|
Fredag den 9. Marts forsvarede Læge Frk. Eli Møller paa Københavns Universitet sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling om „den kunstigt fremkaldte Fødsel”.
Det var, som den første Opponent ex officio, Professor Knud Pontoppidan, meget rigtig bemærkede, noget af en historisk Begivenhed. Frk. Møller er den første kvindelige Mediciner, som har disputeret for Doktorgraden i Danmark, og dette har hun gjort paa en særdeles ærefuld Maade. Begge Opponenterne udtalte sig meget anerkendende om det store og dygtige Arbejde, Frk. Møller har nedlagt i sin Doktordisputats, og Professor Leopold Meyer, den anden Opponent ex officio, betegnede den selvstændige Del af hendes Arbejde som særdeles godt og meget fortjenstfuldt.
Dr. med. Eli Møller begyndte sin Uddannelse i Frk. Zahles Skole, hvorfra hun tog Privatlærerindeeksamen. Derefter var hun en Tid en udmærket Lærerinde for sine yngre Brødre og senere paa Vældegaard, hvor hun baade gav og modtog Undervisning, idet hun forberedte sig til Præliminæreksamen, som hun tog ved Birkerød Latinskole med Udmærkelse.
Aaret efter blev hun Student og tog straks fat paa det medicinske Studium. Medens hun studerede Medicin, var hun Husmoder for sine Brødre, som ogsaa studerede; det fælles Søskendehjem blev meget populært i Familjen, hvor det fik Kælenavnet „Makketutten”.
I 1895 blev Brødrenes Husmoder medicinsk Kandidat. Derefter fik hun Rejsestipendium og rejste til Dresden og Wien, hvor hun studerede Kvindesygdomme, særlig Fødselsvidenskab. Efter sin Hjemkomst gjorde hun Kandidattjeneste paa de forskellige Hospitaler og nedsatte sig saa som praktiserende Læge i København.
Dr. med. Eli Møller er som bekendt Datter af D. Kv. Sf.s Formand, Fru Jutta Boisen Møller. Der kommer Glans i den af Aar ikke helt unge, men af Sind saa ukuelig ungdomsfriske Frues Øjne, naar hun taler om sine Børn; og hendes Børn har paa deres Side god Grund til at være stolte af deres Moder, der, skønt hun tidlig blev Enke, med en aldrig svigtende Moderkærlighed og et altid opfindsomt Modersnille førte sin store Børneflok frem, saa at de alle frit fik Lov at udvikle deres Evner og følge deres Kald.
| 
