Kravet om valgret rejste sig i 1880'erne. Det mobiliserede tusindvis af aktivister og forvandlede kvindesagen fra et hovedstadsfænomen til en landsdækkende folkelig bevægelse. Resultatet blev, at danske kvinder fik lige og almindelig valgret til kommunalbestyrelserne ved en lovændring den 20. april 1908, og på landsplan ved en grundlovsændring den 5. juni 1915. Kvinders valgret blev fejret ved begge lejligheder, men efter 1915 gik det i glemmebogen, at kommunerne kom først. I år indledes en ny jubilæumstradition, der profilerer dem som demokratiske frontløbere.
Den 3. maj 1908 markerede kvindeorganisationerne deres sejr ved at låne rådhushallen i København, hvor de blev værter for en aften, mens de endnu enerådende mandlige politikere var gæster. ”De første Kvinder taler på Raadhuset”, lød det som en fanfare i aviserne, der dækkede arrangementet tæt. Talerlisten var ryddet for mænd. ”Nu har Kvinderne i saa mange Aar maattet høre paa Mændene, ved denne Lejlighed ønsker vi at gøre Gengæld!”, som begrundelsen lød.
Ikke at der var lagt op til en eksklusiv fest. Alle var udtrykkeligt indbudt, og man kunne botanisere, hvis man ikke havde råd til hele programpakken. Alligevel mødte mænd mest op som officielle gæster eller medfølgende ægtefæller, og de udgjorde et forsvindende mindretal blandt de ca. 500 deltagere. Og selvom ”Gade- og Selskabstoiletter blandedes i livlig Afveksling” ved det møde, der gik forud for fællesspisningen, endte arrangementet med at blive en mønstring af den feministiske elite anno 1908.
Topprofessionelle kvinder uden stemmeret
Tag bare talerlisten fra festen. Den tæller syv kvinder, alle med rødder i Dansk Kvindesamfund, der blev oprettet i 1871 som kvindebevægelsens moderorganisation og et vækstpunkt for nye foreninger. Af dem stod paraplyorganisationerne Danske Kvinders Nationalraad, i dag Kvinderådet, og Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund sammen med den fremstormende Københavns Kvindevalgretsforening som arrangører af valgretsfesten.
Foruden organisationsarbejde finder man et højt uddannelsesniveau og imponerende professionelle karrierer på de syv festtaleres CV’er, og de var oplagte kandidater til de politiske tillidsposter, som kvinder nu også fik adgang til. Vibeke Salicath blev da også valgt til Københavns Borgerrepræsentation i 1909, og Elna Munch til Folketinget i 1918. At kvinder af den kaliber ikke havde stemmeret var absurd, ja, måske det allerbedste argument for en tidssvarende valglovgivning.
Kvindesagens mænd
Sejren blev vundet i tæt samarbejde mellem kvindebevægelsen og den politiske venstrefløj. Der var krav om kvindevalgret i socialdemokraternes første program fra 1876, og de fremsatte som de første et forslag til grundlovsændring i 1907. Men partiet var stadig lillebror i oppositionen i 1908, hvor Venstre, der havde siddet på flertallet i Folketinget siden 1872, var den kvindepolitiske frontløber. Det gjaldt især den fløj af partiet, der brød ud for at danne Det radikale Venstre i 1905.
Det var da også repræsentanter fra disse to partier, der med indenrigsminister Sigurd Berg i spidsen kastede glans over festen. Han høstede meget ros for at have sat et minde for sin kvindesagsengagerede mor, Maren Berg, ved at få loven vedtaget den 20. april, som var hendes fødselsdag. Ministerkollegaen Svend Høgsbro tilhørte også inderkredsen i Dansk Kvindesamfund, hvor han i mange år havde været medlem af bestyrelsen. Og ligesom regeringen sendte hovedstadens kommuner deres bedste kvindesagsmænd.
På vej mod en ny grundlov – og partipolitisk splittelse
Talerne var enige om, at kommunal valgret kun var et skridt på vejen mod ”politisk valgret”, som valgret til Rigsdagen hed på denne tid, hvor man excellerede i gradbøjning af borgerrettigheder. Men hvor Jutta Bojsen Møller forsonligt kaldte 20. april for ”den skønneste Dag i Dansk Kvindesamfunds Tilværelse” og mændene for gode kammerater, lød der kun kamptoner fra Elna Munch: ”Gør os til frie Borgere, giv os den politiske valgret.”
Der havde altid været meningsforskelle i kvindebevægelsen, især om sammenhængen mellem kvindesag og partipolitik. Med det fælles mål inden for rækkevidde svækkedes interessen for fælles fodslag, og de partipolitiske konflikter brød ud i lys lue. Elna Munch gjorde sig til talsmand for Det radikale Venstres grundlovspolitik, og mange arbejderkvinder boykottede på opfordring af Socialdemokratiet ”Bourgeois-Kvindeforeningerne”s fest.
Dagspressen svælgede i den splittelse, den selv bar ved til. Elna Munchs tale repeterede politiske reportager i den radikale Politiken. Ifølge Socialdemokraten blev den mødt med ”stærkt Bifald”, mens den konservative Kjøbenhavn skrev: ”Hun traf aldeles ikke den Tone, der i øvrigt herskede [på] Mødet; store Partier af hendes Foredrag var Agitation eller Forsvar for Socialisternes og de Radikales Valgretspolitik. En lille Klike klappede energisk, men det almindelige Indtryk var vistnok nærmest pinligt.”
Derimod var dækningen påfaldende tynd i kvindeorganisationers egne blade. Den officielle forklaring var, at folk havde læst det hele i aviserne. Den reelle grund var formentlig skuffelse over festens forløb og frygt for bevægelsens fremtid – en frygt, der skulle vise sig særdeles velbegrundet. De politiske partier trak faktisk det længste strå i kampen om kvindernes solidaritet.
Medlemmer af Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund:
Bogbindernes Fagforenings kvindelige Medlemmer
Cirklen
Dansk Kvindesamfund
Dansk Sygeplejeraad
Guld- og Sølvpolerernes Fagforening
Holbæk Kvindeforening
Jordemoderforeningens Valgretsklub
Kvindevalgretsklubben
Kvindelig Gymnastikforening
Kvindernes Handels- og Kontoristforenings Valgretsudvalg
Kvindevalgretsforeningen for Nexø og Omegn
Lærerindeforeningens Valgretsafdeling
Middelfarts Valgretsklub
Svendborg Valgretsklub
Tjenestepigeforeningens Valgretsafdeling
Valgerda
Valgretsforeningen af Kvinder ansatte paa Statens og Kommunens Kontorer
Valgretsforeningen af 1908
|
|
 |
| |
| Valgretsfest i 1908 |
| |
|
Programmet den 3. maj 1908 på
Københavns Rådhus:
19.00-20.30: Møde i Rådhushallen
Talere:
- Jutta Bojsen-Møller, formand for Dansk Kvindesamfund
- Ida Falbe-Hansen, næstformand for Danske Kvinders Nationalråd
- Vibeke Salicath, formand for Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg
- Elna Munch, næstformand i Landsforeningen for Kvinders Valgret
20.30-23.00:
Fællespisning på Rådhushallens gallerier
Talere:
- Johanne Münter, formand for Kvinde-valgretsklubben
- Anne Bruun, tidl. formand for Dansk Kvindesamfunds kreds i København
- Eline Hansen, formand for Københavns Kommunelærerinde-forening
Dirigent:
- Charlotte Norrie, formand for Danske kvinders Nationalråd
Formand for festkomiteen:
- Axeline Lund, formand for den kulturelle kvindeforening Cirklen, næstformand i Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg
Officielle gæster
- Indenrigsminister Sigurd Berg
- Trafikminister Svend Høgsbro
- Borgmester Jens Jensen
- Rådmand P. Knudsen
- Rådmand Gustav Philipsen
- Formand for Frederiksberg kommunalbestyrelse Niels Petersen
|
|
Kvindekilder
Dansk kvindebiografisk leksikon
Tidsskrifter 1885-1920
Årstalslister
Politisk valgret 100 år
Kvinder i statsråd
Kommunal valgret 100 år
Mentornetværk
Den usynlige succes
Nye mænd i Danmark
