Kvindernes første erfaringer med kommunalpolitik

”Vi føle os fuldt ud og blive af Mændene betragtede som kolleger” skrev det nyvalgte sognerådsmedlem i Birkerød Ville Friis til kvindebladet ”Kvindevalgret” om modtagelsen af de tre nye kvindelige sognerådsmedlemmer i Birkerød Sogneråd i 1909.

Ville Friis’ udtalelse blev bakket op af en række andre nyvalgte kvindelige kommunalpolitikere landet over, som på opfordring af ”Kvindevalgret” rapporterede om deres nye arbejde i de kommunale råd.

Poster i social-, skole- og kulturudvalg
Men selv om der var enighed over hele linien om, at de mandlige kommunalpolitikere havde taget godt imod deres nye kvindelige kolleger, og at ingen havde oplevet at blive chikaneret eller latterliggjort på grund af deres køn, skinner det alligevel igennem i beretningerne, at kvinderne også i de nye kommunalråd var oppe imod de traditionelle forestillinger om arbejdsdelingen mellem kønnene.

I samtlige indlæg fremgår det derudover, at de nye kvindelige kommunalpolitikere havde valgt eller fået tildelt poster i socialudvalg, skoleudvalg og kulturudvalg. Poster, som kvinderne giver udtryk for, at de er glade for, fordi det er politikområder, som de både er meget interesserede i, og hvor de regner med at kunne gøre en forskel som kvinder.

Marie Prytz fra Vig-Asmindrup Sogneråd skriver bl.a.:
” Jeg tror og haaber, at vor Deltagelse i Arbejdet ikke skal blive værdiløs, idet der dog er mange Omraader, hvor Kvinderne ser og føler dybere end Mændene. I rigtig Erkendelse heraf blev der mig betroet at have Tilsyn med Kommunehjemmet, uddele Alderdomsunderstøttelse til en Kreds af Sognets gamle og hjælpe med Anbringelsen af og Tilsynet med Plejebørn m.m.”

"Umulige Kvinder" med sans for håndværk
Men at der også kunne opstå uenigheder, hvor der fra de mandlige kommunalpolitikeres side blev sat spørgsmålstegn ved kvinders egnethed til arbejdet, fortæller Marie Hjelmer fra Præstø byråd om i sin beretning om fattigudvalgets besigtigelse af byens fattiggård:

”Jeg tillod mig da at foreslaa, at der under et Vindue i en Lejlighed, beboet af en Familje under Fattigvæsenet, skulde sættes Træpanel som Beskyttelse mod Muren, der stadig af Børnene blev sparket itu.

Mit Forslag vandt dog ikke Herrernes Bifald, de mente, det vilde være en unødvendig Udgift. I Parenthes bemærket blev der alligevel sat Panel, idet Haandværkeren havde erklæret, at det var det eneste, der kunde holde i Længden. Naar jeg imidlertid overhovedet omtaler denne Ubetydelighed, er det kun, fordi den gav Anledning til en morsom lille Anekdote, der kom til at versere om det kvindelige Byraadsmedlem.

Mand og Mand imellem fortaltes det, at ved Inspektionen af Fattiggaarden havde Fru Hjelmer foreslaaet, at der skulde sættes Træpanel udvendig paa Bygningen, og dér kunde man da rigtig se, hvor umulige Kvinderne var, naar de skulde have med den Slags Ting at gøre.”

Kvinde fik rekord i rotteindsamling
At arbejdet i de kommunale råd var betydelig mere praktisk orienteret, end vi kender det i dag, fremgår bl.a. af nogle af beretningerne fra landsognene. Her deltog sognerådsmedlemmerne både i kreaturtællinger og rottebekæmpelse. Også kvinderne – selv om nogle af de mandlige sognerådsmedlemmer absolut ikke anså det for at være kvindearbejde. Margrethe Vest fra Tomdrup Sogneråd fortæller bl.a.:

”Naa, ja, saa har jeg taget imod Rotter! Vi havde tidligere her i Sognet en kommunalt ansat Rotte-Indsamler. Hans Funktion var ikke upaaklagelig, og i et Sogneraadsmøde - det første jeg var med til - bestemtes det, at ethvert Sogneraadsmedlem skulde tage imod Rotter fra sit Distrikt. Man var dog saa elskværdig at ville fritage mig for denne Pligt. Man ansaa det rimeligvis ikke for særligt Kvindearbejde. Jeg mente imidlertid, at det paa det Punkt heller ikke var nødvendigt at skulle vige Pladsen for Mændene, og at jeg lige saa godt som en Mand kunde afklippe en Rottehale og ønskede derfor ikke at fritages for den Funktion. At Beboerne heller ikke paa det Punkt synes uvillige til at skænke mig deres Tillid, mener jeg at se i den Omstændighed, at jeg hidtil har modtaget et betydelig større Antal Rotter, end noget af de andre Sogneraadsmedlemmer!”