Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Edith Nørgård (1919 - 1989)
Nørgård, Edith Kristine

1919-89, landskabsarkitekt.

*18.7.1919 i Korsør, †28.1.1989 i Gentofte sg.

Forældre: landbrugskonsulent Kristian Lauritz Larsen (1889-1974) og Lovise Kathrine Hansen (1891-1969).

~6.5.1950 (b.v.) med landskabsarkitekt ◊Ole N., *2.3.1925 i Viborg, †22.4.1978 i Gentofte sg., s. af ølhandler Ernst Vilhelm N. og Ane Kirstine Jensen.

Børn: Lea (1952), Vibe (1954), Thomas (1958).

Efter opvækst i Glostrup og sproglig studentereksamen 1938 læste EN kunsthistorie på Kbh.s Universitet 1938-40, men ønskede dog snart at skifte til noget mere udfarende og skabende. I 1942 blev hun optaget på Arkitektskolen, hvor hun mødte sin senere ægtefælle Ole N. De tog begge afgang i 1948 og arbejdede siden tæt sammen. Efter eksamen var EN i de første år ansat hos arkitekterne Carl R. Frederiksen og ◊Hans Hansen samt på DSBs tegnestue. I 1956 etablerede hun sammen med ægtefællen kombineret tegnestue og bolig i en gammel strømpefabrik ved Gentofte Sø. Midt i 1950’erne havde Ole N. arbejdet nogle år hos landskabsarkitekt ◊C.Th. Sørensen, og det fik stor indflydelse på ægteparrets senere arbejdsområde, men også på den enkle, gennemførte måde, opgaverne løstes på. De udviklede dog helt deres egen form og stil, efterhånden som deres arbejde mere og mere koncentreredes om bygningers omgivelser og landskabets formgivning. Fra begyndelsen af 1950’erne deltog og præmieredes de i flere arkitektkonkurrencer om bygninger, bebyggelsesplaner og byplaner samt 1951 for Lyngby Parkkirkegård og kapel.

De første år, da børnene var små, var EN ikke så synlig i arbejdet set udefra. Alligevel er det ikke muligt at vægte æren for det fælles livsværk ægtefællerne imellem. Med sit udadvendte væsen var Ole N. den, som primært varetog kontakterne udadtil, og dermed også den mest kendte på den tid, mens EN, der var mere sky af sig, var den mest konstante ved tegnebordet. Efter ægtefællens tidlige død i 1978 valgte hun overraskende at videreføre tegnestuen alene og løse opgaverne i samme fælles ånd. Som landskabsarkitekt blev hun først rigtig kendt i fagkredse efter Ole N.s død, bl.a. skrev hun om tegnestuens arbejder i tidsskriftet Landskab. I 1987 valgte hun på grund af sygdom at overdrage tegnestuen til Vibeke Holscher og datteren Lea Nørgaard, begge landskabsarkitekter. Fra 1967 til 1969 underviste hun på Arkitektskolen hos professorerne i bygningskunst ◊Palle Suenson og ◊Viggo Møller-Jensen.

Sammen med sin mand skabte EN ikke blot en række af vore fineste haveanlæg, men også store landskabstræk, og de deltog og blev præmieret i en lang række arkitektkonkurrencer. Fra 1960’erne fik de stor indflydelse på landskabsarkitektfaget, idet de med deres stilsikre, enkle planudformning og gennemarbejdede løsninger ned i den mindste detalje skabte forbillede og præcedens for efterfølgende landskabsarkitekter, både hvad angår små arealer som hele bydele. Ved udformningen af den nye bydel Albertslund Syd i 1960’erne skabtes en række friarealer fra den enkelte boligs atriumhave over boliggruppernes torve, den strukturerende kanal midt i bydelen samt Kongsholmparken. Dele af disse arbejder blev udført sammen med Måns Ginman og Søren Harboe, der siden på egen tegnestue har fortsat EN og Ole N.s rene stil. Desuden reetablerede og omformede ægteparret dele af grusgravsområdet Hedeland Nord gennem 1970’erne samt skabte en del motorvejsanlæg på Sjælland, bl.a. Lyngbyvejens indføring til Kbh., 1965-74, der med sin enkle beplantning og gennemførte detaljer er et meget smukt og usædvanligt vejforløb.

Ved Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte, der blev opført i 1960’erne og 1970’erne på et fladt og nøgent slettelandskab, omkransede og strukturerede ægteparret det store anlæg med mægtige bræmmer af egetræer. De enkelte bygningsafsnit ligger omgivet af store flader af lave buske og småtræer, og visse steder formes terrænet med smukke terrasseringer, ligesom individuelle og frodige gårdhaver differentierer indtrykket. Tilsvarende prægnante arbejder kan ses omkring Kbh.s Universitet Amager, 1970-80, og ved Panuminstituttet, 1970-87. Enkelhed og perfektionisme er gennemgående træk; det faste greb om helheden samtidig med, at anlæggene er løst ned til mindste detalje. Foruden universiteternes gårdhaver kendes også parken omkring kunstmuseet Louisiana som et af tegnestuens betydningsfulde projekter, idet haven som følge af de mange udbygninger har været tegnestuens arbejdsområde fra 1960’erne til i dag. Nybyggeri har nænsomt skullet indpasses i den landskabelige, romantiske park, og desuden er anlagt mindre skulpturhaver, fx Heerup-haven. Enkel og smuk udformning af friarealer omkring boliger, kollegier og kirker kan også ses ved Kuben i Øverød, 1963, Ved Stampedammen i Hørsholm, 1964, ved Nybrogårdkollegiet i Lyngby, 1970, og ved Vangede Kirke, 1974. På tegnestuens vegne modtog EN i 1986 Brolæggerprisen, bl.a. for de smukke belægninger omkring Helligånds Kirke.

 

Landskab 2/1989.

Annemarie Lund

 
Professioner
Akademikere · Arkitekter
 
Organisationer
Arkitektskolen
 
Emneord
Arkitektur · Undervisning · Landskabsarkitektur
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Vestsjællands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon