Efter stiftelsen i 1871 var Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf oppe til debat flere gange. Kernespørgsmålet var, hvorvidt man skulle tage skridtet fuldt ud og indføje kravet om bl.a. den politiske valgret i organisationens formålsparagraf. Den forsigtige og pragmatiske linie vandt, på nær i en enkelt måned i 1887, og valgretten blev først sat på programmet i 1906, 2 år før opnåelsen af kommunal valgret.

Dansk Kvindesamfund. Ændringer i Foremålsparagraf 1 i årene 1871-1915
uddrag fra Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939, s. 324

24/2 1871
§1: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familie og Stat navnlig ved at aabne hende adgang til Selverhverv.
Kilde: Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939, s. 24.

15/4 1887
§1: Samfundets Formaal er at dygtiggøre Kvinderne og virke for deres Ligeberettigelse i Familie, Samfund og Stat.
Kilde: Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939 s. 50.

27/5 1887
§1: Samfundets Formaal er at virke for Kvindernes almenmenneskelige Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familien, Samfundet og Staten.
Kilde: Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939, s. 51

1906
§1: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed, samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat.
Kilde: Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 1939, s. 228.

1915
§1: Dansk Kvindesamfunds Formaal er:
a) at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde.
b) at arbejde for Gennemførelsen af Kvindes fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.
c) at forbedre Kvinders og Børns Kaar særlig ad Lovgivningens Vej.
.