100 år med kvinders valgret

Valgloven, der gav kvinder adgang til at deltage i lokalvalg, blev vedtaget den 20. april 1908. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. De første kvinder fik tilsammen lidt over 1 % af pladserne. Flest i hovedstaden, hvor 10 kvinder tegnede sig for hele 17,5 %, mens samtlige jyske sognekommuner med 23 kvinder nåede op på 0,5 %.





Kvindernes politiske debut i kommunerne vakte stor begejstring og blev bl.a. fejret med en medieeksponeret ”jubelfest” på Københavns Rådhus. Her var alle talerne sensationelt kvinder, for som arrangørerne sagde:

”Nu har Kvinderne i saa mange Aar maattet høre paa Mændene, ved denne Lejlighed ønsker vi at gøre Gengæld!”

De første kvindelige kommunalpolitikere følte sig generelt godt modtaget af deres mandlige kolleger og deltog med stor entusiasme i især de kommunalpolitiske opgaver, som vedrørte social- og uddannelsespolitiken.

Hvordan det senere gik
Der kom til at gå ca. 70 år, før kvinderne for alvor kom til at fylde i byrådssalene. Ved valget i 1981 steg kvinders andel til 21 %. Stigningen fortsatte op gennem 1980'erne for i 1993 at nå sit foreløbige højdepunkt med 27,9 %. Siden er repræsentationen dalet igen, og ved det seneste valg i 2005 udgjorde kvinderne 27,4 % af de valgte kommunalpolitikere.

Også på borgmesterposterne er kvinder i dag stærkt underrepræsenterede. I dag udgør de 8 kvindelige borgmestre ca. 8 % af landets borgmestre. Den første kvindelige borgmester, Eva Madsen, blev valgt i 1950 i Stege Kommune. Herefter skulle der gå 20 år, før der blev udpeget en ny kvindelig borgmester. Antallet af kvindelige borgmestre toppede efter kommunalvalget i 1997 med 10,2 %.

Hvorfor er der så få kvinder i kommunalpolitik?
Mens kvinder kun sidder på ca. hver fjerde byrådsstol i dag, ser det noget anderledes ud i Folketinget. Efter det seneste valg i 2007 udgjorde kvinder 38 % af folketingets medlemmer, og i regeringen var knap 37 % af de nye ministre kvinder.

Der har altid været flere kvinder i Folketinget end i kommunerne. I dag er forskellen vokset til 11 %. En række forskere har forsøgt at forklare denne forskel i kønsfordelingen i kommunalpolitik og landspolitik. De peger bl.a. på de lokale partiforeningers rekrutteringspraksis, vælgernes mindre tilbøjelighed til at stemme på kvinder ved de kommunale valg og de dårlige arbejdsbetingelser for kommunalpolitisk arbejde, som nogle mulige forklaringer på den lave kvinderepræsentation i byrådene.


Kvinders repræsentation i kommuner og Folketing 1918-2006: 


I de andre nordiske lande er kvinderepræsentationen nået over 40 % både i landspolitik og lokalpolitik. Og Danmark taber også terræn i forhold til resten af Europa.