Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Ebba Nielsen (1920 - 2003)
Nielsen, Ebba Margrethe

*1920, organist, professor.

*4.6.1920 i Kbh.

Forældre: civilingeniør Poul Anders Christian N. (1888-1946) og Rigmor Margrethe Nielsen (1892-1966)

~24.5.1942 med civilingeniør Palle Laursen, *23.4.1919 i Kbh., †11.8.1989 smst., s. af bogholder Anton L. og Olga Hansigne Christensen. Ægteskabet opløst 1955.

~28.6.1962 (b.v.) med koncertsanger Ry N., *20.12.1932 i Kbh., s. af tømrer Sigfred L. N. og Laurine Auguste Jørgensen.

Børn: Eigil (1943), Bente Margrethe (1944).

ENs moder var en glimrende pianist, men det kom ikke på tale, at hun skulle optræde professionelt. EN selv derimod var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at hun ville gå musikvejen. Hun fik som barn både klaver- og violinundervisning, og efter studentereksamen fra Marie Kruses Skole begyndte hun at studere musik og engelsk på Kbh.s Universitet. Giftermål og to børnefødsler fik hende imidlertid til at holde pause i studierne, men i 1948 blev lysten til at blive musiker så stærk, at hun startede på Musikkonservatoriet. Forinden var hun begyndt at spille orgel hos Fin Ditlevsen i Lyngby, og på konservatoriet fik hun orgel som hovedfag. Hun havde ◊P.S. Rung-Keller, der var organist i Vor Frelsers Kirke, som lærer, også i de teoretiske fag, mens hun fik undervisning af komponisten ◊Jørgen Jersild i musikhistorie og hørelære. Jersild opfordrede hende til at blive hørelærepædagog, og efter at have taget organisteksamen i 1949 aflagde hun hørelærepædagogisk eksamen det følgende år.

På det tidspunkt eksisterede konservatoriets diplomeksamen med mulighed for solistklasse og debutkoncert ikke for organister, idet organisteksamen mere var rettet mod arbejdet som kirkemusiker end mod det kunstneriske. Men på ENs anmodning åbnedes nu diplomuddannelsen for organister, og som den første fik hun orgeldiplomeksamen i 1951 og blev tildelt solistklassedebut i Vor Frelsers Kirke i 1952. Anmelderne slog straks fast, at hun var en orgelspiller af “virkeligt format”, med en “velgørende ro og sikkerhed” i sit spil og teknikken “i den skønneste orden”. Da hun søgte en 2. organiststilling i Vor Frue Kirke, blev hun da også indstillet som nr. 1, men den residerende domorganist satte sig imod, at en kvinde skulle bestride den prestigebetonede post, og hun fik ikke stillingen. Heller ikke en sagsbehandling i Kirkeministeriet medførte en omstødning af afgørelsen.

Samtidig med at EN spillede såvel på koncertplan i ind- og udland som i organiststillinger ved Vedbæk Kirke 1956-66, Nærum Kirke 1966-70 og Skælskør Kirke 1970-81, underviste hun i konservatorieregi, de første år i Kbh., hvor hun var timelærer fra 1954 og fra 1960 docent i hørelære, siden også i orgel. 1969 kom hun til Århus som hørelæredocent ved Det Jyske Musikkonservatorium, og i 1976 vendte hun tilbage til Kbh., hvor hun var professor i hørelære til 1990. EN var også aktiv på det organisatoriske plan, bl.a. i Konservatoriernes Lærerforenings bestyrelse. Her deltog hun under sin første periode i Kbh. i forhandlingerne om oprettelsen af docenturer. Også i Århus arbejdede hun i fagforeningsregi med nyskabende ligestillingsprojekter. Hun var således med til at få gennemført, at børn af såvel kvindelige som mandlige docenter blev pensionsberettigede ved den pågældende forælders død, og at ægtefæller efter kvindelige docenter skal tildeles enkemandspension. Hun var Det Jyske Musikkonservatoriums repræsentant i rektorkollegiet under Århus Universitets humanistiske fakultet 1971-75, kulturministerielt udpeget medlem af repræsentantskabet for Statens Musikråd 1979 og 1988-90 musikkonservatoriernes repræsentant i Det Danske Selskab, fra 1989 kaldet Det Danske Kulturinstitut.

Med sine sikre pædagogiske evner dyrkede EN hørelæreundervisningen op til det højeste niveau, og hun forstod at udvikle sine elevers kreative ressourcer som et element i de professionelle færdigheder. ENs hørelærepædagogiske vitalitet havde grobund i hendes virke som den fremragende musiker, hun er, og hendes pædagogik havde som mål “formation musicale”, musikalsk dannelse, både i færdigheds- og forståelsesmæssig forstand. EN blev ridder af Dannebrogordenen i 1976 og ridder af 1. grad i 1987.

Foto i KB.

Inge Bruland

 
Professioner
Organister · Professorer
 
Organisationer
Musikkonservatoriet · Vedbæk Kirke · Nærum Kirke · Skælskør Kirke · Det Jyske Musikkonservatorium · Konservatoriernes Lærerforening · Det Danske Selskab (se Det Danske Kulturinstitut)
 
Emneord
Musik · Hørelære · Fagforeningspolitik · Konservatorier · Pædagogik · Hædersbevisninger
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1950'erne · 1960'erne · 1970'erne · 1980'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon