Fredrik Bajers indlæg ved 1. behandling af "Lovforslag om Lønninger ved Telegrafvæsenet" i Folketinget d. 16. december 1887 i "Rigsdagstidende 1887-88. Folketinget" s. 877-879
Bajer: Hvad jeg ønsker at sige er tildels udtalt af den sidste ærede Taler, og jeg kan derfor fatte mig betydelig kortere. Jeg mener, at den Grundsætning bør gjøres gjældende, at naar Kvinder udføre det samme Arbeide som Mænd og ligesaa godt, bør de ogsaa have samme Lønning. Det er en saadan Grundsætning, der blev gjort gjældende af mig d. 2den April 1881, da der sidste Gang blev forhandlet her om et lignende Forslag. Jeg kan imidlertid meget godt forstaae, at der fra den høitærede Indenrigsministers Side er gjort Noget, der er tiltænkt at være en Imødekommenhed(Indenrigsministeren (Ingerslev): Ja, naturligvis!) mod et Mindretal, der den Gang var i Udvalget, og jeg maa sige, jeg var den Gang meget i Tvivl om, hvorledes jeg skulde stille mig; thi om end jeg kan udtale den Grundsætning i Almindelighed, som jeg nævnte nu, kan jeg dog godt tage, hvad man kalder opportunistiske Hensyn. Man frygtede den Gang for, at Kvinder skulde blive helt udelukkede fra Telegrafvæsenets Tjeneste, og jeg kunde paapege Yttringer fra enkelte Medlemmer - jeg har for nylig gennemlæst Forhandlingerne - hvor man fraraadede mig meget at fastholde et Ændringsforslag, jeg havde stillet; thi det gjaldt først og fremmest blot om at faae Kvinderne ind i Telegrafvæsenet. Det viste sig imidlertid, at denne Frygt, for at Kvinden skulde holdes ude, var ugrundet. Kvinderne ere inde der og ville vedblive at være det, og jeg føler mig overbevist om, at de skulle nok brede sig mere og mere her ligesom i Udlandet; man skal ikke faae dem ud, og der behøves ikke nogen særlig Paragraf eller nogen Del af en Paragraf i Loven for at berede dem Sted der. Jeg skal nu gjøre et Par Bemærkninger om Motiverne, der forekomme mig at være temmelig strenge mod de kvindelige Telegrafister. Ja, den sidste ærede Taler har allerede taget mig Brødet ud af Munden i enkelte Henseender, naar han sagde dette om Nattearbeide. Hvorfor skulde Kvinder ikke ligesaavel som Mændene kunne gjøre Nattearbeide, vaage om Natten? Ja, jeg vil endogsaa tro, at der er Kvinder, der som Mødre, Sygepleiersker o.s.v. vise sig meget bedre skikkede til at vaage om Natten end Mænd. Der er talt om Betjening af Kabellinier og særlige Apparater. Ja, der skal theoretiske Kundskaber til, som Kvinder vel ikke have for Øieblikket, men som de jo meget godt kunne tilegne sig, og hvorfor skulde de saa ikke bruges til det Arbeide? Ja, have de ikke disse Forkundskaber, bruges de naturligvis ikke, saa bruges Telegrafister i Stedet, det følger af sig selv; men at de skulde udelukkes fra dette Arbeide, fordi det skulde udkræve særlig Anstrengelse, kan jeg ikke forstaa. I det Hele taget tror jeg, at naar det kommer an paa de legemlige Kræfter, her er Tale om, kunne Kvinder i Almindelighed staae Maal med Mænd. Hvis nogle af de ikke faa Herremænd, vi have som Medlemmer her af Thinget, vilde tillade mig at udtage nogle Kvinder, f. Ex. Malkepiger, er jeg overbevist om, at vi nok skulde finde Adskillige, der vilde være i Stand til at bukke begge Ender sammen f. Ex. paa mangen en Overretsassessor - ja, jeg siger ikke dette for at sige noget Fornedrende om Overretsassessore, men jeg har særlig lagt Mærke til, at de ere meget spinkle af Bygning, men til Gjengæld saa meget mere udviklede i aandlig Henseende. Der er visse kvindelige Bestillinger, som udvikle Kræfterne i en saadan Grad, at disse Klasser af Kvinder som oftest i legemlige Kræfter staa over Mændene. Altsaa denne Bemærkning synes jeg ikke har Noget paa sig. Om Overordnelsesforholdet har det ærede Medlem allerede udtalt sig. Jeg skal ikke komme saa høit til Veirs som at tale om Dronning Margrete, Jeanne d´Arc eller flere andre historiske Kvinder, som have viist, at de kunde byde over Mænd, lede Mænd meget kraftigere end selve Mændene; men vi have i det daglige Liv omkring os set Besidderinder af større Gaarde fuldt saa skikkede til at byde som Mænd. Den Omstændighed at Kvinden kan leve billigere end Manden skulde dog ikke have nogen Indflydelse; skulde det være Noget, som havde afgjørende Betydning, saa skulde ogsaa ugifte Telegrafister lønnes lavere end gifte. Det kommer ogsaa frem i Bemærkningerne til Lovforslaget, at man maa tage Hensyn til at Manden maa kunne have et tarveligt Udkomme til en Familie. Det er dette forældede Forsørgelseshensyn, som gjøre sig gjældende, at man mener at Manden alene skal forsørge Kvinden, og at Kvinden ikke kan bidrage til Mandens Forsørgelse. Man ser det ogsaa heraf at saasnart Kvinden gifter sig, mister hun Retten; det gjælder i dette som i andre Forhold. Har hun et eller andet Embede, saa mister hun det. Er hun Translatrice og gifter sig, saa tages Bestillingen fra hende, i alt Fald var det Tilfældet under en tidligere Indenrigsminister. Det er en meget farlig Grundsætning at gjøre gjældende, det er ligesom at sætte Straf for at gifte sig. Jeg er overbevist om at Sædeligheden lider ikke saa lidt ved at gjøre den Grundsætning gjældende, som nu gjør sig gjældende i næsten hele vor Lovgivning. Nei! lad dem gifte sig naar de vil! Men lad dem tillige overveie, at Følgen kan blive, at de kunne blive afskedigede. Hvor mange Ægteskaber findes der ikke, hvor Konen har meget rigelig Tid til sin Raadighed; hvorfor skal hun saa afskediges, naar hun iøvrigt har samme Arbeidskraft som tidligere, da hun var ugift. Det forekommer mig at være et Slags Principrytteri at ville paalægge almindelige Regler i saa Henseende. Lad Forholdet udvikle sig frit. Gifter en Kvinde sig, og viser det sig, at Familien voxer i den Grad, at den lægger Beslag paa hendes Arbeidskraft, saa hun ikke kan bestride sin Tjeneste, saa er det tidsnok at tage under Overveielse, om hun skal afskediges eller ikke. Det Samme er Tilfælde med Manden, som ikke kan bestride sit Embede paa Grund af Sygdom, Svagelighed eller andre Grunde. Det forekommer mig, at det er en meget stedmoderlig Maade at kvindelige Telegrafister blive behandlede paa, og jeg vilde i deres Sted føle mig i høi Grad fornærmet ved at se, at den næstsidste Femtedel af Mændene stilles lig med den første Trediedel af Kvinderne, at den sidste Femtedel af Mændene stilles lig med den anden Trediedel af Kvinderne, og at den sidste Trediedel af Telegrafistinderne staa helt under Mændene. Jeg vil henstille til det Udvalg, som faar med Sagen at gjøre, at udstemme § 1 d, andet Stykke.
N O T E R
Fredrik Bajer (1837-1922) var politiker og forfatter. Fra 1872-1895 sad han i Folketinget valgt for partiet Venstre. Bajer var en engageret og ihærdig fortaler for kvindesagen og i rigsdagen fremsatte han gang på gang lovforslag, der skulle sikre kvinder samme demokratiske rettigheder som mænd. Fx stod han bag loven om gifte kvinders ret til rådighed over egen indtjening i 1880 og bag en række forslag om valgret til kvinder.
Sammen med sin hustru Mathilde Bajer stiftede han i 1871 Dansk Kvindesamfund, ligesom de begge i 1886 i protest mod Dansk Kvindesamfunds holdning til bl.a. valgretsspørgsmålet, stiftede den mere radikale forening, Kvindelig Fremskridtsforening.
Fredrik Bajer var også pacifist og hans store arbejde inden for fredssagen blev i 1908 honoreret med tildelingen af Nobels Fredspris.
Hans Peter Ingerslev (1831-1896) var landmand og politiker. I 1873 blev han valgt til Folketinget for partiet Højre og fungerede som indenrigsminister fra 1885-96.