Valget i 1909

Det første kommunalvalg, hvor kvinder kunne deltage, fandt sted den 12. marts 1909. Resultatet var, at 127 kvinder og 9682 mænd blev valgt ind. Det svarer til, at kvinderne indtog knap 1,3% af pladserne i de kommunale råd.

Kvindeorganisationerne, som havde haft store forhåbninger til valget, var skuffede over valgresultatet. Til gengæld var de godt tilfredse med valgdeltagelsen, som på landsplan viste en stemmeprocent på 50% for kvindernes vedkommende og 76,5% for mændenes vedkommende.

De 127 valgte kvinder fordelte sig på 85 af landets i alt 1206 kommuner. Der var altså fortsat 1121 kommuner, hvor der ikke var nogen kvinder i de kommunale råd. Topscorerne blev København og Frederiksberg kommune, hvor der tilsammen blev valgt 10 kvinder ud af 57 pladser.

På tredjepladsen kom Horsens med 4 kvindelige byrådsmedlemmer. Fjerde-, femte- og sjettepladsen blev indtaget af Helsingør, Næstved og Skive med hver 3 kvinder i byrådene.

 
Læs mere om valget i 1909

Datidens to største kvindeorganisationer "Dansk Kvindesamfund" og "Landsforbundet for Kvinders Valgret" agiterede ivrigt for at få kvinderne til stemmeurnerne:

"Danske Kvinder! Gør Eders Pligt!" lød det fx fra Dansk Kvindesamfunds formand Jutta Bojsen-Møller i opråbet "Til Danmarks Kvinder"

"Ingen stemmeberettiget Kvinde bør undlade at afgive sin Stemme" og "Alle unge Piger under 25 Aar kan hjælpe ved at tilbyde sig som Barnepiger paa Valgdagen" lød det fra Julie Arenholt på lederplads i Kvindevalgret

Valgresultatet i tal fortolket af Ragna Schou, en af de første kvindelige statistikere i Kvinden og Samfundet, 1909

”Der var noget usædvanligt paa færde – det saa man straks”. Stemningsrapporter fra valgdagen i Kvinden og Samfundet, 1909

14 af de 127 nye kvindelige kommunalpolitikere er biograferet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon