Home
spacer spacer
Forord til DKL Online
Søgevejledning
Brugernes bidrag til DKL
Om den trykte udgave
Enkel søgning
Avanceret søgning
 

Nyt og aktuelt om køn

Hold dig ajour med den nyeste viden om ligestilling, køn og forskning

Klik dig ind på KVINFO Nyt

KVINFOs ekspertdatabase

Find navne, når der skal udpeges medlemmer til råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Find navne, hvis der er brug for en ekspertudtalelse. Det er gratis, den er opdateret.

Søg

Elise Thomsen (1901 - 1995)
Thomsen, Elise Vilhelmine

1901-95, ordblindelærer, forkæmper for fredssagen.

*25.6.1901 i Kbh., †20.8.1995 på Frbg.

Forældre: operasanger, assurandør Carl Vigand T. (1863-1927) og Clara Frederikke Cecilie Mortensen (1871-1941).

Efter eksamen fra Milos Pigeskole og et år som privatlærerinde hos en dansk familie i den endnu tyske del af Sønderjylland fortsatte ET sin uddannelse på Købmandsskolen med eksamen 1922. Hun var i et par år ansat som kontorassistent i statsadministrationen og rejste i 1925 til Frankrig for at dygtiggøre sig i sproget. Derefter var hun 1928-34 først elev, senere lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør, samtidig med at hun tog faglærereksamen i fransk og tysk. Hun underviste på Den Sociale Højskole og på Borups Højskole, bl.a. tyske emigranter på flugt fra Hitlers Tyskland. 1936 var hun elev på den engelske kvækerhøjskole Woodbrooke College nær Birmingham og blev det følgende år medlem af kvækernes danske afdeling, Vennernes Samfund. Under Den Spanske Borgerkrig var hun 1937-38 udsendt til Barcelona for at oprette og lede et børnehjem for hjemløse børn. I den forbindelse oprettede Danske Kvinders Nationalråd en komité til støtte for hendes arbejde i Catalonien.

Efter hjemkomsten blev ET sekretær for det skandinaviske kvækercenter i Kbh. og dets arbejde for jødiske og politiske flygtninge fra Centraleuropa. Det var et arbejde, der i nogen grad vanskeliggjordes af den danske regerings vrangvillige holdning. Med sin udprægede kvindelighed og en umådelig, om end stilfærdig stædighed, var ET som få i stand til at åbne døre, der for andre kunne synes tæt tillukkede. Denne egenskab fik hun endnu mere brug for i 1945, da det store efterkrigshjælpearbejde skulle sættes i værk, ofte på trods af officielle myndigheders mistro. Arbejdet med rekruttering af frivillige tog fart i 1944, da organisationen Fredsvenners Hjælpearbejde (FH) blev oprettet. Formålet var at uddanne og udsende frivillige hjælpearbejdere til det krigshærgede Europa, når Anden Verdenskrig var slut, samt at skabe et netværk for indsamling af midler til arbejdet. Selvom organisationen blev stiftet illegalt under Besættelsen, så spredtes oplysningerne om arbejdet i stilhed, og ved Befrielsen i 1945 stod der flere hundrede navne på frivillige i kartotekerne. Bag arbejdet stod en kreds af fredsorganisationer, bl.a. Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Aldrig mere Krig og kvækersamfundet. ET var veludrustet til at lede det nyoprettede FH-kontor i kvækersamfundets lokaler i Kbh. Den første opgave blev afsendelsen af et hold på 20 sygeplejersker til Norge, hvor de skulle hjælpe med plejen af et hold russiske krigsfanger i en af tyskernes fangelejre. ET nåede at se hjælpearbejdet tage form i Nordnorge, Holland, Finland, Polen, Østrig og Tyskland, inden hun i 1947 som den første modtager af Ingrid Jespersens Legat “for en særlig Indsats i Fredens Tjeneste” rejste på studieophold hos de amerikanske kvækere og deres hjælpeorganisation American Friends Service Committee i Philadelphia.

Efter tilbagekomsten til Danmark var ET indtil 1953 sekretær for den europæiske afdeling af kvækernes verdenskomité og med til at genrejse denne sektion efter krigsårene. Såvel skriftligt som mundtligt medvirkede hun til at skabe interesse i offentligheden for hjælpearbejdet. FH ændrede i 1949 målsætning i retning af kursusvirksomhed og personudveksling over grænserne. Samtidig ændredes navnet til Mellemfolkeligt Samvirke. ET var medlem af repræsentantskabet frem til 1981. Efter at hun for sit vedkommende havde afsluttet hjælpearbejdet, gennemførte hun en uddannelse til ordblindepædagog 1956 og virkede som sådan ved Ordblindeinstituttet til 1968.

Foto i KB.

Knud Vilby (red.): Luk op!, 1994. Politiken 2.9.1995.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Sv. Cedergreen Bech

 
Professioner
Lærere
 
Organisationer
Det Skandinaviske Kvækercenter · Fredsvenners Hjælpearbejde · Ordblindeinstituttet · Mellemfolkeligt Samvirke
 
Emneord
Kvækere · Nødhjælpsorganisationer · Fredssagen · Udlandsophold · Anden Verdenskrig · Jødeforfølgelserne · Internationalt arbejde · Ordblindhed
 
Tidsperioder
1900-tallet · 1940'erne · 1950'erne · 1960'erne
 
Regioner
Københavns Kommune
Digital udgave © Copyright 2003 KVINFO
Tilbage til resultatliste  |  Ny søgning



Printer ikonspacerPrint     Forstør teksten     Formindsk teksten

Tegnforklaring

* = født
† = død
~ = gift
◊ = optaget i Dansk biografisk leksikon
• = optaget i Dansk Kvindebiografisk leksikon