Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Magna Nørgaard (1913 - 1998)
Nørgaard, Magna Lisbjerg

1913-98, kontorchef.

*10.7.1913 i Hundelev, Jelstrup sg., †24.1.1998 i Kbh.

Forældre: førstelærer Carl Mogensen N. (*1878) og Anne Margrethe Lisbjerg (*1875).

MN blev student fra Herning Gymnasium i 1931, cand.jur. fra Kbh.s Universitet i 1939 og derefter ansat i Mødrehjælpen i Kbh., som samme år blev en offentlig institution med syv afdelinger fordelt over hele landet. Her blev hun, indtil den blev nedlagt i 1976. I årene 1949 til 1950 var hun på studieophold i USA for at besøge sociale institutioner, men vendte tilbage til Mødrehjælpen. Hun startede som sekretær, men blev i 1944 fuldmægtig og efter tilbagekomsten fra USA kontorchef og havde gennem alle årene et tæt samarbejde med lederen ◊•Vera Skalts.

MN tog sig især af faderskabs- og adoptionssager. Desuden havde hun ansvaret for tilrettelæggelse og koordinering af samtlige mødrehjælpsinstitutioners statistik. Under hende sorterede også udarbejdelse af beretninger om mødrehjælpsinstitutionens virksomhed, information og propagandavirksomhed, tilrettelæggelse af kursusvirksomhed for klienter samt efteruddannelseskurser for mødrehjælpsinstitutionernes personale. Hun sad som medlem af et af Mødrehjælpens samråd, som i henhold til Svangerskabsloven af 1956 skulle træffe afgørelser om, hvorvidt svangerskabsafbrydelse skulle finde sted. Foruden en repræsentant for Mødrehjælpen sad der to læger i disse samråd. I perioden 1939 til 1944 fungerede hun som sekretær i Dansk Socialrådgiverforening. Hun fandt derudover tid til at være medlem af Kastelskirkens menighedsråd 1962-79.

MN var en flittig skribent. I sin tid i Mødrehjælpen publicerede hun en lang række juridiske, sociale og sociallægelige artikler, ligesom hun skrev mange formidlende artikler i dagspressen om fx den nye svangerskabslov og den enlige moders problemer. Men hun benyttede også sin placering som leder af det statistiske kontor til at skrive en række artikler, som omhandlede adoptionsarbejdet, uddannelsesstøtte, kollektive huse, aborter, enlige mødres boligsituation osv. Som pensionist begyndte hun at lære græsk og læse teologi. Hun var meget optaget af de engelske forfatterinder, søstrene Charlotte, Emily og Anne Bronté, besøgte Haworth i Yorkshire mange somre for at arbejde på Bronté-biblioteket og skrive bogen Drøm og digtning, som udkom i 1992. Sammen med Skalts udgav hun i 1982 Mødrehjælpens epoke.

Foto i KB.

Politiken 4.2.1998.

Bente Rosenbeck

 
Professioner
Akademikere · Kontorchefer
 
Organisationer
Mødrehjælpen i København (se Mødrehjælpen) · Dansk Socialrådgiverforening
 
Emneord
Jura · Udlandsophold · Enlige mødre · Adoption · Abort · Forvaltning · Stat
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne
 
Regioner
Nordjyllands Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon