Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Louise Hansen (1846 - 1926)
Hansen, Louise Augusta

1846-1926, filantrop.

*16.12.1846 i Kbh., †9.12.1926 smst.

Forældre: kancellist Carl Ludvig Bull (1809-79) og Augusta Emilie Gerson (1815-72).

~2.6.1871 med grosserer ◊James Gustav H., *29.8.1843 på Øregård, Gentofte sg., †16.3.1912 i Kbh., s. af grosserer ◊Andreas Nicolai H. og Emma Eliza Grut.

Børn: Folmer (1872), Ingeborg (1873/74), Rigmor (1875), Emily Bessy (1878), Edmund (1882).

I 1871 blev den halvjødiske sagførerdatter LH medlem af en indflydelsesrig handelsfamilie, da hun ægtede den senere landstingsmand og grosserer Gustav H. Hansenslægten talte bl.a. fremtrædende skikkelser inden for kvindesagen som ◊•Mary Westenholz, ◊•Estrid Hein og ◊•Esther Carstensen. Selv var LH, der blev moder til fem børn og i mange år førte stort hus i Amaliegade, primært filantropisk engageret. Allerede som 16-årig begyndte hun en livslang filantropisk virksomhed ved Frederik VIs Asyl, der var oprettet 1835, et af de mest velaflagte inden for Det kbh.ske Asylselskab.

Da Kvindernes Udstilling skulle finde sted i Kbh. 1895, deltog LH i organiseringen. Sammen med udstillingens vicepræsident ◊•Emma Gad og malerne Johanne Frimodt og •Sofie Horten medvirkede hun ved flere initiativer i dens kølvand. Hun blev medlem af den forberedende komite, der efter udstillingen dannede basis for foreningen Kvindernes Bygning, hvis sigte var at skabe et kvindernes fælleshus i Kbh. 1897-99 var hun formand for foreningens repræsentantskab. LHs vigtigste offentlige indsats blev stiftelsen af Kvindernes Handels- og Kontoristforening (KHK), Hegnet, som hun 1898 oprettede sammen med bl.a. Gad og •Thora Davidsen. KHK nåede hurtigt op på mere end 300 medlemmer, både lønarbejdere og selvstændige, med en statsunderstøttet syge- og begravelseskasse, bredspektret foredrags- og kursusaktivitet, samt siden et engageringsbureau og et alderdomsfond. Handelssponsorers og private donatorers pengebidrag spillede en vigtig rolle på grund af medlemmernes minimale kontingent på fem kr. om året. Foreningen havde karakter af at være både et filantropisk foretagende og en selvhjælpsforening, og den blev tilsluttet Danske Kvinders Nationalråd. Mens Gad allerede trådte ud af arbejdet i 1903, forblev LH på posten som KHKs første formand i en hurtigt ekspanderende forening, indtil hun 1909 afløstes af grosserer •Wilhelmine Rerup. Hun fortsatte indtil sin død med at have sin gang i foreningen ved dens faste onsdagssammenkomster, hvor der bl.a. var foredrag og musik på programmet. Ved sin afgang som formand blev hun udnævnt til æresmedlem af KHK.

I 1890’erne kom LH flere gange i konflikt med andre fremtrædende kvindesagskvinder om den kvindepolitiske linie. I det filantropiske foretagende De gamles Spisehuse, hvor LH var sekretær 1896-99, kritiserede ◊•Charlotte Norrie som bestyrelsesmedlem i 1896-97 LH for at være for egenrådig. I 1898 opponerede Norrie imod, at KHKs bestyrelse valgte mænd i stedet for kvinder som lægetilsyn ved foreningens sygekasse. Kvindelige læger blev dog siden medlemmer af KHKs lægetilsyn, bl.a. Estrid Hein. Sammen med søsteren •Dagmar Hjort og lægen ◊•Nielsine Nielsen anklagede Norrie 1898 Gad og LH for at føre kvindesagen ind på et filantropisk fejlspor til skade for kvindevalgretskampen.

Sammen med Gad og Davidsen spillede LH en rolle ved etableringen af den mondæne Damernes Formiddagsklub i 1899, siden Damernes Klub, der som KHK havde til huse i stormagasinet Illums ejendom. Klubben fungerede som “tearoom” og afslappende mødested for kvinder på indkøb, og overskuddet gik til finansiering af foreningens bibliotek. LH og Gad samarbejdede endvidere om oprettelsen af Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde i 1904, senere Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Sigtet var at hjælpe kvinder med at få afsat hjemmeproduceret sytøj til en rimelig pris via et særligt udsalg. Hertil knyttedes en kunstvæve- og snedkerskole med bl.a. snedkermester ◊•Cathrine Horsbøl som medarbejder. Skolen uddannede kvindelige hushåndværkere til møbelpolstring, boligmontering og lettere indendørs håndværkeropgaver. Uddannelsesvirksomheden i Bredgade blev siden suppleret med undervisning i trædekoration og kunstbroderi for betalende elever.

LH med det igangsættende talent var i 1890’erne en af de kvinder fra hovedstadens formuende handelsfamilier, som søgte at modernisere filantropien med et omfattende velfærdsprogram. Det var baseret på en hjælp til selvhjælpsideologi, men dog stadig med økonomisk tilskud som en hovedpræmis. Med organiseringen af kvindelige lønarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende i KHK lagde LH og hendes allierede fra 1890’erne op til en klasseoverskridende samarbejdsmodel, der i en periode vandt betydelig fremgang.

Foto i KB, Kvindehistorisk Samling.

Husmoderens Blad 12/1902, 41/1904. Damernes Blad 17/1899, 22/1899, 3/1904. Årsberetninger for Kvindernes Handels- og Kontoristforening, 1898, 1908.

Tinne Vammen

 
Professioner
Filantroper
 
Organisationer
Kvindernes Udstilling · Kvindernes Bygning · Hegnet - Kvindernes Handels- og Kontoristforening · De gamles Spisehuse · Damernes Formiddagsklub · Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde · Selskabet til Haandarbejdets Fremme
 
Emneord
Filantropi · Kvindepolitik · Gamle kvindebevægelse · Sygekasser · Fagskoler · Håndarbejde
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1900-tallet · 1860'erne · 1870'erne · 1880'erne · 1890'erne · 1900'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon