Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Anna Nørregård (1841 - 1880)
Nørregård, Anna Christine Marie Caroline Helene

1841-80, højskolemoder.

*12.1.1841 på Petersgård, Kalvehave sg., †8.3.1880 på Testrup Højskole, Mårslet sg.

Forældre: godsejer Michael Conrad Fabritius de Tengnagel (1811-49) og Nanna Felicia Augusta Bilsted (1820-89).

~15.3.1864 med højskoleforstander ◊Jens N., *13.11.1838 i Kbh., †8.4.1913 i Holte, Søllerød sg., s. af fuldmægtig Frederik Christian N. og Cæcilie Cathrine Satterup.

Børn: Agnete (1872), Halvor (1874), Nanna (1876), Ingeborg (1878).

Herregården Petersgård i Sydsjælland var rammen om ANs barndom og første ungdom. Hendes moder var i mange år enke med fire unge døtre. Hun blev senere gift med guvernør ◊F. Feddersen og dermed stedmoder for hans fire børn. Disse børn og unge voksede op i et hjem, der var levende optaget af alt, hvad der rørte sig i samtiden, politisk og kulturelt. Ikke mindst tog familien del i det grundtvigske kirke- og menighedsliv på egnen. En huslærer stillede store krav til børnene og førte dem på mange felter frem til studentereksamensniveau.

I 1862 blev AN forlovet med den unge teolog Jens N., som var knyttet til N. Zahles Skole som lærer. De blev gift i 1864, nogle dage før han tog af sted til Dybbøl som officersaspirant. Han kom velbeholden hjem, men var dybt præget af nederlaget. Der opstod hos de unge en drøm om et arbejde, som kunne være med til give det danske folk troen på sig selv tilbage. Muligheden kom, da han blev opfordret til at starte en grundtvigsk højskole i den egn nær Århus, hvor ◊Lars Bjørnbak havde begyndt et højskolearbejde, der med vægt på ren kundskabstilegnelse ivrigt bekæmpede de grundtvigske idéer. Stedet, der blev valgt til højskolen, var den lille by Testrup, lidt sydvest for Århus. Det unge par var i økonomisk henseende bedre stillet end mange andre, der startede nye højskoler. Herregården Petersgård var blevet solgt, og AN fik sin fædrenearv udbetalt. For denne kunne familien bygge det første beskedne skolehus.

Højskolen åbnede i 1866 med 20 elever. Eleverne blev indkvarteret på gårdene i omegnen. AN fik følgelig ikke fra starten til opgave at etablere en skolehusholdning, men kunne mere hellige sig eleverne. Det blev hovedsagelig på sommerpigeskolen, hun lagde sit arbejde. Her underviste hun hver dag i litteratur, sang og sammen med sin søster •Elisabeth (g. Nørregård) i håndarbejde. AN tog aktivt del i egnens sociale liv. Og hun levede intenst med i tidens politiske røre, ligesom hun var meget optaget af kvindebevægelsen. Hun var en af de første højskolekvinder, der læste den engelske filosof J.S. Mills bog Kvindernes Underkuelse fra 1869, og som søgte at formidle og diskutere tankerne i den. Hun var ikke altid enig med sin mand, hverken politisk eller kvindesagligt. Gamle elever fortalte, hvorledes de to og de øvrige lærere ikke var bange for med humør at diskutere deres uenigheder ved middagsbordet, mens eleverne lyttede og lærte. Principielt var der ingen uenighed. Med sin ildsjæl harmedes hun over, hvad hun opfattede som uretfærdig modstand, og gjorde alt, hvad hun kunne, for at styrke sin mand i de politisk bevægede år. Det hed sig, at hvor Jens N. kunne stå mod en strøm, var AN tilbøjelig til at gå lige imod den, ivrig og modig som hun var. Tilslutningen til og respekten omkring deres arbejde var dog større end modstanden, og det var lykkelige år for dem begge.

I 1870 blev der bygget til, bl.a. en kostafdeling med tilhørende elevværelser. AN påtog sig overopsynet med den voksende husholdning, men overlod den praktiske side til en økonoma. Men der var arbejde nok endda med det stigende antal elever og medarbejdere. I 1872 fødte hun sit første barn. De følgende år fik hun yderligere tre. Skolen voksede støt. Det samme gjorde hendes arbejdsbyrde. Testrup Højskole blev mere og mere det kulturelle midtpunkt på egnen, flere og større møder afholdtes der, og hendes kræfter var ikke uopslidelige. Det viste sig, at hun var bærer af familiesygdommen tuberkulose, som førte til hendes død i 1880. Søsteren Elisabeth, der altid havde været parat til at komme og hjælpe, havde plejet AN den sidste tid. Efter dennes ønske blev hun i hjemmet og tog sig af børnene. Halvandet år efter blev Elisabeth og Jens N. gift.

Foto i KB.

Jens Marinus Jensen: Testrup Højskole 1866-1966, 1966. N. Olav Nielsen (red.): Minder fra Folkehøjskolen, 1945. Nanna Fabritius Voigt: Mindeskrift om Jens Nørregård, 1938.

Privatarkiv fælles med ægtefællen i RA.

Kirsten Geertsen

 
Professioner
 
Organisationer
Testrup Højskole
 
Emneord
Højskoler · Undervisning
 
Tidsperioder
1800-tallet · 1860'erne · 1870'erne
 
Regioner
Storstrøms Amt
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon