Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Eli Magnussen (1901 - 1993)
Magnussen, Eli Maria Gudrun

1901-93, sygeplejerske, forstander.

*29.7.1901 i Kbh., †10.10.1993 i Helsingør.

Forældre: direktør Carl Christian Emil M. (1860-1940) og Gudrun Thaning (1878-1965).

EMs familie kan føre slægtstavlen 1.000 år tilbage til Norge, hvorfra de udvandrede og bosatte sig på Island. Da faderen rejste fra Island til Danmark, blev han direktør i forsikringsselskabet Nordisk Brand. Det var en stilling, som medførte, at EM og hendes tre brødre, hvoraf den ene var spastiker, kunne vokse op under gode økonomiske kår i en villa i Ryvangen.

I 1918 tog EM almindelig forberedelseseksamen fra Skt. Joseph-Søstrenes private Skole, og 1922 afsluttede hun en uddannelse til gymnastiklærer ved Arvidsons gymnastikinstitut i Stockholm. EM havde fattet interesse for sygeplejen, og 1922-25 uddannede hun sig til sygeplejerske ved Rigshospitalets sygeplejeskole i en tid, hvor den psykiatriske sygepleje ikke var en del af grunduddannelsen. Derfor tog hun i 1926 til England og supplerede med psykiatrisk sygepleje ved Kent County Mental Hospital i Maidstone. Fra England tog hun til Frankrig, hvor hun gennem Dansk Sygeplejeråds (DSR) bureau i Paris fik anvist et job som leder af Dr. F. Sandoz’ klinik for fysioterapi.

I 1930 var børnedødeligheden i Danmark 7, 2 %. I perioden 1929-35 blev der derfor etableret forsøg med sygdomsforebyggende og sundhedsbevarende arbejde forskellige steder i landet. De sygeplejersker, der indgik i forsøgsarbejdet, blev efter en supplerende uddannelse i udlandet kaldt sundhedsplejersker. Da Finland var et foregangsland inden for sundhedsplejen og socialhygiejnen, blev EM af DSR opfordret til at tage dertil og uddanne sig til sundhedsplejerske. Det blev til et seks måneders kursus ved Samfundet för Folkhälsan i Helsingfors. Med dette kursus i ryggen virkede hun i et prøvedistrikt i Holbæk sammen med bl.a. sundhedsplejerske •Else Weiergang. Forsøgsprojektet førte til Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar. Ifølge loven skulle sundhedsplejersker have en særlig uddannelse, og 1938 blev den danske sundhedsplejerskeuddannelse etableret ved åbningen af Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet (DSH). EM, der mente, at socialt arbejde kunne forebygge og afhjælpe elendighed, og at det var billigere at forebygge end at helbrede, blev 1931-32 den naturlige tilsynsførende og leder af de første kurser for socialt arbejdende sygeplejersker, som DSR etablerede.

Via opholdene i udlandet og som medlem af DSRs internationale uddannelseskomité, hvor EM bl.a. samarbejdede med forstander ◊•Cornelia Petersen, var hun optaget af uddannelsesmæssige spørgsmål. I 1932 blev hun ansat som forstanderinde for Rigshospitalets sygeplejeskole og fra 1938 tillige for sygeplejen på hospitalet, en dobbeltstilling, hun beklædte indtil 1955. I 1934 blev hun tilforordnet Sundhedsstyrelsen i sygeplejesager og dermed den første sygeplejerske, der fik ansættelse i styrelsen. Hendes første opgave blev at føre loven om statsautorisation af danske sygeplejersker fra 1933 ud i livet. På den tid varierede såvel indhold som uddannelsens længde meget fra sted til sted. Autorisationen medførte et krav om tre års teoretisk-praktisk uddannelse og var derved en garanti for en vis ensartethed i sygeplejerskernes kvalifikationer.

Det bærende i sygeplejerskearbejdet var ifølge EM kærlighed til næsten. Denne livsanskuelse førte hende under Besættelsen ind i frihedskampen. Fra sin lejlighed på femte sal ved Sortedamsdosseringen kommunikerede hun med englænderne. Men signalerne blev også opfanget af Gestapo, som arresterede og internerede hende i Frøslevlejren sammen med bl.a. tegneren ◊•Gerda Ploug Sarp. I lejren valgte kvinderne EM som barakkens formand, og de gav hende tilnavnet Lejrens Engel. Med sin personlighed formåede hun at få kvinderne til at bevare håbet. I 1949 modtog hun Florence Nightingale Medaljen for sin indsats som blot den anden danske sygeplejerske, efter at •Lena Tidemand havde modtaget den i 1920. I familien blev EM omtalt som “familiens gode ånd”, som en ven, man kunne tale med om livet, og som altid var parat med en hjælpende hånd. Disse egenskaber slog også igennem i hendes professionelle arbejde. Hendes opfattelse af sygeplejen var, at her stod man vagt om den opvoksende generations sundhed. På sygehusene var sygeplejersken ikke bare lægens medhjælper ved patientens behandling og pleje, men også den syges vejleder i spørgsmål om sundhed og livsførelse. Denne opfattelse blev tydeliggjort i hendes seje og utrættelige kamp for en bedre sygeplejer- skeuddannelse såvel nationalt som internationalt.

I 1955 oprettede Sundhedsstyrelsen en selvstændig sygeplejeafdeling, som EM blev den første forstanderinde for. Det var en nøglepost, hvor hun med klogskab og udholdenhed udførte et fremragende stykke arbejde for udviklingen og højnelsen af sundheds- og sygeplejen i Danmark. Forstanderindestillingen medførte forskellige tillidsposter på såvel grund- som videreuddannelsesniveau, og hun var således medlem af bestyrelserne ved Den Sociale Højskole 1937-69, DSH 1938-70, Skolen for Beskæftigelsesterapeuter 1943-68 og Institut for Fysio- og Ergoterapeuter 1958-67. I forhold til sygeplejerskegrunduddannelsen medvirkede hun ved udformningen af love, cirkulærer og anordninger og sad i diverse uddannelsesnævn, råd og komitéer, bl.a. som medlem af Indenrigsministeriets uddannelsesnævn for sundhedsvæsenet 1956-71 og af uddannelseskommissionen for det sociale område 1965-72. Også internationalt bidrog hun med sin omfattende erfaring og viden om uddannelse af sygeplejersker. 1950-52 var hun den første nursing adviser, dvs. sygeplejerådgiver, ved FNs sundhedsorganisation WHOs regionalkontor i Alexandria, Ægypten. I to år rejste hun rundt til landene i Mellemøsten, undersøgte forholdene og rådgav regeringerne om, hvordan de kunne forbedre deres sygeplejerskeuddannelser. WHO benyttede sig igen i 1959 af hendes ekspertise, da hun blev sendt til USA som rådgiver i hjemmesygeplejespørgsmål for regeringerne i 14 stater. For denne indsats overrakte Washington D.C. hende byens gyldne nøgle. I 1960, 1962 og igen i 1963 deltog hun som eneste sygeplejerske i den danske delegations møder med Europarådets sundhedsudvalg. 1953-65 var hun formand for International Council of Nurses’ medlemskabskomité. EM var æresmedlem af den svenske og finske sygeplejerskeorganisation. I DSRs tidsskrift Sygeplejersken udfoldede hun en betydelig skribentvirksomhed, og 1942 var hun medforfatter til Lærebog og Haandbog i Sygepleje.

Ved udgangen af 1970 trak EM sig tilbage som forstanderinde ved Sundhedsstyrelsens sygeplejeafdeling for at nyde en aktiv pensionisttilværelse i sit nye hus i Birkerød. I en festtale ved årsafslutningen på DSH sagde hun i 1979, at hun ønskede for de unge sygeplejersker, at de måtte have øjnene vidt åbne for udviklingen af det samfund, der omgav dem. At de måtte have mod, tålmod og kræfter til at gå i gang med de fascinerende udfordringer, der lå forude. Et budskab hun selv havde efterlevet såvel privat som fagligt. EM døde i 1993, 92 år gammel.

Foto i KB, Rigshospitalet.

Gerda Ploug Sarp: Kvinder i Bur, 1945. Sygeplejersken 31/1979, 44/1993. Tidsskrift for Sygeplejersker 1/1971.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Lise Hounsgaard

 
Professioner
Sygeplejersker · Sundhedsplejersker · Forstandere
 
Organisationer
Danmarks Sygeplejerskehøjskole (se Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker) · Rigshospitalet (se Frederiks Hospital) · Sundhedsstyrelsen · Den Sociale Højskole (se Den sociale Skole) · Skolen for Beskæftigelsesterapeuter · Institut for Fysio- og Ergoterapeuter · WHO · International Council of Nurses
 
Emneord
Udenlandske uddannelser · Udlandsophold · Anden Verdenskrig · Modstandsbevægelsen · Sygeplejeuddannelser · Sygeplejeskoler · Sygepleje · Internationalt arbejde · Forvaltning · Stat · Sundhedspolitik · Uddannelsespolitik
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1930'erne · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon