KVINFOs tidsskriftsprojekt
spacer spacer
Klik her for at lave en ny søgning blandt tidsskrifterne
 
spacer
Fællesmøde d.5., 6. og 7. juni 1906
 

« Se emneord

Fællesmødet i Horsens 1906 d. 5. 6. og 7. Juni i Haandværkersangforng.s Sal.

Tirsdag d. 5. Juni Kl. 10 holdt Tillidsmændene deres Møde i Kvindeseminariets Gymnastiksal. Styrelsen mødtes samtidig paa Højskolehjemmet.
Fællesmødet aabnedes Kl. 1 ½ i Haandværkersangforeningens Sal, hvortil man havde maattet forlægge det fra Seminariet, da Vejen dertil for de fleste var saa lang, at det vilde blive for besværligt at naa frem og tilbage i Pavserne.
Fru Vibeke Salicath og Hr. Folketingsmand Jensen-Sønderup valgtes til Ordstyrere, Frk. Anna Olsen til Protokolfører.
Navnene paa Tillidsmændene læses op, de er:

Aalborg:
Fru Brodersen
" Halvorsen
Frk. Hasselbalch
” Jørgensen.

Aarhus:
Frk. Bjerre.
" Jespersen
Fru Laursen
Høgsberg.

Esbjerg:
Fru Nelly Hansen
” Ingerslev
" Nielsen.
Frk. Larsen.

Gjellerup:
Fru Marie Nielsen.

Herning:
Fru Kiilerich
" Understrup.

Hjortsvang:
Fru Johansen.

Hjørring:
Frk. Eskilstrup
" Faye
Fru Scheving.

Holstebro:
Fru Falbe-Hansen.
Frk. Johansen.

Horsens:
Fru Birte Hansen
" Helsted
" Jørgensen
" Lund
Frk. Nielsine Jørgensen
" Laursen
" Thomsen.

Kjellerup:
Fru Bruun, Levring
Frk. Hermansen.

Kerteminde:
Frk. Rude.

Kolding:
Frk. Lund Jakobsen
” Jensen.

København:
Fru Esther Carstensen
Fru Vibeke Salicath
Gyrithe Lemche
Hr. Bibliothekar Elberling
" cand. polit. L.C. Schou
" Dr. med. Lemche
Frk. Anna Hjort
" Elna Jakobsen
” Steffensen
” Brosbøll
" Dr. med. Eli Møller
" Schandorff
" Læge Reinhard
" Dr. phil. Anna Hude
" Kukermünch
" Hoffmeyer
" Constantin-Hansen
" Karen Jensen.

Lemvig:
Fru M. Wolff
" Anna Vinter.

Middelfartt
Fru Ekeroth
” Ejlersgaard.

Odder:
Fru Pedersen
” Laursen
" Poulsen.

Odense:
Frk. Karen Jørgensen
Fru Kirsten Madsen.

Ringkøbing:
Fru Else Hansen
” Strandbygaard
Frk. Konstance Smidt
" Anna Sørensen.

Ry:
Frk. Valsted.

Rønne:
Frk. Karen Juul
Fru Rigmor Smidt.

Silkeborg:
Fru Bjerregaard

Sorø:
Fru Martin f. Bjerre.
Fru Kjær.

Stege:
Frk. Baden
" Repsdorph
Fru Nøhr
" Skov.

Svendborg:
Fru Gundesen
" Koch
" Holm
" Sejrup
Frk. Hansen
” Jensen
" Hansine Rasmussen
" Redder.

Tørring:
Fru Margrethe Kruse
” Kirsten Rasmussen.

Uldum:
Frk. Anna Kristensen.

Vedsted:
Frk. Johanne Olsen.

Viborg:
Fru Anna Esmann.

Ørslev:
Fru Poulsen.

Nykøbing F:
Fru Okkels
” Holst.

Aabybro:
Fru M. Nielsen.

I. Formanden Fru Bojsen-Møller bød Forsamlingen velkommen, særlig de tre nye Kredse: Nykøbing F., Aaby og Vedsted.- Foreslaar derefter at synge: "Løft dit Hoved, du raske Gut".
Derefter aflægger Fru Møller Beretning om, hvad der er arbejdet i det forløbne Aar (se "Kv. og Samf.) oplæser Henvendelsen til det kirkelige Udvalg om en Ændring i Vielsesritualet og
til Rigsdagen om Indførelse af almindelig borgerligt Ægteskab. Beretning fra a/ Valgretsudvalget, -b/ Foredragsudvalget,- c/ D.K.s praktiske Kursus, -d/ Husmødreforeningen (se "Kv.og Sf.")
e/ Danske Kvinders Nationalraad: Da baade Frk. Anne Bruun og Fru Schou, som er de delegerede i Nationalraadet, var forhindrede i at komme til Mødet, gav Frk. Dr. phil. Anna Hude nogle korte
Meddelelser, idet hun henviste til, at der senere i "Kv. og Sf." vilde fremkomme udførligere Beretning. f/ Kvindernes Bygning: Repræsentanten Frk. Grosserer Caroline Herding, havde ikke kunnet være til Stede ved Mødet, men havde sendt en skriftlig Beretning, som læses op (se Kv. og Sf.").
Ordstyreren, Folketingsmand Jensen-Lønderup, spurgte om Tillidsmændene havde Bemærkninger at gøre i Anledning af de aflagte Beretninger.
Fru Lund-Jakobsen, Kolding, deler ikke Fru Møllers Glæde over de praktiske Kursus, mener heller ikke, der er Enighed om den Ting. D.K. skal ikke sprede sine Kræfter ved at optage Sy- og Husholdningskursus og anvende saa meget paa dem, særlig nu, da Kommuneskolen har optaget dette Arbejde. Om Valgretten skal Arbejdet samle sig, gennem oplysende Foredrag o.l. skal der arbejdes herfor. Hvad gavner de praktiske Kursus vor Sag? Jeg synes, de har saa lidt Betydning for Kvindesagen. Skal de praktiske Kursus bibeholdes, maa de indrettes saaledes, at de bliver lettere tilgængelige for de ubemidlede, de maa strække sig over længere Tid, da det er vanskeligt for Tjenestepigerne at møde hver Aften, og det er dog særlig dem, det skulde være for.
Sadelmager Lund, Svendborg. De praktiske Kursus kan være meget gode, men det, som det kommer an paa, er Valgretten, derfor maa der holdes oplysende Foredrag, og D.K. maa søge at
faa dannet Kredse i alle Byer, helst i Landsbyerne med, saa Interessen kan vækkes hos Kvinderne, der maa tales om Valgret for alle Kvinder ogsaa politisk.
Fru Stampe Feddersen har glædet sig over at høre den sidste Taler, det er udmærket med Foredrag, men vi mangler Penge, uden dem kan der intet udrettes. Jeg har personlig mere Interesse for de andre Sider, men mener dog ikke, det vilde være rigtigt helt at opgive de praktiske Kursus, jeg har Erfaring for, at de virker agiterende for D.K.
Fru Gundersen tror ikke, det har været Fru Møllers Mening, at man skal lægge særlig Vægt paa de praktiske Kursus, som om det var det vigtigste, mener de unge Piger maa kunne faa Undervisning
i Husholdning paa Højskolerne, lige saa godt som de unge Mænd kan faa Landbrugskursus; Kvinderne skal lære, hvorledes Levnedsmidlerne bedst sammensættes, lige saa vel som de unge
Landmænd oplæres i Byrenes Fodring, saa bliver Slægten maaske Kraftigere. Hun var derfor tilfreds med det Andragende, der var indsendt til Ministeriet.
Fru Salicath: De 2 sidste Talere har egentlig sagt det, jeg vilde have sagt: vi kan ikke undvære de praktiske Kursus, D.K. er blevet tvunget til det, og vi har gennem dem faaet en Del Mennesker i Tale, der ellers ingen Interesse har for D.K.
Frk. Anna Hjort: Disse Kursus har stor Betydning for Kvinderne i København, der er stor Tilgang til dem, 180 meldte sig som Deltagene i Løbet af 2 Dage, medens der kun var Plads til nogle
og tredive, saa der maatte lejes Værelser rundt omkring i Byen, og Deltagerne har været meget glade ved dem; jeg haaber, D.K. vil vedblive at arbejde for den Sag.
Frk. Johansen, Holstebro, finder det vanskeligt at faa fat paa dem, der trænger mest; i København kan det lade sig gøre, fordi de har flere Lærerinder, men i Provinserne er det vanskeligt, fordi et Kursus skal være paa saa kort Tid, Folk kan ikke møde 5 Aftener om Ugen; det er uheldigt, naar Betalingen maa være saa høj, at de mindre bemidlede ikke kan være med, der maa derfor gives Understøttelse.
Fru Nelly Hansen, Esbjerg, vil støtte Frk. Jakobsen, da hun er overbevist om, at D.K. skader sig selv ved at sprede Kræfterne, det eneste, alle Kvinderne kan samles om, er Valgretten, det gælder
derfor om at samle Arbejdet om den, filantropiske Foreninger kan tage sig af Koge- og Sykursus.
Kgl. Skuespillerinde Frk. Anthonsen er enig med den sidste Taler. Skal der naas noget, maa man begrænse sig; skal Kvinderne faa Interesse for Valgretten, maa der agiteres for den. Da hun har forstaaet, at det kniber med Pengene, tilbyder hun at søge at faa arrangeret en Forestilling til Vinter i Kbhvn, til Fordel for D.K.s Arbejde.
Kr. Sadelmager Lund: Det, det kommer an paa, er Valgretten; vil takke de to sidste Damer for deres Indlæg. Lad os love, at naar vi gaar fra dette Møde, skal vort væsentligste Arbejde samle sig
om Valgretten.
Jensen-Sønderup: Naar jeg ikke har grebet ind i Forhandlingen, men ladet den gaa saa vidt, er det af Glæde over, at alle har talt om Valgretten som det vigtigste.
Frk. Lund-Jakobsen vil takke dem, der har støttet hende, det praktiske skal ikke være det, vi samles om, vi maa hellere give Pengene til Agitation og Foredragsholdere.
Hr. Postekspedient Schou slutter sig til dem, der mener, at D.K. har spredt sig for meget, der skal arbejdes mere energisk, og Kræfterne skal samles om Valgretten.
Fru Stampe Feddersen: Det er uheldigt ved denne Forhandling at det ser ud, som om Fællesstyrelsen ikke interesserer sig for Valgretten; som Punkt 4 paa Dagsordenen ønsker den jo netop Valgretten forhandlet og haaber, at dette Møde skal betegne et Vendepunkt i D.K.s Historie, derved at Valgretten klart og tydeligt sættes som Nummer et for os, idet den sættes paa vort Program.
Frk. Frida Schmidt: Valgretten har ganske vist ikke hidtil været udtrykkelig nævnt i vore Love; men naar der i §1 staar, at det bl.a. er vort Formaal at forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og "Stat", saa er der med "Stat" ment Valgretten. Ved det første store Møde 1893 i Aarhus spurgte jeg, om der derved kunde forstaas Valgretten; der blev svaret ja.
Fru Høgsberg, Aarhus, tror ikke, der var bleven udrettet mere, hvis vi alene havde arbejdet for Valgretten, de praktiske Opgaver er nødvendige, Kvinderne maa vise, at selv naar de bliver politisk
interesserede, vil de dog aldrig svigte deres Opgave i Hus og Hjem, det er Betingelsen for, at der vokser en lykkelig Ungdom op.

II. Forslag om, at Kredsenes Beretninger bortfalder Fru Ejlersgaard.
Fru Ejlersaaard anser det for praktisk, at Kredsenes Beretninger paa Fællesmødet for Fremtiden bortfalder, da de allerede har staaet i ’Kv. og Samf.", og da Tiden paa Fællesmøderne er stærkt optaget af væsentligere Ting.
Fru Stampe Feddersen henstiller i Tilslutning hertil, at de andre beretninger ogsaa falder bort fra næste Aar, saa Formanden giver en kort Beretning, og det udførlige kommer i Bladet.
Fru Gundersen: Der er ingen Mening i, at Bestemmelsen faar tilbagevirkende Kraft, saa der allerede i Aar ikke bliver aflagt Beretning fra Kredsene, der er intet Punkt paa Dagsordenen, der hedder: Kredsene aflægger Beretning", Fællesstyrelsen er altsaa gaaet ud fra, at der ikke skulde aflægges Beretning, det er uheldig Praksis, at Fællesstyrelsen saaledes afgør, hvad der skal frem paa Fællesmødet.
Frk. Helene Berg: Det er underforstaaet, at der aflægges Beretning, hvis Fru Ejlersgaards Forslag ikke vedtages.
Fru Stampe-Feddersen: Der staar intet i Lovene om, at Kredsene skal aflægge Beretning, det er ganske vist Praksis at gøre det, men da dagsordenen var saa lang, var det rimeligt, at lade den falde bort.
Forslaget sættes under Afstemning vedtages med stor Majoritet. Ingen stemte imod.

III. Kassereren Frk. Frida Schmidt aflagde Regnskab (se "Kv. og Sf.")
Frk. Helene Berg fremlagde Regnskab for "Kv. og Sf." (se "Kv.ogSf.")
Begge Regnskaber godkendtes enstemmigt.

IV. Fælleslovenes § 1 foreslaas forandret saaledes, at den kommer til at lyde:
Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse
til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat. Fællesstyrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Dette Fællesmøde burde - efter Fællesstyrelsens Mening - betegne et Vendepunkt i D.K.s Historie, idet det synes, som om det glædelige nu er sket, at det tilfulde er
gaaet op for Kredsene ude i Landet, at det, som er Kvindesagens Kærne og hvorpaa D.K. fremfor alt maa sætte sine Kræfter ind, er Kvindens Valgret saavel den kommunale som den politiske. Det er en Skam, at danske Kvinder end ikke har den kommunale Valgret, som Kvinderne baade paa Island, i Norge og i Sverige har, og vore bedste Kræfter maa sættes ind paa at skaffe os den. D.K.
har i Aarenes udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde for at opdrage og dygtiggøre Kvinderne, og ved Afholdelse af Foredrag rundt omkring i Landet har D.K. søgt at vække Kvinderne til Forstaaelse af, at der er noget, der her bør ændres. Kvinderne bliver ogsaa mere og mere ivrige for Samfundsspørgsmaal, og de har længe arbejdet dygtigt og med Ihærdighed i et Utal af Foreninger:
Fredsforeninger, Afholdsforeninger, Foreningen imod Lovbeskyttelse mod Usædelighed o.s.v. det er altsammen udmærket, et Udtryk for Kvindernes Trang til at udrydde Krigens, Drukkenskabens
og Usædelighedens Rædsler. Men det er og bliver alt sammen Lapperier, saalænge det ene store ikke sker, at Kvinden faar Del i lovgivningsarbejdet og Ordningen af Samfundets Anliggender.
Fællesstyrelsen ønsker dette klart og tydeligt udtrykt i vore Loves § 1. Det kan ganske vist godt underforstaas i den nuværende § 1 i Ordene: at forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og Stat," men det bør siges med klare, tydelige Ord, at D.K.s første Formaal er at skaffe Kvinderne først den kommunale og siden den politiske Valgret, og vi vil derfor bede Medlemmerne vedtage en Tilføjelse i Begyndelsen af § 1, saalydende: "D.K.s Formaal er at arbejde for Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed". Vi haaber, denne Lovændring maa vinde Tillidsmændenes Bifald.
Fru Laursen hilser Forandringen med Glæde. Efter Forhandlingen under Punkt I synes der jo at være fuld Enighed om, at vi alle vil Valgretten: Alle bør give dette Forslag fra Fællesstyrelsen deres
fulde Tilslutning.
Rigsdagsbibliothekar Elberling vil minde om, at da Lovene fik den Affattelse, de nu har, var der dem, der ønskede at sætte Ordene ligestillet med Manden ind i § 1; men der var mange, der var meget betænkelige ved det, og man undlod det af Frygt for at skræmme. Det er glædeligt, at vi nu er kommet saa vidt, at denne Forandring kan vedtages.
Fru Gundesen vil blot sige: Lad os tone rent Flag!
Forslaget sættes under Afstemning vedtages enstemmigt.

Fru Laursen havde paa et tidligere Tidspunkt foreslaaet at Punkt X skulde forhandles sammen med Punkt I. Dirigenten mente ikke at kunne tage dette til Følge, men da Ordføreren Hr. Sagfører Christensen skal rejse om Aftenen, foreslaas det at behandle Punkt X nu, det vedtages enstemmigt.
X. Hvorledes kan og bør D.K. hos sine Medlemmer og danske Kvinder overhovedet udbrede nærmede Kendskab til, hvilke Rettigheder og Pligter stemmeret og Valgbarhed medfører saavel i kommunal som statspolitisk Henseende. Sagfører Valdemar Christensen, Aarhus.
Hr. Sagfører Christensen vil anke oven, at D.K., som det hidtil har virket, har forsømt Kvindesagens vigtigste Punkt, men efter de foregaaende Forhandlinger synes det jo, at man vil oprette det
forsømte. Hvad har D.K. gjort for at oplyse Kvinderne om de Rettigheder og Pligter, Stemmeret og Valgbarhed medfører? Ikke en Gang D.K.s egne Medlemmer har sikkert Forstaaelse deraf, for ikke at tale om andre Kvinder; Forstaaelsen maa vækkes. Der er bleven sagt, at det koster Penge, men saa maa der spares paa dem til de Formaal, der er de vigtigste. Punkt 9 taler om at søge Tilskud, det var godt, om de 1000 Kr. kunde faas til et andet Formaal end til Sykursus. Det er bleven foreslaaet at lade trykke og uddele Smaapjecer om Sagen, men det naas der ikke saa meget ved, det mundtlige Ord gaar bedre ind i Folk, der maa udsendes Foredragsholdere, det er glædeligt, at vi har en kvindelig Jurist, hun vil kunne gøre et stort Arbejde. Kvinderne har arbejdet galt paa den Sag hele Tiden, der maa arbejdes anderledes, det kan ikke nytte, at der laves Kredsafdelinger ene for Kvinder, og man blot tager imod de enkelte Mænd, der vil slutte sig til, der skal agiteres blandt de Mænd, der holder sig tilbage, det er dog Mændene, der skal give Kvinderne Valgretten, Mændene savnes i Arbejdet, og de unge savnes, der maa ogsaa gøres et Arbejde mellem dem; men for at kunne gøre et saadant agitatorisk Arbejde med Virkning, maa Kvinderne kunne vise, at de ved Besked, Fællesstyrelsen bør oplyse Kvinderne om, at det er ikke nok at faa Valgretten, Kvinderne maa ogsaa være modne til at bruge den, de maa i Gerning godtgøre, at de er skikkede til at faa Valgretten. - Der maa ogsaa i de enkelte Kredse kunne findes Mænd, der vil være med til at arbejde for det, som er Hovedsagen.
Folketingsmand Jensen-Sønderup: Hvis vi Mænd skulde have ventet med at faa Valgretten, til vi havde været modne til at bruge den, havde vi den ikke endnu.
Frk. Anna Redder vil sige et Trøstens Ord til Sagfører Christensen. Efter 57 Aars Forløb er Mændene ikke kommet videre, end at der ved hvert Valg maa kasseres adskillige Stemmesedler som ugyldige paa Grund af, at det endnu ikke er gaaet op for Vælgerne, hvor det lille Kryds skal sættes, og ved sidste Valg var der i en vis Kreds en Mand, som absolut ikke vilde stemme paa "Baronen", endskønt der slet ingen Baron var opstillet. Set i denne Belysning svinder Hr. Christensens Bekymring for Kvinden noget ind. Jo dygtigere Kvinderne er til deres Arbejde, des mere gælder ogsaa deres Ord, det kan ikke skade at tage andre Opgaver op, de enkelte Kredse maa have Frihed til at arbejde, det kan ikke nytte at lægge dem i Spændetrøje.
Fru Stampe-Feddersen: Fællesstyrelsen er glad for Kredsenes Interesse for en Sag, der ligger den meget paa Sinde. Fællesstyrelsen er glad for Kredsenes Interesse for en Sag, der ligger den meget paa Sinde. Fællesstyrelsen har tænkt paa at faa Foredrag om saadanne Spørgsmaal, vi har henvendt os til Prof. Munch Petersen om Foredragsholdere, han kunde ikke anvise nogen, vi nar søgt at faa en Pjece om Familieretten, men det er heller ikke lykkedes. Der lægges meget paa Fællesstyrelsen, Kredsene maa ogsaa selv gøre noget, Nykøbingkredsen har gjort Skridt til at faa en Foredragsholder til at tale om Familieretten, de andre Kredse skulde følge Eksemplet.
Frk. Johansen: Det er godt at give Raad, men det kan ikke nytte, naar de ikke kan følges; ingen mener vel, at det kunde nytte at søge noget Ministerium om 1000 Kr. til at agitere for Valgretten.
Der fordres, at Kvinderne skal være meget mere begavede og interesserede end Mændene, Interessen kommer. Man kan jo nok kalde Valgretten en Naadegave, men saa har Mændene ogsaa faaet den som en Naadegave; kan ikke den, der giver den, indse, at det er en Ret, saa er det jo en Naadegave.
Fru Gundesen: D.K. skal være lidt varsom med at lægge alt over paa Fællesstyrelsen; i "Kv. og Sf." har det været forlangt, at Fællesstyrelsen endogsaa skulde ordne alle Møderne for Kredsene, disse kan ogsaa bestille noget og selv skaffe sig Foredragsholdere.
Frk. Anna Hjort: Københavnskredsen har følt det som en Pligt for de enkelte Kredse at skaffe sig saadanne Foredrag, og den fik for nogle Aar siden ved Folkeuniversitetsforeningen ordnet en Række Foredrag af Overretssagfører Hvass om Københavns kommunale Forhold.
Landstingsmand Bertelsen er ikke enig med Sagfører Christensen, han er forbavset over Udtalelserne og over de Fordringer, der stilles til Kvinderne. Der er jo aldrig blevet forlangt nogen Modenhedsprøve af Mændene, inden de fik Valgretten. Man maa dog haabe, at Kvinderne er blevet noget belært af de Dumheder, Mændene har begaaet. Han vil rette en indtrængende Opfordring til Kvinderne her, ikke mindst opad, om at paavirke Mændene ved alle Lejligheder, det er jo Landstinget, det kommer an paa.
Sagfører Christensen: Det er en storartet Modtagelse, min Tanke har faaet, Imødegaaelserne har ikke omvendt mig. Der kan ganske vist ikke søges om 1000 Kr. til Agitation, men der kan bedes om
Penge til Foredrag, der maa D.K. kunne faa, der bevilges saa mange Penge til Foredrag. Fællesstyrelsen vil sige, at den er overbebyrdet, og det lader til, at Tillidsmandene mener det samme, og at det skal være Kredsenes egen Sag, det er meget godt, men en Hovedbestyrelse maa have Ledelsen i sin Haand, den kan bedre skaffe Foredragsholdere. Fællesstyrelsen har ladet det ligge og ikke hjulpet Kredsene til den Underretning, som er nødvendig, og som der trænges til i højeste Grad.
Fru Bojsen-Møller: Der er Kredse, der mener, at Mændene ikke skal med, og som udelukkende har kvindelige Medlemmer, det er galt, jeg vil rette en indtrængende Opfordring til at tage Mændene med.
Efter en Pavse fortsættes Forhandlingerne Kl. 7.

V. Forhandling om Muligheden af en Sammenslutning mellem de danske Kvindeforeninger, der har Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed paa deres Program samt om Dansk
Kvindesamfunds Forhold til den internationale Valgretsalliance.
Frk. Helene Berg: En af Grundene til, at vi her i Danmark staar saa langt tilbage, hvad angaar Kvinders Valgret, er sikkert den, at der bag Kravet herom ikke findes et fast organiseret enigt og energisk Samarbejde. Adskillige Bihensyn, som intet har med Sagen at gøre, har faaet Lov at bore sig frem og brede sig, og det store Hovedhensyn - Sagen selv - har ikke faaet Lov at bemægtige sig Tankerne og tage alle Kræfter i sin Tjeneste. Naar vi ved dette Møde har ønsket at drøfte Muligheden af en Sammenslutning mellem de danske Kvindeforeninger, der har Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed paa deres Program", saa er det for at gøre et Forsøg paa at komme ud af den Uklarhed, som det med Rette er bleven hævdet, at vi befinder os i, hvad angaar Arbejdet for Kvindens Valgret, og for om muligt at naa ind i et Samarbejde - en Samvirken af alle de Kræfter, som vil dette Maal. Jeg vil ikke indlade mig paa at søge at udrede, hvordan vi er kommen ind i den nuværende uklare Situation, eller at dømme om, hvor Ansvaret for Uklarheden ligger. Dette er i hvert Fald ikke min Sag. Iøvrigt er det sikkert frugtesløst at komme ind paa en Drøftelse heraf, og jeg vilde beklage, om vi under Forhandlingen fortabte os i unyttige og tidsspildende Diskussioner om dette. Vi maa derimod søge at finde ud af, hvad det er, der er galt i den nuværende Tingenes Tilstand, og det maa vi søge at faa rettet. Vi maa sætte alle uvæsentlige Bihensyn til Side, se bort fra Sympatier og Antipatier og glemme alle Meningsforskelligheder, saa længe vor Mening aldeles intet vejer i Samfundets Vægtskaal. Det er, og efter min Mening med Rette, blevet bebrejdet D.K., at vi ikke har taget klart og absolut Standpunkt før i den allersidste Tid, ikke har sagt, saadan at det ikke kunde misforstaas: Det, som er vor Hovedopgave, det vi vil over og fremfor noget andet, det er Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed. Der kunde sikkert være undgaaet megen Uklarhed, hvis D.K. for længe siden havde foretaget det Skridt, som vi har foretaget her i Dag ved i vore Loves § 1 at indtage dette klare Standpunkt. Men endskønt D.K. har været noget tilbageholdende og forsigtig i sine Krav, saa kan det dog næppe bestrides, at det er indenfor D.K., at Størsteparten af de Kræfter har været og er samlet, som vil Kvindens Ligestilling med Manden, og som ikke blot vil det og siger det, men som i en Aarrække har arbejdet for dette, og som ved sit Arbejde har saaet en Sæd, der nu begynder at vokse op og bl.a. viser sin Frugt i den voksende Interesse for Kvindens Valgret. Nu i den allersidste Tid har der jo været stærkt Røre i forskellige Kvindekredse og Spørgsmaalet om Kvindens Valgret har trængt sig stærkt i Forgrunden - ikke alene i Finland, Rusland, England o.s.v. men ogsaa her i Danmark, og ud af dette Røre, ud af denne i videre Kredse end vaagnende Interesse for Kvindens Valgtet har der, hvad der er meget naturligt og efter min Mening glædeligt, dannet sig nye Foreninger med det Hovedformaal at virke for Valgretten. Saaledes i København Politisk Kvindeforening i Vejle en Aflægger af denne
og i København en - foreløbig i hvert Fald- mere privat Stemmeretsklub, og muligvis vil der, efter som Bevægelsen breder sig bestandig videre, dannes Foreninger og Klubber rundt omkring i Landet. Dette er naturligt, thi man kan ikke vente eller forlange, at alle skal kunne samles under een Hat; hver maa følge sin Overbevisning og finde den Form, der bedst stemmer med den, og findes der ikke allerede saadan en Form, saa vil der, om Overbevisningen er stærk nok til det, skabes en ny Form. Ærligheden og Friheden maa have sin Plads, og jo mindre snæver og begrænset en Form er, jo flere vil der kunne rummes indenfor den. Jeg sagde før, at det efter min Mening var glædeligt, at der dannedes nye Valgretsforeninger - dette dog kun for saavidt som, at alle disse forskellige Ytringsformer for det samme Krav kan staa sammen i enigt og ærligt Samarbejde. Men Arbejdet maa føres efter rene og klare Linier. Dette er ikke hidtil sket i vort Land. Man har dannet et Forbund, bestaaende af en broget Blanding af Foreninger, der arbejder for mange forskellige, i og for sig udmærkede Formaal, men bare ikke for Kvindens Valgret; man har sagt og siger: disse Foreninger, der staar i Forbundet, tæller saa og saa mange Hundreder - eller man kan vel snarere tælle dem i Tusinder - hvilket imidlertid ikke har den ringeste Betydning i denne Sammenhæng, da de jo slet ikke arbejder for Valgretten, og man har meldt dette Forbund ind i den internationale Kvindestemmeretsalliance, endskønt det udtrykkelig staar i Alliancens Konstitution, at Alliancen skal bestaa af Kvindestemmeretsforeninger. For at komme ud af Uklarheden og faa Arbejdet for Kvindens Valgret organiseret paa en fuldtud loyal Maade, maa de, som vil arbejde for Kvindens Valgret, slutte sig til en eller anden af de Foreninger, der som sit Hovedmaal har Kvindens Valgret, og som altsaa kan kaldes en Kvindestemmeretsforening - foreløbig har vi altsaa Dansk Kvindesamfund, Politisk Kvindeforening og Stemmeretsklubben - eller danne en ny Valgretsforening og ikke nøjes med som medlem af en eller anden Fagforening eller selskabelig Klub at være repræsenteret i Valgretsarbejdet. Dernæst maa de Foreninger som kan kaldes Valgretsforeninger, fordi de som deres Hovedformaal har Valgretten, slutte sig sammen i en Union, og denne Kvindestemmeretsrevision maa være de danske Kvindevalgretsvenners Organ herhjemme og deres Repræsentant i Udlandet, og en saadan Kvindestemmeretsunion er den eneste, som efter den internationale Kvindestemmeretsalliances Konstitution kan optages som Led i Alliancen og staa paa fuldtud lovlig Grund. For om muligt at naa herhen stilles følgende Forslag: De Foreninger, som har Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed som deres Hovedformaal, slutter sig sammen i en national Kvindestemmeretsunion, som saa atter gaar ind som et Led af den internationale Kvindestemmeretsalliance, saaledes at hver Forening repræsenteres i Forhold til sit Medlemstal.
Fru Stampe-Feddersen: Efter Tillidsmændenes Ønske har D.K.s Valgretsudvalg bestandig søgt Samarbejde med Valgretsforbundet. Vi har i Fællesskab ansøgt Regering og Rigsdag om at faa den til syneladende lille, men dog i Virkeligheden betydningsfulde Ændring i Folkeskoleloven af Ordet "Enker" til"Mødre" indført i Loven, men uden Resultat.- Ligeledes har vi nu i Forening draget
Omsorg for, at der saavidt muligt i alle Landets Valgkredse var Kvinder eller Mand, som paa Valgdagen adspurgte Valgkandidaterne, om de vilde virke for Kvinders kommunale Valgret. Paa et Punkt er der dog ikke kommet noget Samarbejde i Gang."Den internationale Valgretsalliance afholder i Aar et saakaldet Interimsmøde i København, og det er Valgretsforbundet, der som Vært modtager de fremmede. Valgretsforbundet anmodede D.K. om at deltage i det forberedende Arbejde samt i Udgifterne, men det viste sig under Forhandlingerne, at det ikke vilde kunne tilstaas at sende Tillidsmand til deres Møder, hvilket forekom os at maatte være en nødvendig Følge af at deltage i Forarbejder og Udgifter. D.K.s Valgretsudvalg fandt imidlertid, at det, inden det sendte det
officielle Svar, burde adspørge Fællesstyrelsen, og denne syntes, at vi ikke kunde deltage under de Vilkaar. Der holdtes flere Forhandlingsmøder, og der var et stærkt Røre i Kvindesagskredse i
København. Det viste sig ved disse Møder, at det indbyrdes Forhold mellem de for Valgretten arbejdende Foreninger i Danmark trængte til en fuldstændig Omordning, og Fællesstyrelsen besluttede, for at komme ind i faste, ordnede Tilstande, at sætte dette Spørgsmaal paa Dagsordenen for Mødet her i Horsens. For at klargøre Spørgsmaalet for Medlemmerne, fik Fællesstyrelsen et
Foredrag, som Frk. Paludan-Müller havde holdt i "Politisk Kvindeforening" optaget i "Kv. og Samf.". Som De vil have set, findes der to Organisationer d.v.s. Sammenslutninger af Foreninger,
som ikke alle har Valgretten paa deres Program, nemlig Valgretsforbundet og Danske Kvinders Nationalraad, og 2 eller 3 Foreninger, nemlig D.K., Politisk Kvindeforening og en mindre Valgretsforening, som nylig er dannet i København. Det, det gælder om er at finde en Form for Samarbejde mellem disse forskellige Organisationer og Foreninger og at faa vort Forhold til "Den internationale Valgretsalliance" ordnet. Der er fremkommet et Forslag om, at D.K’.s Fællesstyrelse og et tilsvarende Antal Tillidsmand fra de andre Valgretsforeninger traadte sammen i et
Valgretsudvalg, som særlig havde det Formaal at arbejde for Valgretten og som kunde blive optaget i Valgretsalliancen. Det er denne Ordning, vi i Dag skal drøfte, men jeg synes, at vi bør behandle næste Sag paa Dagsordenen samtidig, da den angaar den samme Sag nemlig Forslaget fra Lemvig- Kolding- Holstebro og Møenskredsene. Fællesstyrelsen finder, at dette Forslag lider af forskellige Mangler. Det er egentlig en fuldstændig Omordning af vor gamle prøvede Forfatning. I Følge denne lægges Myndigheden i Fællesmødets Haand, og Fællesmødet betror den til dem, det vælger til Fællesstyrelse. Ved den af de 4 Kredse foreslaaede Ordning tages Myndigheden paa det vigtigste Punkt - nemlig Valgretten - fra Fællesmødet og Fællesstyrelsen og lægges over paa Kredsenes
Fællesmøder og de paa disse valgte Repræsentanter til Valgretsudvalget. Dette kan Fællesstyrelsen ikke gaa med til. Er Tillidsmændene ikke tilfredse med Fællesstyrelsen, saa er der jo Omvalg hvert Aar, og der kan vælges andre i dens Sted, men de, hvem Fællesmødet vælger, bør ogsaa beholde den Myndighed, der efter Lovene tilkommer dem.
Forslaget om, at Punkterne V og VI forhandles under et sættes under Afstemning vedtages.

VI. D.K.s Valgretsudvalg sammensættes af Repræsentanter for alle Kredse. Hver Kreds vælger selv sin Repræsentant, der faar Stemmeret paa Kredsens Vegne og skal efter hvert Møde, hvori hun deltager, indgive Beretning til sin Kreds. Udvalget vælger af sin Midte en Bestyrelse, der skal samarbejde med de andre Kvindevalgretsorganisationer i Ind- og Udland.
Lemvig - Kolding - Holstebro- og Møenskredsene.
Fru Wolf: Efter Aarsmødet i København for to Aar siden trak Lemvigkredsen sin Repræsentant ud af Valgretsforbundet; men vi har følt Savnet af ikke at være mere direkte med i Arbejdet for
Valgretten; derfor er vort Forslag kommet frem. Der trænges til, at der tones rent Flag; der er mange som vil gøre D.K. til en Art velgørende Forening, der trænges til en Modvægt herimod. Jeg kan ikke forstaa, at Myndigheden vilde tages fra Fællesmødet ved vort Forslag.
Fru Gundesen vil klargøre Valgretsforbundets Stilling til Valgretten. Vil gaa tilbage til 1902. Paa Fællesmødet i Ringkøbing vedtoges Forslaget om at sende en Repræsentant fra hver Kreds til Valgretsforbundet. Ved det følgende Aarsmøde paa Bornholm vedtoges det, at D.K. skulde yde et Tilskud af 10 øre aarligt pr. Medlem til Valgretsforbundets Kasse. Aaret efter vedtoges paa Fællesmødet i København en Opfordring til Kredsene om at trække deres Repræsentanter ud af Valgretsforbundet, og der faldt endogsaa en saa yderliggørende Udtalelse, at kun D.K. skulde arbejde for Valgretten. Ganske vist er Foreningerne, som staar i Valgretsforbundet, ikke Valgretsforeninger; men naar de staar i Forbundet, maa man dog antage, at de vil arbejde for
Valgretten. Nu siges det, at det ikke er lovligt, at Valgretsforbundet staar i den internationale Valgretsalliance; men det skulde dog være mærkeligt, om Alliancens Ledere havde gjort noget ulovligt, da det optog Valgretsforbundet ved Mødet i Berlin. Den Gang var D.K. i Valgretsforbundet, men har senere meldt sig ud; Svendborg-Kredsen fandt det rigtigst at blive staaende, nu staar altsaa 3 af D.K.s Kredse i Valgretsforbundet, men D.K. er der ikke. Nu kommer til Sommer Mødet; da Valgretsforbundet er i Alliancen, maa det blive det, der indbyder. Alle, der arbejder for Valgretten, bør gøre sit til, at dette Møde kan blive saa godt som muligt. Maaske vil det ved Mødet til Sommer blive undersøgt, om det er lovligt, at Valgretsforbundet staar i Alliancen, eller ej; men indtil det sker, maa det være, som det er. Jeg ved ikke bedre, end at det blev vedtaget paa en Generalforsamling i Valgretsforbundet, at Valgretsforbundet skulde have 6 Delegerede og D.K. 6 Delegerede ved Mødet til Sommer, forhaabentlig har D.K. faaet det at vide. Vi maa staa sammen i Flok og modtage vore Gæster. Der er kommet Splid ind om Mødet i København, den maa vi ud over. Det er jo en stor Begivenhed, at der hos os samles Kvindesagskvinder fra hele Verden, vi maa derover glemme, hvad der er os imellem.
Fru Stampe-Feddersen: Det første, D.K. fik at vide om Mødet til Sommer var ikke fra Valgretsforbundets Forretningsudvalg, men gennem Aviserne. Senere fik vi Opfordring til at "deltage i Ordningen af og den mulige Udgift ved Mødet". Til 6 Arbejdskomiteer, som skulde nedsættes, skulde D.K. sende 4 Delegerede, men ikke have nogen Delegerede til selve Mødet. Hertil svarede vort Valgretsudvalg, at vi kun kunde gaa med til at dele Arbejdet, Ansvaret og Udgifterne ved Mødet paa Betingelse af, at D.K. fik en virkelig Indflydelse paa Ordningen samt Ret til ved Delegerede at deltage i selve Mødet, og denne Beslutning blev tiltraadt af hele Fællesstyrelsen.
Frk. Helene Berg: oplæser Artikel 3 af den internationale Valgretsalliances Forfatning, omhandlende Betingelserne for at kunne blive Medlem af Alliancen, til Bekræftelse af, hvad hun
havde sagt i sin Indledning, at kun Valgretsforeninger eller Sammenslutninger af Valgretsforeninger kan optages som Led af Alliancen og staa paa fuldt ud lovlig Grund.
Frk. Dr. phil. Anna Hude: Det Forslag, Frk. Helene Berg har oplæst og efter min Mening motiveret udtømmende, falder vel egentlig i to Dele. Den ene gaar ud paa at faa vore indre Forhold ordnede, den anden paa at bringe os i Forbindelse med de Kvinder i Udlandet, der har vist, at de forstaar, hvad Organisation betyder, og derved udrettet en Del. Jeg vil gærne gaa tilbage til, hvad der skete i Berlin og i København 1904; begge Steder var jeg selv med. I Berlin dannedes den internationale
Valgretsalliance og vakte stor Begejstring. For os danske Kvinder var det ikke klart, hvem der fra vort Land kunde gaa ind i den. D.K. havde andre Punkter end Valgretten paa sit Program og stod i et Forbund sammen med en Del andre Foreninger. Valgretsforbundet bestod af 6 -7 Foreninger foruden D.K.s Kredse, altsaa var D.K. det væsentligste Element i Forbundet. Derfor fik man
Præsidenten til at optage Valgretsforbundet i Alliancen; med Rette var det næppe, kun bag D.K. stod en Valgretsforening, de andre var Fagforeninger; mange af disses Medlemmer drømte end ikke om, at de var Medlemmer af et Valgretsforbund. Det er i Virkeligheden en død Vægt, Valgretsforbundet har slæbt med sig, og den har hindret, at vi fik den levende Forening. Samme Aar traadte D.K. ud af Valgretsforbundet med Undtagelse af 3 Kredse. Vinteren derefter dannedes Politisk Kvindeforening, og vi maa haabe, at der maa dannes flere Valgretsforeninger; men først og fremmest maa vi dog bruge, hvad det er; der er D.K., hvor det i Dag saa stærkt har vist sig, at Valgretten er Hovedsagen. Som Valgretsforbundet nu er, er det med Urette, at det staar i Alliancen, og der er fra andre Lande kommet Udtalelser derom. Dette Spørgsmaal maa komme frem paa Mødet til Sommer, det vil næppe volde Strid, mindst naar vi danske Kvinder har taget det op og taget Standpunkt til det i Forvejen. Det staar paa Programmet, at Fagforeninger ikke kan være med, men har de Interesse for Valgretten, kan de danne smaa Organisationer og gaa ind i Unionen, de andre Lande vil sikkert finde sig i, at vi bliver staaende i Alliancen paa samme Maade som hidtil.
Politisk Kvindeforening i København og i Vejle har den varmeste Interesse for en Union som den foreslaaede.
Fru Gundesen: Det er utidigt at drøfte, om det er lovligt eller ej, at Valgretsforbundet staar i Alliancen, det vil nok blive drøftet til Sommer. Der skal ikke gives Recept for Sammenslutningen.
Fru Laursen: Det ser ud, som det er D.K.s Kredse, der har hjulpet Valgretsforbundet ind i Alliancen, vi er altsaa Kærnen; kunde vi saa ikke blive og faa hele D.K. med.
Frk. Dr. Phil. Anna Hude forstaar godt Fru Laursens Tanke; mener at Valgretsforbundet, som det er, bestaar mest af Fagforeninger, hvis Ret til at være der er tvivlsom, og foruden dem, af D.K.s 3 Kredse og af Politisk Kvindeforening, som er der med Rette; hvis der i Stedet for Fagforeningerne kom en Gruppe inden for hver af disse Foreninger, havde vi faaet en Organisation, der ikke var noget at indvende imod, det vilde være en stor Forbedring, men der er en væsentlig Forskel. Nu er det et Repræsentantskab, hvor store og smaa Foreninger har lige mange Repræsentanter uanset Medlemstallet, man maatte derfor omordne det, kort sagt, man kommer til Frk. Bergs Forslag.
Fru Laursen: Mit Forslag er fremkommet af Hensyn til Mødet i Sommer.
Frk. Helene Berg: Formanden for den internationale Valgretsalliance kommer til København i Aften, vi har sendt hende en Indbydelse til at komme her, men det er tvivlsomt, om hun kommer. Mødet til Sommer behøver vi ikke at bekymre os om, Talen er om at faa vore egne indre Forhold ordnede og vort Forhold til Udlandet. Vi skal her se at tage Standpunkt, Politisk Kvindeforening vil dernæst ordne sig og se at tage Standpunkt, og saa maa vi komme til Forhandling derom.
Fru Gundesen mener at D.K. maa være med at indbyde til Mødet i Sommer.
Frk. Hude: Der er en Misforstaaelse angaaende Indbydelsen, som jeg vil søge at klare; der holdes Kongres hvert 5-te Aar, men derimellem holdes 2 Interimsmøder. Styrelsen har forespurgt, om det
denne Gang kan holdes i Danmark; Foreningen her skal skaffe Lokale og træffe Forberedelser, men ellers staar Danmark ikke anderledes end de andre Lande. Jeg har ikke forstaaet og tror heller ikke,
det er Meningen, at dette Forslag skal influere paa Mødet til Sommer, man vil kun være forberedt, vil spørge om Alliancens Mening og sige, at det, der allerede ved Dannelsen var galt, er blevet værre senere ved D.K.s Udtræden. Det kan gøres i Forvejen, da Formanden kommer her en Tid før Mødet. Hvad der saa videre skal foretages, ligger i den internationale Alliances Haand.
Fru Bojsen-Møller: Det klareste Standpunkt er, at vore 3 Kredse træder ud af Valgretsforbundet, og vi danner Unionen.
Landstingsmand Bertelsen: Det er vist vanskeligt for dem, der ikke har været med, at danne sig en klar Forestilling om, hvad det drejer sig om, men det forekommer mig, at det mere er det formelle, alle lader jo til at være enige om Hovedsagen, jeg vil tilraade, at Forslaget vedtages; dog naar det videre, end D.K. har Ret til at gaa, her skal kun vedtages, hvad D.K. vil.
Frk. Helene Berg: kan godt forstaa Hr. Bertelsens Indvending; vi kan selvfølgelig kun vedtage vor Stilling dertil, men der har været nogen Forhandling med de andre Foreninger, som kan føre det frem ved deres Generalforsamlinger og tage Stilling til det, saa vi kan slutte os sammen og staa paa et rent Standpunkt. Det er blevet sagt, at det var en Fejl af D.K., at det gik ud af Valgretsforbundet; jeg var ikke med i Ringkøbing, saa jeg ved ikke, hvorledes det gik til, at D.K. begik den Fejl at give Arbejdet for Valgretten til en anden Organisation; da det blev foreslaaet at træde ud, gjorde D.K. det første Skridt til at indtage et rent Standpunkt, det kan vi ikke faa, saa længe vi har Valgretsforbundet, men først, naar de Foreninger, der har Valgretten som et Hovedpunkt slutter sig sammen.
Folketingsmand Jensen-Sønderup: Her er kun Tale om at give Fællesstyrelsen Bemyndigelse til Sammenslutningen mellem Foreninger, der har Valgret som deres Opgave.
Landstingsmand Bertelsen har ikke haft Forstaaelse af, at dette var Meningen, men vil nu anbefale det.
Fru Ejlersgaard vil spørge, om hver Kreds faar en Repræsentant, hvis de 3 Kredse gaar ud af Valgretsforbundet.
Frk. Helene Berg vilde anse det for uheldigt, om Punkt VI blev vedtaget, da D.K. gerne skulde lægge sit Valgretsarbejde udenfor Fællesstyrelsen, slutter sig til, hvad Fru Stampe-Feddersen
allerede har sagt, Fællesmødet er højeste Myndighed, det lægger den i Fællesstyrelsens Haand, saa den Aaret rundt repræsenterer D.K. og udfører, hvad Fællesmødet har paalagt den. Valgretten er
et Kærnepunkt, der ikke kan tages ud af Fællesstyrelsens Haand; man vil ikke kunne faa en Fællesstyrelse, der kun maa arbejde for Bitingene, men ikke for Kærnepunktet. D.K. er jo kun en Forening med flere Kredse; dets Medlemstal er det langt overvejende i de Foreninger, der er Tale om og vil i lange Tider vedblive at være det, vil derfor faa mange Repræsentanter.
Rigsdagsbibliotekar Elberling og Postekspedient Schou stiller et Ændringsforslag, som den sidste motiverer med en Udtalelse om, at det i alt væsentligt var det samme som det allerede stillede Forslag, men Ændringsforslaget indeholder en Bemyndigelse til Fællesstyrelsen, og derfor vil han anbefale det.
Ændringsforslaget lød saaledes:
Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at aabne Underhandlinger med andre Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave er at arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret
og Valgbarhed med det Formaal ved Sammenslutning at danne et Led af den internationale Kvindevalgrets Alliance.
Fru Andersen, Uldum: Der er to Spørgsmaal, der skal klares: l/ om de 3 Kredse vil gaa ud af Valgretsforbundet og 2/ om man vil give Fællesstyrelsen bemyndigelse til Forhandling.
Fru Ejlersgaard: Frk. Berg har allerede svaret paa det, jeg vilde spørge om; naar der søges Samarbejde med de andre, der arbejder for Valgretten, og D.K. faar Repræsentanter i Forhold til sit Medlemstal, vil Middelfartskredsen sikkert gaa ud af Valgretsforbundet.
Ændringsforslaget sættes først under Afstemning vedtages med stor majoritet.
Derefter forhandles Punkt VI endnu nogen Tid.
Frk. Johansen: Naar Holstebro har været med til at stille Forslaget, er det for at faa en Maade, paa hvilken Kredsene bedre kunde holdes a jour med, hvad der sker, ikke for at tage Myndigheden fra Fællesstyrelsen; efter Punkt V’s Vedtagelse vil der blive mere Klarhed; det var rart, om der kunde gives Besked, saa Kredsene var mere med. Holstebrokredsen er villig til at tage Forslaget tilbage.
Frk. Lund-Jakobsen: Koldingkredsen vil heller ikke tage noget fra Fællesstyrelsen, vi har været med til at stille det nærmest for at faa Spørgsmaalet drøftet, det er blevet gjort saa grundigt, at jeg
vil tage det tilbage.
Ordstyreren spurgte, om nogen vilde tage Forslaget op, da han ellers vilde betragte det som bortfaldet. Ingen tog det op.
Ordstyreren: det er bortfaldet.

VII Nedenstaaende Sætninger foreslaas vedføjede § 2 i Fælleslovene:
Kredsafdelingen bestaar af selvstændige Kredse, som hver for sig vælger sin Bestyrelse og Kredsformand. - Kredsformændene danner Kredsafdelingens Bestyrelse, som selv vælger sin Formand. Der afholdes to aarlige Fællesmøder, og Kredsstyrelsen sammenkaldes, saa ofte Formanden finder det nødvendigt.
Horsenskredsen.

Fru Andersen. Uldum: De smaa og de nye Kredse har ofte svært ved at vide, hvorledes de skal tage fat paa Arbejdet. Det sker ofte, at Kvinder melder sig ind i D.K. af Interesse for Kvindesagen; men
de bliver skuffede, naar de ikke faar noget ud af det. Det er nogle enkelte, der bærer hele Byrden. Arbejdet i Kredsene kunde ved Samarbejde blive noget mere ensartet, uden at der blev lagt Baand
paa de enkelte Kredse. Flere Smaakredse kunde slutte sig sammen og holde et eller to Fællesmøder om Aaret, i hvert Fald kunde disses Formænd samles en Gang om Aaret. Fru Stampe-Feddersens Forslag under Punkt VIII gaar jo i samme Retning. Vi trænger til Støtte i vort Arbejde; at "Kv. og Smf." blev Medlemsblad har hjulpet meget; men det er ikke nok. Jeg er ikke klar over, om en Lovændring er nødvendig.
Fru Stampe Feddersen kan godt tænke sig, at der kan være Egne af Landet, hvor en saadan Sammenslutning kan være god, men det bør ikke vedtages som en Tvangssag, mange Steder vilde de nødig have det; jeg vil derfor henstille, at Kredsene stilles frit, om de vil have en saadan Sammenslutning.
Frk. Helene Berg slutter sig til Fru Stampe-Feddersen og Fru Gundesens Artikel i "Kv. og Samf.", der skal intet ind i Lovene derom.
Fru Andersen har ikke tænkt, at det skulde være en Tvangssag, det er ligegyldigt, om det ordnes ved Lov eller ej, bedst om Lovændringen kan undgaas; det er godt, naar de smaa, som trænger til
det, kan hjælpes. Jeg tager Forslaget om Lovændring tilbage.
Postekspedient Schou: Det vilde være uheldigt, om Forslaget blev forkastet, det skulde heller ikke tages tilbage, men Fællesmødet kunde udtale sin Paaskønnelse af det stillede Forslag, jeg foreslaar
følgende Udtalelse: Fællesmødet udtaler sin Paaskønnelse af, at enkelte Kredse vil træde i Forbindelse med hverandre til nærmere Samarbejde, og opfordrer andre Kredse til at gøre ligesaa.
Det sættes under Afstemning vedtages.

VIII Forslag om nærmere Samarbejde med Kredsene igennem disses Formænd og, om nødvendigt en Tilføjelse til Lovene herom. Fru Stampe-Feddersen.
Fru Stampe-Feddersen henviste til sit Indlæg om dette Punkt i "Kv. og Samf" No. 9, som hun læser op.
Frk. Redder finder, at det er for sent at holde Møde med Kredsformændene i Januar, Arbejdet i Kredsene begynder i Oktbr., vilde det ikke være heldigt at have det paa den Tid?
Fru Wolf mener, det bliver for dyrt at holde Mødet i København, hver Kreds behøver heller ikke en Repræsentant, flere kan slutte sig sammen.
Fru Stampe-Feddersen: I Oktbr. skal det udføres, der er blevet vedtaget paa Fællesmødet; derfor er det bedre at mødes i Januar. Kredsene maa selv afgøre, om de har Raad til at sende hver en
repræsentant, det er bedst, om de kommer alle, men det maa de selv ordne; styrelsen kan ikke gaa ind paa at holde Mødet et andet Sted end København, der kan bedre holdes offentligt Møde.
Fru Wolf spørger, om det ikke kan være en anden af Styrelsen end Formanden.
Fru Strandbygaard vil slutte sig til Fru Stampe-Feddersen, at det skal være København.
Frk. Hasselbalch er enig med Fru Stampe-Feddersen i Forslaget; men der skal være bestemte Regler for, hvor mange Fuldmagter der kun mødes med, det behøver heller ikke at være Formanden, men en af Styrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Forslaget gaar ikke ud paa, at der skal holdes en Generalforsamling, det er kun tænkt som et Møde, hvor der skulde redegpres for og forklares, hvad der er gjort; der skal ikke finde Afstemninger Sted.
Ordstyreren gør opmærksom paa, at det af Fru Stampe-Feddersen foreslaaede Samarbejde kan ordnes ved en Tilføjelse til Fælleslovenes § 15. Han henstillede til Mødet at overlade til Styrelsen
at formulere Tilføjelsen til den følgende Dag. - Dette gik Mødet ind paa, men - Formuleringen fremkom ikke den næste Dag, og dette Punkt blev altsaa ikke ført til nogen endelig Afslutning.

IX I Følge Anmodning fra Udvalget for de praktiske Kursus stilles Forslag om, at D.K. ansøger Indenrigsministeriet om et Tilskud af 1000 Kr. at anvende til Afholdelse af Kursus i Tilskæring
og Kjolesyning for Kvinder fra mindre bemidlede Hjem. Københavns-Kredsen.

Da Frk. Steffensen, som skulde fremføre Forslaget, ikke var til Stede, motiverede Fru Salicath det ganske kort paa hendes Vegne.
Fru Nelly Hansen, Esbjerg, foreslaar i Stedet for at ansøge om 1000 Kr. til Sykursus at ansøge om 1000 Kr. til Afholdelse af Foredrag.
Folketingsmand Jensen-Sønderup vil ikke ligefrem fraraade at søge om Pengene til Foredrag, men vil dog anse det for at være ret haabløst, da der indkommer saa mange Ansøgninger om Penge
til Foredrag, og Rigsdagen har afslaaet flere. Jeg vil nødig være med til at indgive den Ansøgning, men naar der søges om Forhøjelse af Tilskudet, kan Pengene jo bruges ogsaa til Foredrag.
Dette Spørgsmaal ligger imidlertid langt borte fra Forslaget, jeg vil derfor foreslaa, at man holder sig til det foreliggende.
Fru Nelly Hansen vilde gerne tage sit Forslag tilbage, hvis hun kunne være vis paa, at det andet ikke blev vedtaget.
Fru Salicath vil gerne lægge et godt Ord ind for de praktiske Kursus, de er med til at bane Vej for Kvindesagen, de virker godt i København, der kan ofte blive Lejlighed til at tale med Eleverne
om Kvindesagen, og ved det afsluttende Møde tales der altid om den. Naar der er stillet et saadant Forslag, kan der ikke stilles et Ændringsforslag, der gaar ud paa noget helt andet.
Fru Høgsberg spørger, om Pengene kun skal komme Københavnskredsen til Gode.
Fru Salicath oplyser, at de skal bruges til Kursus over hele Landet.
Frk. Anna Hjort oplyser, at der endogsaa har været afholdt Kursus paa Færaøerne.
Frk. Lund Jakobsen vil blot gøre opmærksom paa, at Forhandlingen her som i Formiddags drejer sig om det meget vigtige Spørgsmaal, hvorvidt vi skal samle eller sprede vore Kræfter.
Frk. Schmidt, Ringkøbing, mener, at der gøres et vigtigt, agitatorisk Arbejde gennem de praktiske Kursus.
Fru Nelly Hansen: Grunden til, at D.K. ikke kan faa Arbejderklassens Kvinder med, er, at de praktiske Kursus betragtes som Filantropi, som Naadegaver, Bourgeoisiets Damer giver dem, Forslaget vil skade Kvindesagen.
Fru Salicath anbefaler at stemme for Forslaget; vi er mange, der har set, hvor god Virkning disse Kursus har gjort, enten de saa kaldes Filantropi eller Naadegaver.
Forslaget sættes under Afstemning. vedtages med 37 mod 6.

Onsdag d. 6. Juni Kl. 9. fortsættes Forhandlingerne i Haandværkersangforeningen.

XI. Forhandling om hvorledes Udgifterne ved det aarlige Fællesmøde fremtidig kan bestrides med Henblik paa D.K.s fortsatte Vækst. Folketingsmand Jensen- Sønderup er Ordstyrer.
Fællesstyrelsen.

Fru Rigmor Smidt: I gamle Dage var det let at holde Fællesmøde, da var der saa faa Kredse. Efterhaanden som Kredsenes Antal vokser, bliver det stadig vanskeligere at bestride Udgifterne dermed, ja, for de smaa Kredse vil det vel ligefrem være umuligt at indbyde til Fællesmøde. Der kunde tænkes forskellige Ordninger, enten at Tillidsmandenes Antal indskrænkedes, hvilket dog næppe vilde være heldigt, eller at Kredsene ydede et ekstra Bidrag til Fællesmødet. I mange af Kredsene kniber det imidlertid med at skaffe Penge, hos os i Rønne kniber det aldrig. Mangler vi Penge, skaffer vi os dem ved Dilettantforestilling, Oplæsning eller Musikaften. Noget lignede kunde sikkert gøres i de fleste Kredse. Jeg vil gærne have Udtalelser om, hvad Kredsene mener om Tilskud.
Fru Laursen: Det rimeligste er, at de forskellige Kredse giver et aarligt Tilskud til Fællesmødet, der kan fastsættes en Sum for hver Kreds efter Tillidsmandenes Antal.
Frk. Redder: Svendborg-Kredsen holdt Dilettantforestilling forrige Aar, satte Overskuddet i Sparekassen for at bruge det til Fællesmødet næste Aar, vi behøver intet Tilskud.
Fru Ejlersgaard foreslaar, at Tillidsmændene selv skal betale deres Udgifter i Stedet for at lægge det paa Kredsene.
Frk. Helene Berg er en bestemt Modstander af dette Forslag. Tillidsmændene skal ikke tages af dem, der har Raad, det er galt, at de selv skal betale Rejsen, men i hvert Tilfælde skal de ikke
betale mere. Gæstfriheden har ogsaa betydning; mange som staar udenfor kommer derved i Berøring med D.K., det er et Led i Agitationen; ikke alene de store Kredse skulde have Mødet, men ogsaa de smaa og mindre bemidlede. Det mest demokratiske er sikkert, om der paalignes hvert Medlem en ringe Skat til Fællesmødet, det vil ikke blive meget. Hvis hvert Medlem betaler 10 Øre, bliver det 270 Kr., Byen, der skal have Mødet, maa ogsaa give noget; de Kredse, der kan klare det selv, kan gøre det, saa kan Pengene sættes hen og danne et Fond; der kan dannes en Fællesmødekasse.
Frk. Redder vil protestere mod en Skat til næste Aar, Kontingentet hos os er 2 Kr., det kan ikke forhøjes; faar vi noget tilovers, vil jeg foreslaa at lade det gaa over til næste Fællesmøde.
Fru Salicath vil anbefale Frk. Bergs Forslag, det er som talt ud af Københavns-Kredsens Hjærte, der er vi alle ens Skatteydere.
Fru Strandbygaard vil protestere mod de 10 øre, vi kan ikke faa de 10 Øre i vor Kreds.
Frk. Anna Brosbøll: Det undrer mig, at der ikke kan ofres en Tiøre, naar der er Interesse og Begejstring for Valgretten.
Frk. Bartoline Jørgensen vil protestere mod de 10 Øre, Kredsstyrelsen kan betale 2 Kr. for hver Tillidsmand.
Folketingsmand Jensen-Sønderup: Der er to Forslag, det ene gaar ud paa, at der skal betales 10 Øre pr. Medlem, det giver 2 Kr. 50 Øre pr. Tillidsmand, det andet gaar ud paa, at der skal betales
2 Kr. pr. Tillidsmand, Forskellen er ikke stor.
Fru Valeur Ingerslev vil give Frk. Bergs Forslag sin Tilslutning; der bør forsøges et Andragende til Trafikministeriet om fri Rejse.
Frk. Anna Hjort er stærkt imod, at Udgiften lægges paa Tillidsmændene, vil ogsaa nødig have de 10 Øre, det skal ikke paalignes, det maa være frivilligt, til hvert Fællesmøde kan der sendes en Sum, som Kredsen har indsamlet.
Frk. Redder: Vi betaler altid Rejseudgifterne for vore Tillidsmænd, vil ikke yderligere lægge Skat paa Medlemmerne, men hvis Frk. Hjorts Forslag gaar igennem, er jeg vis paa, vi vil faa mere; jeg vil henstille, at der ingen Afgørelse træffes nu, det kan forhandles næste Aar.
Frk. Jørgensen: Vor Kreds er ikke saa dygtig til at skaffe Penge som Svendborg, ved frivillige Bidrag kunde der maaske skaffes noget, især hvis Mødet skulde være i Holstebro, jeg er betænkelig
ved Dilettantforestilling, det beror saa meget paa den, der arrangerer det, men D.K. skulde nødig betragtes som Fornøjelsesforening. At Tillidsmændene selv skulde afholde deres Udgifter, kan der ikke protesteres nok imod, det vil i saa Tilfælde kun blive de meget velhavende, der kan deltage, det maa vi ikke gaa ind paa. Om der kan paalignes en Skat, ved jeg ikke, men frivillige Gaver er udmærket, jeg kan ikke tænke noget, der virker mere agiterende end et Møde.
Fru Laursen: Selv om Bidraget sættes til 10 Øre, maa det være Kredsenes Sag, hvorledes de paaligner dem, jeg undrer mig hver Gang, jeg hører Kvinderne tale om en Tiøre, og at det er saa
vanskeligt at forlange den.
Frk. Berg tager sit Forslag tilbage til Fordel for Frk. Hjorts.
Landstingsmand Bertelsen vil bede Fællesstyrelsen forsøge at skaffe dobbelt Rejse for enkelt Billet for Tillidsmændene til Fællesmødet.
Frk. Hjorts Forslag om at indsamle frivillige Bidrag til Fællesmødet rundt i Kredsene sættes under Afstemning vedtages med stor Majoritet.

XII Forhandling om, hvorledes "Kvinden og Samfundet" kan føres ind under tryggere økonomiske Forhold, og hvorledes Midler kan skaffes til dets Fremgang.
Redaktionen.

Frk.Helene Berg: "Kvinden og Samfundet" er ikke, hvad det burde være. Og det vil det ikke blot nogenlunde blive, saa længe det har en saadan Hæmsko paa, som dets nuværende økonomiske Status er. Skal det kunne røre sig lidt frit, og skal det kunne udvikles og trives, saa er det en nødvendig Betingelse, at det føres ind under tryggere økonomiske Forhold. Det er ikke blot meget
ubehageligt for Redaktionen, at man for at betale de indløbende Regninger den ene Gang efter den anden maa skrabe Bunden i Kassen og undertiden endogsaa maa skrabe forgæves; men det hindrer
Bladets Fremgang og Udvikling at skulle eksistere under saa knappe Vilkaar, under et saadant bestandigt økonomisk Tryk. Det er, tror jeg, en Livsbetingelse for Bladet, at det føres ind under
tryggere økonomiske Forhold, og det er Medlemmernes Pligt at være med at føre det derind, og det burde være Dem en Ære og en Glæde at gøre det! Som Forholdet for Tiden er, dækker det, der indbetales fra Medlemmerne til Bladet, ikke en Gang Trykningsomkostningerne. Imidlertid kan der selvfølgelig ikke være Tale om at forhøje dette Beløb - 75 Øre aarlig pr. Medlem, som De ved - det er os ogsaa kun en Glæde at vide, at Medlemmerne faar Bladet saa billigt, men der er flere andre Veje, ad hvilke Medlemmerne med lidt god Vilje, blandet i passende Forhold med nogen Ulejlighed og en Smule Offervillighed, kan støtte Bladet økonomisk. Jeg vil nævne nogle af disse Veje; under Forhandlingerne kan maaske de- til - at - hitte - paa- gode- Hoveder iblandt os nævne andre.
l/ De kan skaffe Bladet Abonnenter. For Tiden har vi ca. 60 foruden nogle faa i Udlandet. Der er jo sikkert rundt omkring i Landet adskillige Mennesker, som ikke vilde høre Tale om at blive
Medlemmer af D.K., enten fordi de ikke sympatiserer med Kvindesagen, og derfor ikke vilde gaa ind i en Kvindesagsforening, eller fordi de mangler Kendskab til og Forstaaelse af D.K.s
Principper og Maal; men der kunde være nogen Mulighed for, at nogle af disse Mennesker vilde abonnere paa "Kvinden og Samf."; de har maaske Interesse for Tidens Spørgsmaal, og Kvindesagen
er uimodsigelig et af Tidens hetydningsfuldeste Spørgsmaal, og ud fra denne Interesse kunde de mulig faa Lyst til igennem vort Lands eneste Kvindesagsblad at følge Sagens Forløb og Udvikling.
Det, det gælder om, er at finde og faa fat paa saadanne Mennesker, og her kunde Medlemmerne yde Bladet værdifuld Hjalp og med det samme virke til at sprede Kendskab til og Forstaaelse
af vor Sag. Altsaa skaf Bladet Abonnenter. Hver Abonnent, som kommer til, betyder en forøget Indtægt af 3 Kr. aarlig. Hvis hvert af D.K.s medlemmer skaffede blot én Abonnent, vilde det betyde en Forøgelse af ca. 8100 Kr. i Bladets aarlige Indtægter, og hvor stor en Forøgelse af Interesse for og Forstaaelse af vor Sag kan ikke beregnes.
2/ De kan skaffe Bladet Annoncer. Der er en lille Fremgang med vort Annoncenummer; men der skal arbejdes meget ihærdigt, inden det lykkes at faa det ind i de handlendes og andre annoncerendes bevidsthed, at man kan avertere i "Kv. og Samf.", og det kan nytte noget. Bladet trykkes jo nu i et Oplag af 3000, og det vil ikke vare længe, før det er nødvendigt at forøge Oplaget;
derfor kan man med god Samvittighed anbefale Bladet til de annoncerende, og her kunde Medlemmerne yde Bladet en god Støtte. Altsaa skaf Bladet Annoncer. Tal om det til Deres Handlende, anbefal det til dem, som søger Tjenestefolk, og til dem, som søger Plads. Lemvig-Kredsen har allerede (efter en skriftlig Opfordring, som Redaktionen sendte til alle Kredsene) skaffet Bladet flere Annoncer. Dette skal nævnes med Tak, men med den Tilføjelse, at det gælder om ikke blot at gøre dette en Gang eller to, men at blive ved dermed.
3/ De kan være med at danne et Fond. Det er en meget stor Mangel, at Bladet ikke har et Fond at falde tilbage paa, naar det kniber. Det er dog en ret urimelig Fordring at stille til Redaktionen, at den skal være parat til at betale Bladets Regninger, naar Kassen er tom. Vi foreslaar da, at der dannes et Fond ved frivillige Gaver - et Fond, som Bladet kan have i Baghaanden i Tider, hvor dets øvrige Indtægtskilder flyder svagt. Denne Sag kan lægges Medlemmerne paa Sinde, og hvert Medlem og hver Kreds kan gøre sit bedste, og det venter vi af dem, at de vil gøre. Ikke-Medlemmer - Abonnenter, andre Læsere, eller hvem der ellers af en eller anden Grund interesserer sig for Bladet og ønsker at se det blive til noget betydeligere og værdifuldere, end det nu er, kan selvfølgelig ogsaa yde deres Bidrag til Bladets Fond. Hermed være Bladet anbefalet til Deres Omsorg.
Jeg vil bede Dem om ikke blot at forhandle Sagen her i Dag, men at forhandle den i Deres forskellige Kredse, naar De holder Deres Medlemsmøder, og at lægge alle Medlemmerne paa Sinde efter Evne og Lejlighed at virke for Bladet paa den ene eller den anden af de nævnte Maader, men - helst paa dem alle. Det er ikke blot Opgaven at holde Bladet gaaende; men det er Opgaven at føre
det frem, baade i Indhold og Omfang, saa at det kan blive et myndigt og indflydelsesrigt Organ for Kvindernes Sag.
Ordstyreren foreslaar at behandle næste Punkt paa Dagsordenen sammen med dette, da det ogsaa drejer sig om Penge. Det vedtages.

XIII Forhandling om, hvorledes Midler kan tilvejebringes til et højst nødvendigt Kontor for D.K.
Fællesstyrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Der trænges i høj Grad til et Centrum for Arbejdet, et Sted, hvor D.K.s Arkiv kan opbevares, og hvor Fællesstyrelsen kan holde sine Møder. Vi har Tilbud om et Værelse i
Københavns-Kredsens Lokaler paa Nørregade, men det koster 200 Kr. i aarlig Leje og 60 Kr. aarlig for Rengøring. Hverken Sekretæren eller Redaktionen kan vedblive at huse alle de Papirer, der
samles i Aarenes Løb, der maa dannes et Arkiv, hvor Papirerne kan ordnes, og hvor man kan søge hen, naar man ønsker Oplysninger om D.K.s Virksomhed gennem de forskellige Aar. Mange af de Forretninger, Fællesstyrelsen nu har, kunde ogsaa henlægges til Kontoret. Muligt kunde Kredsene til Vinter foranstalte en Aftenunderholdning af en eller anden Art, en Basar el.lign., og en Del af Indtægterne derved kunde maaske betales ind i Fælleskassen til at bestride Udgifterne ved det foreslaaede Kontor. Vi trænger imidlertid til Kontoret allerede dette Efteraar. Kunde vi ikke foranstalte en Indsamling allerede i Dag til Dækning af de første Udgifter?
Fru Rigmor Smidt: Nogle Abonnenter kan der maaske skaffes, men ikke mange, derimod kan der gøres en Del ved Averteren først og fremmest ved at avertere Kredsenes Møder.
Frk. Helene Berg: Kredsene averterer frit.
Fru Rigmor Smidt: Det bør de ikke; dernæst maa Bladet kunne faa Avertissementer om Tjenestefolk, derimod vil det næppe faa mange fra de Handlende.
Fru Salicath: Bladet er Medlems-blad: ingen Medlemsblade i Foreninger betaler sig; Annoncer om Tjenestefolk betaler sig ikke, det er de Handlendes Annoncer, der betaler sig. Naar det er Medlemsblad, er der ingen andre, der bryder sig om at læse det, det vil aldrig faa mange Abonnenter. Vi maa da let kunne sætte en indsamling i Gang, som kan indbringe en god Sum, til at faa et Kontor for.
Frk. Anna Brosbøll kan ikke tro, det er umuligt at faa annonceret i et Medlemsblad; "Nylænde" har saa mange Annoncer, at det har dobbelt Omslag.
Fru Valeur-Ingerslev: Tjenestepigeforeningen kan indsamle meget større Summer end vi, vi kan ikke være bekendt, at vi ikke kan skaffe Penge; at skaffe Abonnenter er næsten umuligt, men Annoncer maa der kunne skaffes; for Højskolebladet er det en meget stor Indtægt.
Hr. Postekspedient Schou: Et Medlemsblad kan godt betale sig, Gartnertidende betaler sig f. Eks. udmærket; det er af stor Betydning, at vi har et Medlemsblad, og vi maa derfor alle gøre vort til, at det kan blive godt. Jeg vil bede om at blive indtegnet for 100 Kr. Annoncer i det kommende Aar; de 18 delegerede fra København vil let kunne skaffe hver for 100 Kr. Hvis der oprettes et Kontor, vil min Hustru sikkert gærne arbejde der nogle Timer om Ugen, jeg selv tilbyder min Hjælp til at ordne Arkivet.
Fru Laursen: Kunde ikke en anden Forening, der har Brug for Kontor, slutte sig sammen med os.
Fru Nelly Hansen mener, at Bladet stadig vil koste os Penge, men det er af overordentlig stor Betydning, at vi har et Medlemsblad særlig for de Medlemmer, der ikke ved nærmere Besked, hver eneste af os maa kunne gøre noget for at skaffe Annoncer; skal Redaktøren foruden Arbejdet med Bladet ogsaa have de økonomiske Vanskeligheder, bliver det uoverkommeligt. Med Hensyn til Kontoret, da synes jeg, det er for meget forlangt, jeg vil derfor foreslaa, at der købes et Skab til at opbevare Arkivet i, det bliver for kostbart at holde Lokale; de Penge, der nu indsamles, foreslaa jeg skal gaa til Bladet; Bladet er vor Fremtid, men et Kontor kan undværes.
Fru Salicath overtager nu Ordstyrerens Hverv.
Fru Stampe-Feddersen: Vi har et Skab, men vi har intet Sted at være. Indsamlingen er foretaget til et Kontor.
Frk. Anna Hjort ønsker sine Penge tilbage, hvis de ikke gaar til Kontoret, hvortil Indsamlingen er foretaget. D.K. er en 30 aarig Forening, den maa nødvendig have samlet en Del, den maa have et
Kontor; det er til bedste for os alle, at alle ved, hvor D.K. er.
Fru Stampe-Feddersen meddeler, at der er indkommet 213 Kr. 70 Øre til et Kontor, og Fællesstyrelsen bringer sin varmeste Tak for det udmærkede Resultat.
Fru Bojsen-Møller: Jeg trænger til at sige Schou Tak for hans Tilbud; jeg kan ikke mere gøre saa meget Arbejde, men jeg vil give 100 Kr. i det kommende Aar til Bladet at betale i Juni og
December Termin. D.K.s Fæstekontor tegnede sig for 25 Kr. Annoncer i det kommende Aar. Lemvig og Holstebro-Kredsen vil hver skaffe for 10 Kr. Annoncer i det kommende Aar.
Frk. Jespersen Husmoderskolen Aarhus, tegnedes sig for 25 Kr. Annoncer i Aarets Løb.
Frk. Karen Jørgensen Højskolehjemmet Odense ligeledes for 25 Kr. Annoncer i Aarets Løb.
Flere af Kredsene lovede efter Forslag af Frk. Gustavsen Nykøbing F., at indsende "en Julegave" til Bladet.
Fru Stampe-Feddersen indbetalte straks et Bidrag af 10 Kr. og Frk. Steffensen 6 Kr.
Fru Valeur-Ingerslev lod den næste Dag en Liste gaa rundt til nogle af Medlemmerne, af hvilke flere tegnede sig for et aarligt Bidrag i 5 Aar.
Frk. Frida Schmidt: Da "Kv. og Samf." blev gjort til Medlemsblad, frygtede man for, at det vilde bevirke en betydelig Nedgang i Medlemstallet, men det er ikke sket, tværtimod har det vist sig,
at Medlemmernes Antal som Helhed er blevet betydelig forøget, om end enkelte Kredse har mistet en Del Medlemmer; dette sidste vil nok ogsaa vise sig kun at være forbigaaende.
Frk. Helene Berg udtaler en Tak til de forskellige, der har tilbudt Hjælp til Bladet.
Hvad Kontoret angaar, er det en Fejltagelse at tro, at det kun skal bruges til Fællesstyrelsens Møder, der er meget andet, der maa være en Kontortid flere Gange om Ugen. Sekretæren har haft et overvældende Arbejde, en Del af det kan gøres af en Kontorist.

XIV. Forslag om at Foredragsudvalget udsender en Foredragsholder to Gange om Aaret (Foraar og Efteraar) til alle Kredsene, mod at d

 
Emneord
    Uddannelse »
    Stemmeret »
    Kvindetidsskrifter »
    Fælles undervisning »
    Offentlige møder »
    Folkeskolen »
    Underholdsbidrag »
    Prostitution »
    Arbejderkvinder »
    Arbejdsforhold »
    Lovforslag »
    Lokalafdelinger »
    Generalforsamlinger »
    Paraplyorganisationer »
    Husholdning »
    Indsamlinger »
    Mormoner »
    Uægte børn »
    Familieret »
    Enlige mødre »
    Vedtægter »
Teksttype
    Mødereferater »
« til toppen
 
Forfattere
Initialer
 
Omtalte personer
    Helene Berg »
    Anne Bruun »
    Svend Høgsbro »
    Emil Elberling »
    Anna Brosbøll »
    Anna Hude »
    Karen Jørgensen »
    M. Nielsen »
    Anna Hjort »
     Gyrithe Lemche »
     Carrie Chapman Catt »
    Charlotte Eilersgaard »
     Vibeke Salicath »
     Henny Petersen »
     Elna Jacobsen »
     Kristiane Konstantin Hansen »
     Eli Møller »
     Marie Steffensen »
     Astrid Stampe Feddersen »
     Jutta Bojsen Møller »
     Larsen-Ledet »
     Ragna Schou »
     Frida Schmidt »
    Anton Munch Petersen »
     Esther Carstensen »
     Anna Redder »
     Anna Laursen »
     Helga Scheving »
     Nelly Hansen »
     Marie Hasselbalch »
     Hedvig Reinhard »
     Johanne Olsen »
     Astrid Paludan-Müller »
     Marie Gundesen »
     Karen Jensen »
     Aug. Goll »
     Catharina Strandbygaard »
     L. C. Schou »
     Frk. Hansen »
     Anna Sørensen »
     Frk. Johansen »
     Fru Nielsen »
     Louise Høgsbro »
     Fru Laursen »
     Frk. Jensen »
     Rigmor Schmidt »
     Fru Brodersen »
     Fru Buchwald »
     Fru Lund »
     fru Johansen »
     Frk. Jørgensen »
     Caroline Herding »
     Constance Smith »
     Fru Wolff »
     Anna Olsen »
     Fru Poulsen »
     Aage Møller »
     Anna Kristensen »
     Jens Jensen-Sønderup »
     Frk. Jespersen »
     Fru Valeur Ingerslev »
     Frk. Faye »
     Fru Falbe-Hansen »
     Frk. Schandorf »
     Herredsfuldmægtig Bentzen »
     Fru Halvorsen »
     Frk Bjerre »
     Fru Høgsberg »
     Frk Larsen »
     Marie Nielsen »
     Fru Killerich »
     Fru Understrup »
     Frk Eskilstrup »
     Birte Hansen »
     Fru Helsted »
     Fru Jørgensen »
     Nielsine Jørgensen »
     Frk. Laursen »
     Frk. Thomsen »
     Fru Bruun »
     Frk Hermansen »
     Frk. Rude »
     Frk Lund Jakobsen »
     Dr. med. Lemche »
     Frk Kukermünch »
     Frk Hoffmeyer »
     Anna Vinter »
     Fru Ekeroth »
     Fru Pedersen »
     Kirsten Madsen »
     Else Hansen »
     Frk Valsted »
     Karen Juul »
     Fru Bjerregaard »
     Fru Martin »
     Fru Kjær »
     Frk. Baden »
     Frk. Repsdorph »
     Fru Nøhr »
     Fru Skov »
     Fru Koch »
     Fru Holm »
     Fru Sejrup »
     Hansine Rasmussen »
     Margreth Kruse »
     Kirsten Rasmussen »
     Anna Esmann »
     Fru Okkels »
     Fru Holst »
     Overretssagfører Hvass »
     Magnella Plenge »
     Sagfører Elken »
     Hr Skovgaard Mortensen »
     Hr. Buchwald »
Organisationer
    Dansk Kvindesamfund »
    Kvinden og Samfundet »
    Dansk Kvindesamfunds Svendborg Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Aalborg Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Københavns Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Aarhus Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Odder Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Odense Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Horsens Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Rønne Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Sorø Kreds »
    Kvindernes Bygning »
    Dansk Kvindesamfunds Ringkøbing Kreds »
    Kvindevalgretsklubben »
    The International Woman Suffrage Alliances kongres København 1906 »
    Danske Kvinders Nationalraad »
    Politisk Kvindeforening »
    Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg »
    Dansk Kvindesamfunds Ry Kreds »
    The International Woman Suffrage Alliance »
    Dansk Kvindesamfunds Hjørring Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Middelfart Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Lemvig Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Silkeborg Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Holstebro Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Herning Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Gjellerup Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Esbjerg Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Hjortsvang Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Tørring Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Ørslev Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Kjellerup Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Kerteminde Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Kolding Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Viborg Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Husholdningskursus »
    Dansk Kvindesamfunds Valgretsudvalg »
    Komiteen til Bekæmpelse af den hvide Slavehandel »
    Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde 1906 »
    Dansk Kvindesamfunds Vedsted Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Uldum Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Aabybro Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Stege Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds Nykøbing Falster Kreds »
    Dansk Kvindesamfunds kontor »
 
Professioner
    Sygeplejersker »
Perioder
    1900'erne »
 
Regioner
    Århus Amt »
    Danmark »
 
 
Trykt i tidsskriftet:
    Dansk Kvindesamfunds protokoller
Nummer:
    1
Trykkeår:
    1906
Dato:
    01/01/1906



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer