Home
 
spacer spacer spacer spacer spacer
spacer spacer
Valgret 100 år
Kommunalvalg 2009
Valget i 1909
De første kvindelige politikere
Kampen for valgret
Kvindelige borgmestre
Kvindelige borgmestre i tal
De syv nuværende borgmestre
Alle borgmestre og sognerådsformænd 1913-2008
Rådmænd og resortborgmestre
Interview med Ritt Bjerregaard
Festskrift
 
spacer

Kvindelige borgmestre i Danmark

95 kvindelige borgmestre og 13 sognerådsformænd er det i alt blevet til, siden kvinderne holdt deres indtog i kommunalpolitikken i 1909.

De lave tal dækker over, at det først var omkring 1990, at kvinder for alvor begyndte at indtage borgmestertaburetterne. I de 100 år har kvindelige borgmestre aldrig udgjort mere end 10% i de danske kommuner.
 

Kvindelige borgmestre i dag
I dag sidder der 7 kvinder på borgmestertaburetterne i landets i alt 98 kommuner. De kvindelige borgmestre udgør således 7,1% af borgmestrene i Danmark.

Antallet af kvindelige borgmestre toppede efter kommunalvalget i 1997 med 10,2%. Det svarede til, at 28 kommuner af i alt dengang 275 kommuner havde en kvindelig borgmester.

Siden er antallet af kvindelige borgmestre dalet. Først efter valget i 2001, hvor 9,1% af borgmestrene var kvinder og igen i 2005, hvor tallet umiddelbart efter valget var faldet yderligere til 7,1%. Nykonstitueringer i Køge, Hillerød og Hvidovre i de følgende år betød dog, at kvindeandelen steg lidt til 8,1%, inden den igen faldt til 7,1 % med en nykonstituering i Allerød.


De første sognerådsformand og borgmestre
I 1913 fik Danmark sin første kvindelige sognerådsformand, da Ebeltofts landsogns sogneråd bestående af i alt 3 medlemmer, valgte Lovise Nielsen til posten. Lovise Nielsen, der dog kun sad i en enkelt valgperiode, blev efterfulgt af A. Brixtofte, som var sognerådsformand i Køge landdistrikts sogneråd fra 1921-25.

Herefter skulle der gå 25 år, før den næste kvindelige sognerådsformand Karen Lamp, blev valgt i 1950 til formand for Brørup sogneråd.

Samme år fik Stege Kommune som den første en kvindelig borgmester, Eva Madsen. Hun blev valgt, efter at den siddende borgmester var omkommet ved en trafikulykke, og fungerede kun som borgmester i nogle få måneder op til det næste kommunalvalg.

Derefter skulle der gå 20 år, før Danmark igen fik en kvindelig borgmester. Det skete i forbindelse med kommunalreformen i 1970, hvor der efter valget blev indsat 3 kvindelige borgmestre i henholdsvis Hasle, Karlebo og Aabenraa Kommune.

Læs mere:

Kvindelige borgmestre i tal - om bydronninger, partifordeling og kommuner med forkærlighed for kvindelige borgmestre


Læs mere om Danmarks syv nuværende kvindelige borgmestre


Se samtlige kvindelige borgmestre og sognerådsformænd siden 1913


Læs også om kvindelige rådmænd og ressortborgmestre

 
 
 

 

 



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer
KVINFO · Christians Brygge 3 · 1219 København K Tlf: 33 13 50 88 · Fax: 33 14 11 56 · E-mail: kvinfo@kvinfo.dk