Ligelønsvisen "Lønnen og den lill´bitte forskel" af Karen Smith blev sunget til ligelønsdemonstrationer i begyndelsen af 1970´erne.
Karen Smith: "Lønnen og den lill´bitte forskel". Kvinden og Samfundet nr. 2 1971, s. 190 Lønnen og den lill´bitte forskel En ligelønsvise af Karen Smith - Tegning af Niels Winther
Vi står ved den samme maskine vi står på den samme fabrik. Og det er de samme gevind vi skal stramme med samme slags arbejdsteknik. Vi står der i li´e mange timer og pukler på samme program. Først når det bli´r lønnet man opdager kønnet og så får hun mindre end ham. For hvergang der er lønningsdag så la´r man pi´rne i stikken på grund af den lill´bitte forskel der slet ikk´ blir´ brugt på fabrikken.
Man holder de selvsamme taler som dengang man kæmped og sang om frihed og lighed, en lighed, som vi ved har gået sin skæveste gang. For hvergang at der skal forhandles, bli´r ligheden atter gemt bort i´n uoverenskomst, hvor hun med den ensomste pose må gå på akkord. Ved ov´enskomstforhandlingen der la´r man pi´rne i stikken som om at den lill´bitte forskel var een der sku´ bru´es på fabrikken.
Vi står ved den samme maskine, vi lever af samme slags kost. For to skiver lamme- steg gi´r vi det samme, selvom der er forskel på os. De sælges til selvsamme priser de øller fra ølindustri´n, vi to producered´ skønt han får leveret lidt mere i timen for sin. Ved den næste forhandling var det vel en vej ud af disen, hvis man lod den lill´bitte forskel på os gi´ sig udslag i prisen?
N O T E R
1. Karen Smidt Karen Smidt (1924- ) er revy og viseforfatter. Hun var formand for Dansk Kvindesamfund i Esbjerg i 1970´erne og en af initiativtagerne til Dansk Kvindesamfunds aktivistgruppe Mathildes børn, også kaldt Thildes børn eller Thilderne, som hun var uofficiel formand for.
Kilde information
Navn: Kilde 428
Titel: Lønnen og den lill'bitte forskel
Moderpublikation: Kvinden og Samfundet nr. 2 1971, s. 190