam samt sikkerhedsteori.
Helle Lykke Nielsen er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Her forsker og underviser hun i arabisk sprog, kultur og politik. Herudover har hun særlige kompetencer inden for ligestilling og kvinders situation i Mellemøsten. Helle Lykke Nielsen har bl.a. skrevet bogen Saddam. Fyrsten fra Tikrit. Af særlige tillidsposter og medlemskaber kan nævnes Association Francaise des Etudes du Moyen Orient et de l'Afrique du Nord samt medlemskab af Nordisk Mellemøstselskab.
Fariba Parsa er ansat som forsker på Institut for samfundsvidenskab og Erhversøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Områder som den politiske udvikling, demokratiseringsprocesser og menneskerettigheder i Iran og de mellemøstlige kulturer er centralt i Fariba Parsas arbejde. Ligesom islam og menneskerettigheder, kvinders rettigheder samt ytringsfrihed i Iran og i Mellemøsten er vigtige emner i hendes forskning.
Julie Elisabeth Pruzan-Jørgensen er konsulent og ph.d. studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier og Carsten Niebuhr Institutttet, Københavns Universitet. Mellemøsten og Nordafrika er hendes arbejdsfelt og i særdeleshed Marokko. Her har hun bl.a. forsket og arbejdet med islam og islamisme, demokrati, demokratisering og demokratiseringsbistand, politiske reformer, islamisk familielov og kvinders rettigheder.
Anne Margrethe Rasmussen er antropolog og ansat som dialogkoordinator ved Images of The Middle East, Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU). Som særlige arbejdsfelter kan nævnes Tunesien indenfor det kulturelle, sociale og politiske felt eksempelvis enlige kvinders status. Herudover er Nordafrika og Mellemøsten generelt samt kvinder i Islam også et af ekspertområderne.
Lene Kofoed Rasmussen har skrevet ph.d. afhandlingen Den muslimske kvinde genfortalt. Nye narrativer i 1990'ernes kønsdebat i Cairo. Hun har forsket i samfundsforhold i Mellemøsten, kvinders deltagelse i islamistiske bevægelser, kønsdebatten i Mellemøstens offentlighed, kvindebevægelse i Egypten, islam samt Vestens syn på Mellemøsten.
|