|
De humane Bestræbelser, der ledede til Oprettelse af de fri Fattigkasser, er yderligere udviklede ved Loven om Hjælpekasserne, hvorved man bl. a. er kommet bort fra den Ængstelse, der før var tilstede i Retning af gennem den fri Fattigkasse at hjælpe den værdige Trængende, som ikke var forsørgelsesberettiget i den paagældende Kommune, for ikke derved at paabyrde Kommunen med yderligere Fattigudgifter.
Ved Loven om Hjælpekasser er det bestemt, at man ved at yde en Understøttelse af Hjælpekassen af mindst 15 Kr. indenfor et Tidsrum af tre Maaneder opnaar, at den paagældendes Erhvervelse af Forsørgelsesret i Opholdskommunen betragtes som hvilende i tre Maaneder. Og da dette kan gentages saa ofte, det skal være, faar altsaa Opholdskommunen ved gentagende at yde fremmede trængende Understøttelse af Hjælpekassen den Fordel, at den i kortere eller længere Tid kan udskyde det Tidspunkt, da Kommunen helt maa overtage Forsørgelsespligten overfor den Paagældende.
Mere Betydning faar Loven om Hjælpekasser dog derved, at den giver alle skatteydende Kvinder Valgret. Ved skatteydende i Kvinder forstaas ogsaa de gifte Kvinder, hvis Mænd betaler Skat til Kommunen. Valget til Hjælpekassernes Bestyrelse, der første Gang skal foregaa i Marts 1908, bliver derved en Slags Forskole for Kvindernes Deltagelse i de kommunale og senere i de politiske Valg.
Loven bestemmer, at Valget skal foregaa efter Forholdstal, og den indeholder derfor en Slags Kompliment til Kvindernes Intelligens, idet den straks ved deres Deltagelse i det offentlige Liv stiller dem overfor en hel ny og mere indviklet Valgmethode, end man hidtil har anvendt ved kommunale Valg. Det er den af Belgieren l’Hondt opfundne Forholdstalsvalgmaade, der her skal benyttes, idet Valget sker i Henhold til Lister, hvorpaa bestemte Personer bringes i Forslag.
Der skal mindst vælges 5 Medlemmer til Bestyrelsen af hver Hjælpekasse. Og Valget foregaar saaledes, at hvert Parti forud overleverer Valgbestyrelsen en Liste paa de Kandidater, der ønskes valgte. Hvis der nu indgives f. Eks. fire Lister, deraf en af Højre, en af Venstre, en af Socialisterne og en af Kommunens Kvinder, der muligvis nok ved det første Valg flere Steder ønsker at gaa paa egen Haand, og Stemmerne paa de forskellige Lister falder f. Eks. saaledes:
Højre 40, Venstre 60, Socialdemokraterne 55 og Kvindernes Liste 72, saa naas Valgretstallet ved at dividere de paa hver Liste afgivne Stemmetal først med 1, derpaa med 2, 3, 4 osv. De derved fremkomne højeste Tal viser, hvor mange, der er valgt af hver Liste. F. Eks.:
Se pdf. for skema over valgte.
Herefter er der altsaa valgt en af hver Liste og desuden faar Kvinderne den 5te Kandidat. Skulde der have været valgt 6, vilde ogsaa Venstre have faaet 2, og ved Valg af 7 Medlemmer havde Socialisterne ligeledes faaet en Mand mere, medens Kvinderne ved Valg af 8 Medlemmer havde faaet 3 valgt.
| 
