Inden denne Redaktion forla­der Bladet, ønsker den at indfri et Løfte, som den har givet. Ved fle­re Lejligheder har vi lovet at frem­komme med en Omtale af de Kvin­der, der herhjemme har uddannet sig som Arkitekter.

Vi redegjorde i Bladets Nr. 3 i denne Aargang for den Uddannelse og det Arbejde, der krævedes, før man turde kalde sig Arkitekt, og skal altsaa i dette Nummer næv­ne de fem Kvinder, der herhjem­me med Rette bærer denne Be­nævnelse.

 

Gerda Schäffer maa kaldes Lan­dets første Kvinde-Arkitekt. En Række af unge Kvinder begyndte samtidig Studierne, men G. S. er den første, der har tegnet og byg­get og altsaa baaret hele Ansvaret for en Bygnings Udseende og Op­førelse. Det drejede sig om en Vil­la i Fredericia. Senere har hun væ­ret Konduktør ved Opførelsen af en Gruppe Sommerhuse, som lig­ger i de smukke Tibirke-Bakker i Nordsjælland. Men for Øjeblikket under de vanskelige Byggeforhold beskæftiger hun sig mest med Teg­ninger til Møbler og Sølvting. Hun har gennemgaaet Kunstakademi­ets bygningstekniske Skole og er nu Elev i Kunstakademiets ældste Arkitekturklasse. Hun har altsaa ikke afventet det saakaldte „aka­demiske Afgangsbevis” fra Akade­miet, inden hun gav sig i Kast med det praktiske Arbejde. Med til­strækkelig Rygrad er der vel hel­ler næppe nogen Tvivl om, at det: at tumle med praktiske Opgaver i Virkeligheden er en større Udvik­ling end i aarevis at pusle med dem som døde Værdier.

Gerda Schäffer er Datter af af­døde Distriktslæge Schäffer i Odder og har staaet ½ Aarstid i Mu­rerlære i sin Fødeby og saaledes erhvervet sig Indsigt i den prakti­ske Side af Arbejdet.

 

Ingrid Møller-Dyggve, der lige­ledes har gennemgaaet Kunstaka­demiets bygningstekniske Skole og nu er Elev i Kunstakademiets ældste Arkitekturklasse, følger ef­ter Gerda Schäffer som Bygmester af flere Sommerhuse i Nordsjæl­land og en Villa ved Bispebjerg i København samt Ombygning og Istandsættelse af en gammel Bondegaard ved Frederiksværk; I. M. D. er cand. phil. og Datter af afdø­de Højesteretssagfører Ernst Møl­ler, der i mange Aar var et trofast og interesseret Medlem af D. K. De, der kendte ham, ved ogsaa med hvilken Glæde og Interesse han fulgte sin Datters Fremstød paa Banen.

Ingrid Møller-Dyggve har ogsaa erhvervet sig den nød­vendige Indsigt i Murerfaget ved en kortere Tid at gaa i Murerlære i Provinsen og hun har tillige arbej­det i en Aarrække paa Tegnestuer hos ældre Arkitekter.

 

Elise Bahnson fuldførte sin akademiske Uddannelse, inden hun vovede sig ind paa praktiske Op­gaver, men har derimod ikke un­derkastet sig nogen Læretid i Mu­rerfaget. Hun var en af de mange Tegnere, der blev ansat paa den Tegnestue, der anlagdes ved Bispe­bjerg Hospitals Opførelse. Hun har desuden bygget en Villa og ombyg­get Dr. med. Tage Iversens Privat­klinik, som roses meget for sin smukke og praktiske Indretning. I Øjeblikket har Elise Bahnson saavidt vi har forstaaet, Stilling paa en Tegnestue i Horsens.

Det er dog en Fejltagelse, naar et Dagblad fornylig har kaldt hen­de den eneste danske Kvinde, der er akademisk uddannet Arkitekt, idet Agnete Henning Hansen, f. Laub-Hansen, ligesom E. Bahnson har taget Afgang fra Akademiet; hun har ganske vist, siden sit Giftemaal med den bekendte Arki­tekt Henning Hansen, ikke benyt­tet sin Uddannelse til praktisk Ar­bejde.

Skal nogen af de Kvinder, der begyndte samtidig og hvis Uddannelse faldt samtidig, nævnes som „banebrydende”, maa det være Gerda Schäffer.

 

Andrea Marie Norn har gennemgaaet Kunstakademiets bygningstekniske Skole og er Elev i Kunst­akademiets ældste Arkitekturklas­se. Hun har ikke præsteret noget uafhængigt Arbejde under eget Ansvar endnu med Undtagelse af nogle Tegninger til Møbler, men hun har arbejdet en længere Aarrække paa Tegnestuer hos aner­kendte Arkitekter og har saaledes været ansat paa Arkitekt Risums Tegnestue.