KVINFOs tidsskriftsprojekt
spacer spacer
Klik her for at lave en ny søgning blandt tidsskrifterne
 
spacer
Inger Harbou-Vikstrøm
 

Af: Kirstine Meyer « Se emneord

Mandag den 27de August døde paa St. Josefs Hospital Inger Harbou-Viktrøm, kun 32 Aar gammel, efter flere Maaneders haarde Lidelser. Hun var et saa sjælden udmærket Menneske og har for de mange, der kendte hende, haft saa stor Betydning, at det kan være rimeligt at henlede ogsaa en større Kredses Opmærksomhed paa hendes Minde.


Fra sin tidligste Ungdom havde hun Lyst til at bruge sine udmærkede Evner til at erhverve sig Viden og stor Lyst til gennem Undervisning og Opdragelse at indvirke paa den unge Slægt. Hun bestemte sig da til at studere og tog 1885 Artium med Udmærkelse. Derefter valgte hun Matematiken til Studiefag. Hendes svage Helbred afbrød dog atter og atter hendes Studier med lange Sygelejer og lange Reconvalescenstider. Saasnart hun følte sig nogenlunde rask, begyndte hun paany med usvækket Interesse og Mod. Endnu i Vinter, da hun paa Grund af den Sygdom, der blev hendes sidste, i Januar var sendt til et tysk Badested, skrev hun i Marts Maaned, da hun en kort Tid var raskere, hjem efter sine matematiske Bøger for igen at kunne beskæftige sig med de Dele af Matematiken, der tiltalte hende mest. Til Undervisning havde hun sjældne Evner, og saasnart hendes Kræfter tillod det, var hendes Timer hende en Glæde.


Det var i flere Aar hendes Ønske en Gang at faa en Barneskole, som hun ret kunde lede i sin egen Aand. Derfor havde hun Interesse for de Fag, der særligt vedrører den elementære Undervisning. Hun tillagde f. Eks. Sløjd stor pædagogisk Betydning og har selv med Iver dyrket dette Fag, har arbejdet baade paa Nääs og i Skara, har rejst i Finland og Sverige for paa flere Steder at iagttage Sløjdundervisningen og opgav kun sin Beskæftigelse dermed, da det under et fornyet Ophold paa Nääs viste sig, at hun ikke kunde taale Arbejdet.


Under sit Ophold i Sverige vandt hun sig mange Venner og blev senere ved sit Giftermaal knyttet til dette Land.


Ikke blot enkelte Undervisningsfag, men alle vigtige Spørgsmaal fra Opdragelsens Omraade, religiøse, sociale og literære Spørgsmaal, interesserede hendes rige Intelligens.


- Naar jeg nu med nogle faa Linjer skal give et Indtryk af, hvorledes hun var som Menneske, maa jeg bruge stærkere Udtryk, end jeg vilde bruge om nogen anden. - Hun havde, som det blev sagt ved hendes Baare, et ædelt Sind. Hun havde kun fine og gode Tanker. Hun elskede Mennesker, som kun faa kunne det, og ikke blot hendes nærmeste var Genstand for hendes Kærlighed, men hendes rige og varme Hjærte kunde omfatte mange. Lige til sin sidste Stund viste hun dette kærlige Sindelag overfor andre; end ikke hendes egne haarde Lidelser kunde hindre hende i at tænke paa sine Venners Vel til det sidste.


Hendes hele ydre Person bar ogsaa Præget af, hvorledes hendes Indre var. Hendes Skønhed og Ynde, hendes sjælfulde, kloge Blik, hendes fine, ejendommeligt indtagende Væsen vakte Opmærksomhed og Ønske om at lære hende at kende hos enhver, der saa hende, og gjorde det til en Glæde at være i hendes Nærhed. Hun havde en enestaaende Evne til at forstaa andre Mennesker, til at føle med dem i Sorger og glædes med dem i Glæder. Man fandt altid hos hende et aabent Øre, naar man ønskede at tale fortroligt med hende, og en inderlig Deltagelse for ens Ve og Vel prægede hendes hele Væsen. Hendes Forstaaelse af, hvad der kunde saare og glæde andre, var saa fin, at man følte sig tryg, naar hun dømte, at man havde handlet ret i sit Forhold til andre.


Som Følge af denne Evne til at forstaa Mennesker var hun i bedste Forstand frisindet. Ikke blot i store Ting ønskede hun Tænke- og Handlefrihed, ogsaa i smaa Ting forstod hun andres Frihedstrang, skønt hun sjældent selv følte sig generet af Konveniensens Baand. Hendes Idealer havde et saa højt Værd for hende som for faa Nutidsmennesker. Hun havde bevaret Evnen til at blive indigneret over Forsyndelser mod, hvad der for hende var det højeste. Ingen af vor Vennekreds kunde som hun vredes over Uret begaaet af et Menneske mod et andet, over Hensynsløshed, Intolerance, Snobberi eller Mangel paa Respekt for Kærlighedsforhold mellem Kvinde og Mand.


Det vil maaske heraf forstaas, at hendes Død har været et stort Tab for hendes Venner. Ogsaa den kvindelige studerende Stand har med hende lidt et stort Tab, dels fordi hun var af dem, der allermest har bidraget til, at Fordommene mod Kvinders Adgang til Studier for en stor Del er faldne bort, dels fordi hun ved hele sin Personlighed kunde have faaet stor Indflydelse paa de unge, hvis Undervisning hun var kommen til at lede.


Kirstine Meyer, f. Bjerrum, cand. mag.

 
Emneord
    Personalhistorie »
Teksttype
    Nekrologer »
    Navnestof »
« til toppen
 
Forfattere
    Kirstine Meyer »
Initialer
 
Omtalte personer
    Inger Vikstrøm-Harbou »
Organisationer
 
Professioner
    Lærere »
Perioder
    1890'erne »
 
Regioner
    Danmark »
 
 
Trykt i tidsskriftet:
    Kvinden og samfundet
Nummer:
    7
Trykkeår:
    1894
Dato:
    



Printer ikonspacerPrintervenlig udgave

spacer