"Ligeløn og solidaritet". Kvinden og samfundet, nr. 11-12 1972, s. 144
Ligeløn og solidaritet
Vi ved alle, at mæglingsforslaget vedr. overenskomsten på det private arejdsmarked i 1971 (et mæglingsforslag, der blev vedtaget) indeholdt et protokollat om ligeløn, og siden har dette blad bragt mange artikler m.m. om ligelønnen for på. den måde at holde spørgsmålet levende. Hvad der måske er knap så kendt, er det arbejde, der er gjort i DK-kredse landet over, for at følge denne linie op.
Her i Århus fik vi et samarbejde i gang med fagforeninger og rødstrømper i februar kort efter det meget vellykkede weekend-møde, DKs arbejdsmarkedsudvalg holdt på Mols i januar - en weekend, der har været refereret til mange gange siden og ikke uden grund. Den skabte nemlig en kontakt mellem, kvindegrupper, der hidtil havde: stået noget fremmede overfor hinanden, og selv om mange i tidens løb havde prøvet at bygge en bro på den front, lykkedes det altså, først nu.
Ved det første møde her kom der repræsentanter fra et par fagforeninger, en del rødstrømper og DKere, og efter nogen diskussion blev vi enige om grundlaget for samarbejde, og hvordan vi skulle prøve at udbygge kontakten. Formålet var det helt primære at holde spørgsmålet om ligelønnen i kog, og samtidig var vi alle enige om, at det var værdifuldt, at vi lærte hinanden at kende, så vi på den måde kunne blive en samlet enhed. - For såvel RS som DK stod det klart, at det først og fremmest var fagforeningernes sag - forstået på den måde, at det var op til kvinderne der at køre løbet og tage de nødvendige udspil, mens vi andre på alle måder ville hjælpe med, hvor vi kunne.
Siden februar har vi holdt ca. 10 møder og fra april med deltagelse af repræsentanter fra ialt 9 fagforeninger + RS og DK. Vi har hørt om de forskellige lønsystemer, diskuteret det gode eller dårlige ved disse, erfaret noget om de specielle problemer, der er indenfor hver enkelt fagforening, haft en repræsentant fra et forbund, der allerede har ligeløn (slagteriarbejderne), til at fortælle om, hvordan de fik denne gennemført. Vi har ikke haft nogen fast dagsorden. Snakken om problemerne er kommet helt af sig selv, og det ene har ført det andet med sig. Iøvrigt har vi holdt alle møder i DKs lokaler i Vestergade.
Allerede på et af de første møder luftedes tanken om at lave et større møde hen på sommeren specielt for at høre, hvor langt de enkelte forbund var nået i deres ligelønsudvalg. Der blev satset på at få fagforbundenes øverste ledelse repræsenteret, og det lykkedes i høj grad, idet der var indlæg af 5 topkvinder fra henholdsvis beklædningsarbejderforbundet, bogbinder- og kartonnagearbejderforbundet, tobaksarbejderforbundet, kvindeligt arbejderforbund, kvindelige bryggeriarbejderforbund samt en mandlig repræsentant fra arbejdsmand- og specialarbejderforbundet.
Mødet, der samlede ca. 350 deltagere, blev en klar manifestation af, at denne gang lader kvinderne sig ikke holde hen med snak eller nye protokollater, og at kravene til næste overenskomst måtte være:
samme mindsteløn for kvinder og mænd,
samme tillæg,
samme akkordsatser,
samme ret til alt arbejde.
Som en udløber af den megen presseomtale af dette møde fik Initiativgruppen en opfordring fra Erik Thygesen (free-lance medarbejder ved Danmarks radio) til at lave en l times udsendelse om gruppen og dens arbejde - en opfordring, vi tog imod, trods det meget uheldige tidspunkt. Udsendelsen skulle nemlig laves i løbet af september, hvor de fiste var stærkt involveret i EF-debatten. Yderligere blev udsendelsen bragt den 2. oktober kl. 19.05, hvor lytterne antagelig var mere optaget af EF-afstemningen end af ligelønnen.
Vi fortsætter med vore møder i gruppen og følger selvfølgelig nøje udviklingen. Som det ser ud i øjeblikket, bliver ligelønnen det vigtigste punkt, når LO og Arbejdsgiverforeningen går ind i de endelige realitetsforhandlinger om den nye overenskomst.
Nu hører vi så, at DKs arbejdsmarkedsudvalg atter vil lave et weekend-møde i januar 73, og jeg kan kun håbe, at endnu flere end sidste år vil møde op og få inspiration til det videre arbejde. Selv om selve spørgsmålet om ligelønnen bliver en realitet fra marts 73, må vi nok se i øjnene, at det stadig bliver nødvendigt med sammenhold på bredest mulig basis for at få den gennemført helt og fuldt, ud i alle led.
At solidaritet og arbejdsfællesskab kvindegrupperne imellem også ville være gavnlig på mange andre områder, nævner jeg blot for en fuldstændigheds skyld.
Ruth Andersen
Århus
N O T E R
DK står for Dansk Kvindesamfund, som er Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871 af bl.a. Matilde Bajer og Fredrik Bajer.
RS står for Rødstrømpebevægelsen.