 In English
|
 |
|
|
|
| Information about the Mentor Network in:
|
|
|
|
|
|
|
Integrationsprisen 2006
|
| KVINFO modtog i 2004 integrationsprisen for initiativet Mentornetværket. I 2006 holdt KVINFOs direktør Elisabeth Møller Jensen tale ved uddeling af Integrationsprisen. Her videregav hun netværkets positive erfaringer og satte fokus på den bagvedliggende opskrift på netværkets succes. Udgangspunkt i det positive, princippet om ligeværdighed og et afsæt i individet er nogle af de principper, der er bærende for netværkets arbejde. |
| |
| Elisabeth Møller Jensen |
| |
Kære Minister, kære prisnominerede, mine damer og herrer
Da KVINFOs Mentornetværk for to år siden modtog Integrationsprisen her i Cirkusbygningen, havde vi tre uger tidligere modtaget Alt for Damernes Kvindepris med ti siders eksponering af de gode mentorhistorier i Danmarks mest læste ugeblad. Den positive effekt af de to priser var tilsammen overvældende. Vejen fra ide til handling havde været kort. Pludselig stod vi midt i et ventelistekaos og skulle navigere ud fra en oprindelig meget enkel ide, som i dag 4 år senere har skabt et netværk med mere end 2000 deltagere fordelt over fire afdelinger: Kvindemuseet i Århus, Vindrosen i Esbjerg, Vollsmosesekretariatet i Odense i tæt samarbejde med Syddansk Universitet og KVINFO i København.
Kort fortalt matcher KVINFOs mentornetværk flygtninge/indvandrerkvinder med kvinder på det danske arbejdsmarked. Vi åbner døre og viser vej ind i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvindes faglighed, hendes ønsker og behov. En enkel ide, men en ganske stor udfordring.
Midt i al prisvirakken forsøgte vi at blive klogere på det, vi havde kastet os ud i. Vi opsøgte canadiske erfaringer i Toronto, Canadas største by med 5 millioner mennesker eller lige så mange, som hele den danske befolkning. Toronto i sig selv var et kulturchok. En tredjedel af byens borgere er født uden for Canada, og hvert år modtager Toronto halvdelen af samtlige immigranter i Canada, men byen vil gerne have endnu flere. 100.000 om året er slet ikke nok, hvis Torontos økonomi skal sikres fortsat vækst og udvikling.
Det var en kæmpe inspiration og en øjenåbner, men den provokation, der satte sig, og som blev hængende i bevidstheden opstod på en workshop et flystop længere. Vi var så heldige at blive undervist af den legendariske Margo Murrey i San Francisco, en af pionererne inden for mentoring. KVINFOs mentornetværk, er et usædvanligt og et bemærkelsesværdigt projekt, sagde hun indledningsvist, men hvad er jeres nationale mål? Hvad har I tænkt jer at gøre for nationen? – Jeg gætter på, vi så lidt måbende ud, for hun fortsatte med at stille sit spørgsmål, indtil vi fik formuleret noget, der lignede et svar. Men hvorfor ikke, har jeg siden hen tænkt. Hvorfor nøjes med visioner på egne vegne, hvis vi kan gøre noget for nationen. Altså hvad kan vi gøre for nationen, lyder spørgsmålet, som jeg i dag vil forsøge at besvare. Hvorfor ikke tænke stort og med ansvar for helheden. Det er jo dybest set det, det handler om.
Store erhvervsledere og talenter af enhver slags har alle dage haft mentorer, ofte flere end en, og mange virksomheder giver lederaspiranter en topleder som mentor. Man får nemlig kun en mentor, hvis der er nogen, der tror på en, ser nogen muligheder i en. Mentees er derfor mennesker, man tror på, mennesker man ser ressourcer og uudfoldede kompetencer i.
I dag er jeg blevet bedt om at give netværkets positive erfaringer videre. Det første princip burde allerede være fremgået:
1.
Nemlig dette at vi tager udgangspunkt i det positive. Når vi interviewer mentee, spørger vi hende, hvad det er, hun gerne vil, hvad det er, hun drømmer om i Danmark, hvilket liv, hvilken uddannelse, hvilket arbejde og følgelig hvilken slags mentor hun kunne tænke sig at få.
Styrken i mentornetværket er, at det er en-til-en relation. Hvis man sidder som sagsbehandler som en over for de mange, er det forståeligt fristende og nærliggende at overhøre drømmen. Og det sker i fortvivlende mange tilfælde, at kvinder uanset baggrund og forhåbning i bedste fald henvises til en pakkeløsning, som er spild af tid og ressourcer, hvis drømmen og uddannelsen kunne føre et andet og bedre sted hen. Ved at finde en faglig mentor, der matcher, lykkes det ofte at finde lige den vej ind i samfundet, der åbner lige præcis den dør, der fører frem til at drømmen bliver til virkelighed. Og det skal forstås helt konkret. En russisk læge, der arbejdede som rengøringshjælp på et plejehjem fik efter 7 måneder i netværket en mentor. Deres samarbejde skaffede hende i begyndelsen af oktober i år en ansættelse som læge på et dansk hospital. Hendes taknemmelige mail fra i går slutter med ordene: Tusind tak til KVINFO. I hjælper at lave mit liv som en drøm”
Det andet princip er ligeværdighed. Når man måske kommer fra sin hver verdensdel, hver sin kultur, hver sin religion, er der fascinerende forskelle, skræmmende forskelle måske. Men er man fælles om en uddannelse som sygeplejerske, læge, elektroingeniør, farmaceut, stylist, marketing eller PR-medarbejder har man, uanset hvor man kommer fra i verden, under alle omstændigheder noget at tale om. En fælles faglighed og en fælles erfaring, der kan bygges videre på. I det fælles og det ligeværdige findes en platform, en dialog, et samarbejde, som både mentor og mentee får fordele af. Det fælles og det ligeværdige lægger vi afgørende og helt ud i det sproglige vægt på.
Hvorfor hedder det mentee, har mange spurgt undervejs. Er det ikke lidt krukket? Og det kan da godt være, men det er et sprogligt valg, som signalerer ligeværdighed, og jeg noterer til min tilfredshed, at benævnelsen har bredt sig. Vi kunne heller aldrig drømme om at bruge passivformen af ordet integration. Altså at nogen skal integreres. Fordi ”integreres” definerer integration som en envejshandling, rettet mod nogle, der pr. definition fremstår som modvillige, nogen der skal udsættes for noget, som det store ”vi” gør ved ”dem”. KVINFOs mentornetværk forudsætter, at de kvinder, der henvender sig, gerne vil være en del af samfundet.
Endelig tager vi som det tredje hovedprincip afsæt i individet. Vi lægger kulturbrillen væk. Fokuserer på det enkelte konkrete menneske, og det er hendes udspil og hendes svar, der styrer hele den efterfølgende professionelle proces. Kulturel nysgerrighed er hverken bandlyst eller tabu, tværtimod. Og i de langt de fleste vellykkede match udveksles der undervejs viden om kulturforskelle, og myter afmonteres. Som den mentor, der oplever, at hendes muslimske mentee med tørklæde er en fri og stærk kvinde, der støttes af sin mand. Eller når samme muslimske mentee finder ud af, at hendes danske mentors frihed ikke betyder, at hun er utro, når hun har lyst, eller bare forlader børnene, sådan.
Medier og især kommunale myndigheder er forståeligt nok mest interesserede i, hvor mange ansættelser, der kommer ud af mentornetværket. Den gode historie er, at det vellykkede match fører til meget mere end et job. I første halvår af 2006 registrerede vi 80 nyansættelser. Men arbejdsmarkedet er kun en blandt flere døre, der åbnes undervejs i forløbet. Og mange mentorpar udviser en beundringsværdig kreativitet. Nogle opfører rollespil, gennemspiller en ansættelsessamtale, hjælper med cv og ansøgninger, andre par tager på tur i byen, besøger museer, går på café, inddrager familien, alle træner dansk, og for nogle mentees er mentor den første flinke dansker, de har mødt.
En mentee kaldte mentor for sin menneskelige GPS. Et rigtig godt billede på behovet for navigation i en fremmed kultur. Og selvom om lykken og håbet for mange mentees dybest set er adgangen til det gode job, stopper behovet for en mentor ikke ved ansættelsen. For hvordan navigerer man på en dansk arbejdsplads. Hvad betyder det konkret at blive opfordret til at sige sin mening og kræve sin ret. Det er slet ikke så lige til. I kollegiale omgangsformer og tilsyneladende flade strukturer findes der store mængder af usynlig og skjult viden, som er meget vanskeligt at tilegne sig, hvis ikke man kender spillereglerne indefra. I mentorrelationen sættes der ord på den usynlige viden, her læres koderne og begge parter bliver klogere undervejs. Det var f.eks. en nogen ubetinget succes, da en udenlandsk sygeplejerske på en travl dag på hospitalet sagde til SOSU-assistenten” Du drikker kaffe- hvorfor letter du ikke røven og hjælper?” Det er fint at sige sin mening, men hvordan er det lige man gør det, og kommer godt fra det?
Alle mentorpar melder tilbage til netværket, og resultaterne registreres i en database. Vi får historier tilbage, som er så positive, at det næsten ikke burde kunne lade sig gøre. Mentor mødte mentee første gang søndag d. 12. marts i år. Mandag d. 27. marts startede mentee på sit drømmejob. ”Det var så uendeligt lidt der skulle til for at hjælpe hende”, skriver mentor. Alligevel var mentee blevet mødt af en sagsbehandler, der fortalte hende, ”at hendes jobønsker ville blive meget svære at opfylde, fordi vi i Danmark er meget kompetente og veluddannede”. Mentee havde på egen hånd men uden held gennem halvandet år søgt de store virksomheder, som hun udfra sine jobønsker kunne få øje på. Hendes faglige mentor sendte hende med det samme et relevant jobopslag, som hun ikke selv havde en chance for at finde frem til. Mentee sendte sit cv ind og hun jobbet på stedet.
Faglige match er hovedreglen, men der findes også skæve match, som mentorrelationen mellem en kinesisk kemiingeniør med en overbygning inden for international business og dansk designer med selvstændig virksomhed. Efter et længere forløb og utroligt kreativt forløb, hvor mentee for at lære dansk udtale først fik arbejde i en grillbar og efterfølgende i Jysk Sengetøjslager, hvor hun legede med tanken om at overtale Lars Larsen til at åbne en afdeling i Kina, fik mentee i foråret som en ud af 35 ansøgere en fastansættelse i et pengeinstitut.
Netværket tilbyder også rent sociale match. Mentee kan føle sig så isoleret, at hun typisk græder sig igennem det første interview. Hvis det vigtigste overhovedet er at etablere en menneskelig kontakt til en dansker, får hun en social mentor. Hvis det så går godt, supplerer vi efterfølgende med et fagligt match.
Mentornetværket viser os, at integration er noget, alle kan deltage i. KVINFOs mentorer er travle kvinder med et stort netværk og en fyldt kalender, mennesker der stiller sig til rådighed. Mentornetværket er viden fra kvinde til kvinde – fortrolighed, og gensidig tillid – mennesket først – kulturen senere. Mentorerne har langt en ad vejen meldt sig af sig selv. Til de positive erfaringer hører også, at virksomheder er begyndt at melde sig med mentorer, at kommunerne gerne bidrager med egne penge, at private fonde også kommer på banen. Bikubenfonden har lige støttet, at netværket fra 1. december udvider med et pilotprojekt til uddannelse af mentorerne.
Der er således en meget bred støtte til netværket. Mentees tilmelder sig løbende, derfor er behovet for mentorer også konstant. Lige nu har København, Århus, Esbjerg og Odense brug for læger, ingeniører, kosmetologer, bankansatte, tandplejere, bioanalytikere, pædagoger, økonomer, kontorassistenter, revisorer, socialrådgivere, fodterapeuter, sygeplejersker, grafisk designere og kvinder der arbejder med digital design og inden for galleribranchen.
Som I kan høre, er opskriften enkel. Vi har skabt en succes ved at sætte fokus på det positive, det fælles, og det individuelle. Hemmeligheden er, at det virker. Det er vores bidrag til nationen. Spred gerne det gode budskab.
Tak for opmærksomheden.
Elisabeth Møller Jensen
25-10-2006
|
|
|
|
| Foto: Suste Bonnén |
|
| |
|
|
|
 Printervenlig udgave
|
Dansk kvindebiografisk leksikon
Tidsskrifter 1885-1920
Årstalslister
Valgret 100 år
Kvindekilder
Den usynlige succes
Nye mænd i Danmark
Mentornetværk
